d. 27 marts 2014
Dyrkning af kartofler i spande
Du kan sagtens dyrke kartofler, også selv om du bor i en lejlighed. Jeg har dyrket kartofler i spande i flere år, ikke fordi jeg ikke har en have, men der er smelderlarver i jorden og de angriber kartoflerne. Derfor bruger jeg spande.
Det skal du bruge:
1 pose kartofler af den sort du synes om, str. 4-5 cm er fint
Tomme mælkekartoner, halvt så mange som du har kartofler.
Noget jord: Pottemuld, plantesække, spagnum, almindeligt jord
Spande, helst sorte med hank (12 ltr)
Tidsplan:
ca. 1. marts:
indkøbes kartoflerne og anbringes mørkt og lunt, f.eks. under køkkenvasken.
Mælkekartoner samles - husk at skylle dem når de er tømte.
Skaf nogle spande, jeg har købt mine hos Jem&fix til kr. 4,- stk.
Bor nogle små huller (5stk 5mm) i bunden at hver spand.
Skaf noget jord.
ca. 21. marts:
Når der er spirer på kartoflerne kan du gå igang. Farven på spirerne kan være forskellig og afhænger af sorten
Mælkekartonerne klippes over på midten, så du får 2 ens lange hylstre.
Fyld jord halvt op i paphylsteret, pres en kartoffel let ned i jorden og fyld helt op med mere jord. Tryk det let til.
De fyldte paphylstre stilles på enden i en kasse eller lignende.
Sæt kassen et sted hvor der er lyst og lunt, ca. 10° eller mere er fint
Når kartoflerne kommer op, så er det tid at plante om i spande
Fyld først lidt jord i spanden, skub så kartoflen forsigtigt ud af paphylsteret
Tag så forsigtigt kartoflen med jord og sæt den i spanden.
Fyld jord omkring og dæk planten helt med jord
I år blev det gjort d. 15. april 2014. Man kan høste de første kartofler 50 dage efter de er sat.
Hvis jorden er meget tør kan du vande det lidt. Du kan prøve at tage en håndfuld jord og klemme den sammen, jorden skal kunne trykkes til en klump, men må ikke være så våd at du kan trykke vand ud af den.
Jeg sætter spandene i min trailer, så kan jeg skubbe den udenfor hver dag og så køre den ind om aftenen, hvis der er udsigt til nattefrost
Vand lidt hvis jorden bliver for tør.
d. 29. april.
Kartoflerne gror fint og om en måned skal der være nye kartofler :-),
jeg har efterfyldt med jord i spandene, de skal fyldes helt op til under kanten på spanden så kartoflerne ikke titter op og får sollys, for så bliver de grønne
Midt i maj
Så er der blomster i kartoffelplanterne og det betyder at der også skal være kartofler