Ove Jensen (Smed) ¹⁴

  Notater:

*


FT 1834
FT 1840

Ove Jensen (Smed) købte 1807 en ejendom på Ferritslev Mark, men denne solgte han 1844 til sønnen Morten Ovesen.

Ove Jensen (Smed9s skøde, der er tinglæst i Bjærge-Åsum Herreds skøde- og pantebog 1793-1810, side 241 lyder således:

"Friderich Juul gør vitterlig at have solgt, ligesom jeg herved sælger og skøder fra mig og Arvinger aldeles afhænder til Ove Jensen Smed i Ferritslev en mig tilhørende parcel, Toftager kaldet, beliggende paa Ferritlsev By's Mark i Rolfsted Sogn, stødende mod Vesten til Byllesbæk og mod Østen til Rasmus Rasmussens Ejendoms Jord, der efter Herr Landinspektør Arnst's Beregning har Hartkorn, Ager og Eng 1 Td. 6 Fjdk. 1. Alb. alt i Overensstemmelse med den imellem de undertegnede under 25. juli 1807 oprettede Kontrakt. Der bliver ved dette Køb at agte: at denne Parcel aldrig maa sælges for dermed at komplettere nogen Sædegaard, eller til Hoveri, at Køberen fra 1. maj 1808 svarer alle Kgl. Skatter og Contributioner, samt Kirker, Skoler, verdslige og gejstlige Embedsmænd, forretter Kongejagter og modtager Indkvartering af udenmeldte 1 Td. 6 Skp. 3 Fjdk. 1 Alb. Det paaligger Køberen at tage forholdsmæssig Andel i den Veje Vedligeholdelse, som skal gaa igennem hans Lod til de øvrige parceller. Og sa Ove Jensen har betalt mig den for ovenforanførte Parcel accorderede købesum 1.200,- Rdlr., saa kjendes jeg og Arvinger ingen mere Lod eller Del at have til eller udi bemeldte Ejendom, men forpligter at hjemle ham samme, fri for hver Mands Tiltale.

Ferritslev, d. 11. juni 1809
Juul"


Fra Møllebygger Niels Hansens erindringer har jeg fundet følgende: (det er Niels Hansen der fortæller).

Jeg havde det jo godt nok hos Mads Nielsens, men jeg kunne jo rigtignok godt have lært noget mere i den tid. Da jeg havde været der godt et par år, byttede jeg med min broder Knud; han kom til Rolfsted og jeg til Ferritslev, hvor jeg de tre dage om ugen skulle hjælpe fader og de andre tre være karl hos vor nærmeste nabo, smeden; der var jeg i to år.

Smedien lå på spidsen af Egebjergbanken lige ud til stævnet, så der kunne intet ske, uden at smeden vidste det. Han fik ikke meget for sit arbejde, men sled sig bogstaveligt op for bønderne, så der blev ikke meget til smedens kat, der døde af mange tak. Man kunne jo ikke få meget færdiglavet; nu fåes næsten alt i alle dimensioner. De satte ikke priserne ned for hinanden, der var jo kun een smed i hver by; nu er der to, men de har ikke meget med smedehåndværket at gøre. Det er slemt for smedene, der før var anset for at være de klogeste mænd i byen, at de nu er sunket ned i klasse med almindelige mennesker. Smeden går jo igen i mange ordsprog og talemåder, men det er de gamle smede, der er årsag til dem.

Der har altid været en smed i Ferritslev; sålænge der er ført kirkebog har han og hans kone været med til mange barselgilder. Dengang var han den vigtigste person i byen næst efter præsten. Engang sagde smeden til præsten: "Ja, præsten er klog på mange ting, men der er dog ting, min smedesvend er klogere på". "Det tror jeg såskam ikke", svarede præsten. "Vi kan jo prøve", sagde smeden og opfordrede præsten til at tage et stykke jern, der lå på gulvet. "Ja, med fornøjelse", sagde præsten, greb om jernet, men råbte: "Av!" Smeden råbte: "Halløj dreng, kom her ind". Drengen spyttede på jernet og sagde: "Nej, det er for varmt", og lod det ligge. "Kan I se, drengen er den klogeste", sagde smeden. Præsten sagde farvel og gik hjem så meget klogere. Derhjemme havde de lavet kål til middag og satte den frem til præsten. "Er den ikke for varm?" spurgte han. "I kan jo prøve at smage på den", sagde pigen. "Nej, jeg har lært noget nyt henne hos smeden", sagde præsten og spyttede i kålen. Pigen så forbavset på ham og sagde: "Ja, nu må I selv søbe den kål, I har spyttet I". Deraf det gamle ordsprog.

