Brev fra Birgit Wårsøe Rasmussen d. 21 januar 2010

Hej Filip

Her har du lige hvad jeg har om Albrecht. Prøv lige at tjekke Albrechts 1. ægteskab med Anne Hansdatter. Hun er ikke datter af Niels Drost

Det er vores ane Anne Nielsdatter i 2. ægteskab.

I første ægteskab med Anne Hansdatter, får han en søn, Erich.

Se: AO, opsl. 271, 1739 – 1811 Landet, Sunds, Svendborg.

Født 22. juli 1810 (døbt) Erich. Faderen Albert Erichsen i Strammelse. Moderen Ane Hansdatter.

Maren Nielsdatter af Strammelse bar det og Fadderne var Christen Lærke, Hans Ungmann

og Rasmus Madsen, alle af Strammelse.

Død:

AO, opsl. 139, 1739 – 1811 Landet, Sunds, Svendborg - 1810

Albrecht Erichsens Søn Erich.

Begravet 28. juli 1810.

Det er det eneste barn i dette ægteskab.

Anne Hansdatter forsvinder helt væk fra sognet. Se afgangsliste:

AO, opsl. 90, 1814 – 1824 Landet, Sunds, Svendborg, side 131, nr. 5, 1814

Ane Hansdatter.

Haandtering: Huusmand Albrecht Eriksens fraskilte Hustru.

Hvortil bortrejst: Til Kragsberg efter sigende.

Det eneste sted hvor jeg finder Kragsberg, er i Odense. Det som at lede efter en nål i en høstak.

Det vigtigste er, at det er Anne Nielsdatter der er vores ane. Hendes far, Niels Drost, har jeg ikke arbejdet med endnu.

Børn af 2. ægteskab:

1)uægte barn, Kirsten Albrechtsdatter f. 7. nov. 1815, død 15. april 1901 i Lundby, Landet Sogn.

Gift 1. gang med Jens Hansen Lollik 20. april 1840

Søn i dette ægteskab: Hans Jensen Lollik, f. 12. juli 1840 i Strammelse, død ugift 25. oktober 1898 i Lundby, Landet Sogn.

Kirsten havde kun denne ene søn.

Skifte efter Hans Jensen Lollik:

Aar 1898 den 26. oktober anmeldtes at Indsidder Hans Jensen Lollik, Ungkarl, er død igaar, 58 Aar gl. Moderen

Kirsten Albrechtsen, Enke efter Høker N. Simonden i Lundby overtager Boet til privat Skifte.

Afdøde havde ingen Brødre. Efterlader 4000 kr. Snedker Klemmensen har fået Tilhold om Arveafgiftens Berigtigelse.

Kirsten gift 2. gang: 26. marts 1852 i Landet Kirke med ungkarl Christen Rasmussen Jensen, f. 13. april 1824 i Marstal,

Død 10. december 1883 i Lundby, Landet Sogn.

2)uægte barn, dødfødt, født 8. juli 1818, begravet 12. juli 1818 på Landet Kirkegård.

3) Erik Albrechtsen, født 19. januar 1822, konf. 1836 i Landet, død ugift 7. august 1846. Dødsårsag: værk, (leddegigt)

4) Lars Albrechtsen, født 27. juli 1828, konf. 1842, gift i Bjerreby Kirke 23. september 1859, med Maren Larsen.

Det var lige lidt om Albrecht´erne. Hilsen Birgit