Thomas Peter Nielsen 8
- Født: 12-4-1898, Uhrskov, Hover Sogn, Torrild Herred, Vejle Amt
- Døbt: 12-4-1898, Hjemmedøbt, fremstillet i kirken 18. sept. 1898 sognepræsten
- Ægteskab: Güste Johanne Hansen den 22-12-1918 i Sct Nicolai sogn, Vejle
- Død: 8-1988, Vejle i en alder af 90 år
- Begravet: 1988, Vejle
Notater:
Født: kb_vejle_torrild_hover_1892_1902_opslag_22.jpg 12 april 1898 i Uhrskov, Hover sogn, Torrild Herred, Vejle Amt Døbt 12 april 1898 i hjemmet af jordemoderen, fremstillet i kirken 18 september 1898 sognepræsten. Forældre Rasmus Kokborg Nielsen og hustru Thomine Nielsine Pedersen (27 år) , Uhrskov Faddere: arbejdsmand Jens Kristens hustru Lino Kristensen af Uhrskov, arbejdsmand Hans Damgaard Hansen af Vester Ørum og bagersvend Kristian Aagesen Vejle samt faderen
Viet: kb_vejle_noervang_sct_nicolai_1917_19_opslag_250.jpg Ungkarl Thomas Peder Nielsen, Tekstilarbejder i Vejle, Født i Hover 12 april 1898, søn af Rasmus Kokborg Nielsen og hustru Tommine Nielsine Pedersen, 20 år Pige Güste Johanne Hansen i Vejle, født i Vejle 16 april 1900, datter af Former Marius Frederik Hansen og hustru Oline Petrea Cathrine Laursen, 18 år Forlovere: Brudgommens fader og brudens fader, begge i Vejle Viet af provst Christensen i kirken
Mindeord Thomas Nielsen fra Vejle Amts Folkeblad, august 1988.
Mindeord fra familien. Thomas Nielsen, plejehjemmet Bakkegården i Vejle, tidligere Valløesgade 14. er død, 90 år gammel.
Han var født i vejle og var som ung ansat ved De Danske Bomuldsspinderiers afdelinger på Vardevej og i Havnegade.
Senere blev han havnearbejder og arbejdede ved Vejle Havn i næsten 25 år. Han var en periode næstformand i Havnearbejdernes Fagforening, samt mægler og voldgiftsmand. Under anden verdenskrig begyndte Thomas Nielsen at reparere sække - en vare, som var meget efterspurgt i en tid med rationeringer.
Thomas Nielsen var et af Vejles store, gamle skaknavne. Han var medstifter af skakklubben "Evans" og var æresmedlem af klubben. Tre gange var han amtsmester i skak, ligesom han har været i mesterklassen inden for korrespondance-skak. Han har desuden modtaget Dansk Skakunions hæderstegn.
Thomas Nielsen efterlader sig to sønner, der bor henholdsvis i Odense og Svendborg, samt en datter i Vejle og en datter i Korsør. Begravelsen finder sted fredag formiddag fra Vor Frelser Kirke.
Mindeord fra skakklubben Evans. Ved skakklubben Evans' ordinære klubaften i torsdags udtalte formanden, Arne Dahl følgende mindeord: Thomas Nielsen stiftede Evans i 1934 og blev æresmedlem af klubben ved dets 30. års jubilæum i 1964. Han fik Dansk Skak-Unions hæderstegn i 1971. Jeg besøgte ham på hans 90 års fødselsdag, han var dengang stadig rimelig åndsfrisk, og han havde en god dag. Han nævnte flere gange for mig: "Jeg har jo været med til at starte Evans". Jeg tænkte på efter dette besøg. Det er ikke det ringeste at have opnået her i livet som 90 årig at kunne huske. "Det var mig, der startede Evans". Dette viser, hvor meget skak og Evans har betydet for Thomas Nielsen. Det viser, at hans liv har haft indhold. For os yngre har han livligt fortalt: "Jeg har spillet simultant med Aljechin (tidligere verdensmester i skak), jeg var ven med Aron Nimzowitsch (hele nordens skaklærer, død 1935).
Thomas Nielsen vil altid blive husket i Evans.
I dyb respekt for Thomas Nielsens minde. Arne Dahl Formand for Evans
Thomas blev gift med Güste Johanne Hansen, datter af Marius Frederik Hansen og Oline Petrea Katrine Johanne Laursen, den 22-12-1918 i Sct Nicolai sogn, Vejle. (Güste Johanne Hansen blev født den 16-4-1900 i Linnemannsgade 9, Vejle, døbt den 10-6-1900 i Sct Nicolai kirke, Vejle og døde i 1947 i Vejle.)
|