Der har boet mange familier i det gamle smedested i Ferritslev, smeden boede lige overfor præsten, da der var en sådan der i byen. Det er ikke godt at vide, hvem af de to, der var den klogeste. Den gamle smed, Morten Hansen, var gift med min mors moster Ingeborg, en datter fra Ferritslevgård. Da Morten døde, blev hun gift med Ove Jensen Smed fra Kragelund. Deres første søn hed Morten og blev oplært i smedefaget; han døde fra kone og otte børn og det var hos hans enke, der holdt en svend, at jeg nu kom til at tjene. Der var to gamle koner i smedestedet, gamle "moster Ingeborg" og konens mor; de boede i kammeret ud til brønden.
Jeg måtte hjælpe i smedien sommetider og ellers udføre alt forefaldendearbejde; der hørte 12 tdr. land til. Vi havde en daglejer af og til, men vi havde også en husmand at pløje for. Jorden som nu er taget ind under Hellerup, lå på den høje banke, hvor savværket nu ligger, og langs landevejen, som går til amtsskellet ad Herrested til. Der er en eng neden for marken, hvor der gror sådan nogle dårlige græsser; jeg kender det, for jeg har arbejdet med det i to år. På banken har jeg nemlig sået det første korn, jeg har sået; hjemme hos far fik jeg aldrig lov til at så en kærne; det betroede han os ikke til. Hvor så jeg dog mange gange til det korn sommeren igennem!

Jeg tænker, de fik den jord tildelt ved udskiftningen; den hed Lange Toft, hvad der passer godt til dens form. De gamle navne passede til tingene. Stævnet har jeg kun kendt som den nøgne jord uden sten. Bymændene gav senere lov til, at smedjen måtte lægges på trekanten, hvor plantebed og stævnet have været.

Ove Smed og moster Ingeborg havde en datter, der hed Inger, hun var nævnt efter sin mormor Inger Hansdatter på gården. Hun havde i flere år været forlovet med en gårdmandssøn her i byen. Så blev hendes morbroder Hans Salomonsen på Ferritslevgård enkemand og ville have hende til kone. Både forældrene og hendes brødre var ivrige efter at få hende gift med den gamle i den store gård, og da hun strittede imod, var de vist meget hårde imod hende. Brødrene lod hende vide, at hun ikke var for god at skyde, hvis hun ikke tog ham. Hun kom en aften hjem fra sit sidste stævnemøde, hun havde holdt med kæresten henne i det gamle væverhus, der lå, hvor dyrlægen nu sidst boede; hun havde taget afsked med ham og sagde til familien: "Ja, nu kan I så godt skyde mig. I kan tvinge mig til at tage ham; men I skal ikke få nogen glæde af det." Man sagde, hun slog sig på flasken. Hun fik 3 børn, sønnen, Jens Hansen, der var den sidste fæster på gården, datteren, Maren, der kom til at bo på den anden side Odense, og Ingeborg, som blev gift med Rasmus Knudsen Maegaard fra Rønninge. Han fik lov at fæste det halve af Ferritslevgårds jord og bygge en gård på den anden side Havndrupvejen; men der var den klausul på den nye gård, at den skulle brydes ned, når de flyttede derfra. Der kom Inger Ovesdatter til at bo på sine gamle dage. Ingeborg, som var en sjælden rar kone, var god imod hende og vænnede hende af med drikkeriet.

Mere fra Møllebygger Niels Hansens erindringer, side 12

Tilsidst kom moder op at tjene i Smedestedet hos sin moster, Ingeborg Dorthea Salomonsdatter, som var gift med smeden Ove Jensen - hendes anden mand. Der syntes moder ikke så godt om at være; manden og en søn handlede med heste og køer, og de brugte kneb med hestene; de borede i tænderne, og de holdt med dem ned i bækken, for at deres hævede ben kunne svinde. Det gik da også galt med den ældste søn, Salomon Ovesen, der lå i København for at modtage og sælge kvæget, som de drev hele den lange vej fra Fyn og derover. Han solgte en hel ladning kvæg og stak af med pengene. Han var skrevet for dem, og faderen, der var fæster, kunne man ikke kræve for dem. Jeg har forgæves søgt Salomon Ovesen og hans familie senere. Han var herhjemme nogle dage efter 1864, han var da hos en hestehandler, der hed Ole Vollesen og boede i en kro, der ligger ved den nuværende grænse. Salomon Ovesens kone var der nede fra "det tyske".

Mor brød sig ikke meget om at være der. Hun fortalte, at da landevejen blev ført igennem til Svendborg, boede vejpikeuren hos Ove Smeds, hvor han havde en stue med polstrede møbler og sofa og god forplejning. Mor sagde, at landevejen skulle have gået længere ind i banken, som hørte til smedestedet - hvor savværket nu ligger -, men det gode værelse med sofaen har nok gjort sit til, at vejen blev, hvor den var; den blev oven i købet forsynet med sten, der blev taget fra den hundredårige stenmur, der stod mellem kirken og vejen. Den var der ingen, der kunne forsvare. Smedens var de sidste , mor tjente hos.

Fra Møllebygger Niels Hansens erindringer side 41
Deres nabo, Hans Pedersen, var gift med Ove Smeds datter, Kirsten, fra Ferritslev, så hun og Karen Mads havde været nabobørn. Når de to var sammen, kan det nok være, de brugte slibestenen, og det var næsten altid Ferritsleverne, der måtte holde for; det ærgrede mig tit, men jeg måtte jo tie stille. Det var de to rigeste koner i Rolfsted på den tid. Hans Pedersen købte straks sin gård, da bøndergodset blev udbudt til ejendom; han havde pengene. De fleste ventede, da der var udsigt til krig. Frederik den Syvende døde 15. november på Lyksborg Slot, førend krigen 1863-64 var ovre, og kun de få, der havde penge, vovede at købe.
På den tid var det skik ved bryllupper, at brudgommen med sit følge kom til bryllupsgården for "at tage bruden ud". Da Hans Pedersen og Kirsten Ovesdatter skulle giftes, kom han med sit følge op til Ove Smed, der havde lovet ham 400 rigsdaler i medgift, og han forlangte pengene med det samme. Det var slemt, for Ove Smed havde ikke pengene på rede hånd. "ja, så kan vi ikke komme i kirke", sagde Hans Pedersen; pengene skulle på bordet først. Nu traf det sig så heldigt, at den gamle møllerkone fra Rolfsted var med i brudgommens følge. Hun var rig og lovede at låne Ove Smed pengene, og så måtte de vente, mens hun kørte til Rolfsted og hentede dem; så kørte de til kirke. Der er mange veje til lykkens tempel.

Census: FT-1834, 1834. 354 Odense, Aasum, Rolsted, Ferritzlef Bye, , En gaard, 52, FT-1834

Ove Jensen, 57 , Gift, , Byesmed,
Ingeborg Dorthea Salomonsdatter, 54 , Gift, , Hans kone,
Morten Ovesen, 24 , Ugift, , Deres barn, smedesvend,
Salomon Ovesen, 20 , Ugift, , Deres barn,
Kirsten Ovesdatter, 18 , Ugift, , Deres barn,
Anne Marie Rasmusdatter, 13 , Ugift, , Tjenestepige,

Census: FT-1840, 1840. 355 Odense, Aasum, Rolsted, Ferritslef Bye, , En gaard, 74, FT-1840

Ove Jensen, 63 , Gift, , Gaardmand og byesmed,
Ingeborg Salomonsdatter, 60 , Gift, , Hans kone,
Morten Ovesen, 30 , Ugift, , Deres barn,
Salomon Ovesen, 26 , Ugift, , Deres barn,
Karen Hansen, 10 , Ugift, , Sønnedatter,
Knud Hansen, 42 , Gift, , Smedesvend,
Karen Nielsdatter, 18 , Ugift, , Tjenestepige,

Census: FT-1845, 1845. 367 Odense, Aasum, Rolsted, Ferritzlef By, , En gaard, 58, FT-1845

Ove Jensen, 68 , Gift, , Gaardmand, bysmed, Herrested sogn, Svendborg Amt
Ingeborg Salomonsdatter, 67 , Gift, , Hans kone, Her i sognet
Salomon Ovesen, 31 , Ugift, , Deres børn, Her i sognet
Morten Ovesen, 35 , Gift, , Deres børn, smed, Her i sognet
Caroline Dorthea Hansen, 25 , Gift, , Sidstanførtes kone, Nyborg
Ove Mortensen, 1 , Ugift, , Deres søn, Her i sognet
Karen Hansen, 15 , Ugift, , Huusfaders sønnedatter, Marslef sogn, Odense Amt
Inger Nielsdatter, 37 , Ugift, , Tjenestepige, Her i sognet
Knud Hansen, 45 , Gift, , Smedesvend, Skjellerup sogn, Svendborg Amt

Census: FT-1850, 1850. 357 Odense, Aasum, Rolsted, Ferritslef Bye, , En gaard, 58, FT-1850

Ove Jensen, 73 , Gift, , Gaardmand, byesmed, huusfader, Herrested sogn, Svendborg Amt
Ingeborg Salomonsdatter, 72 , Gift, , Hans kone, Her i sognet
Salomon Ovesen, 36 , Ugift, , Huusfaders søn, fraværende, formedest bortrejse til Kjøbenhavn med qvæg, Her i sognet
Karen Hansdatter, 20 , Ugift, , Tjenestepige, Marslef sogn, Odense Amt
Morten Ovesen, 40 , Gift, , Smed, huusfaders søn, Her i sognet
Caroline Dorthea Hansen, 30 , Gift, , Hans kone, Nyborg
Ove Mortensen, 6 , Ugift, , Deres barn, Her i sognet
Karen Mortensen, 5 , Ugift, , Deres barn, Her i sognet
Ingeborg Dorthea Mortensen, 2 , Ugift, , Deres barn, Her i sognet
En udøbt pige, 1 , Ugift, , Deres barn, Her i sognet

  Begivenheder i hans liv:

• Beskæftigelse: Smed.

Ove blev gift med Ingeborg Dorthea Salomonsdatter, datter af Salomon Svendsen og Inger Hansdatter, den 7-1-1803 i Rolsted Kirke. (Ingeborg Dorthea Salomonsdatter blev født i 1779, døbt den 28-11-1779 i Rolsted Kirke og døde den 4-12-1862 i Ferritslev.)

  Ægteskabsnotater:

Forlovere ved vielsen var Rasmus Andersen af Kragelund og Anders Andersen af Villumstrup.