Ingeborg Dorthea Salomonsdatter ¹⁵

  Notater:

Ingeborg blev døbt d. 28 november 1779 i Rolfsted Kirke, båret til dåben af Hans Hansens datter på Stubbendrup, og de øvrige faddere var bemeldte Hans Hansen, Anders Svendsen fra Havndrup, Thyge Jørgensen, Jørgen Christensen og Hans Smed, alle af Ferritslev.

Ingeborg Dorthea Salomonsdatter blev konfirmeret d. 27 april 1794 i Rolfsted Kirke.

Fra Møllebygger Niels Hansens erindringer om Hans Salomonsen som var broder til Ingeborg Dorthea Salomonsdatter:

Hans Salomon kan jeg godt huske; han var det første døde menneske, jeg så; jeg var oppe på gården med foræring til begravelsen.
Det første bryllup, jeg var med til, var også på Ferritslevgård, da Hans Salomonsens datter blev gift.

Jeg husker, at moder "gik for borde". Vi børn skulle altid ud at se på brudestads, som det hed, men her var jeg med. Der var lejet fire musikanter, og hver gang der viste sig et læs med bryllupsgæster, begyndte de at spille og blev ved, til der var læsset af. Det var kun stive vogne, de havde, det var ikke underløbere; enkelte var fjedervogne med høje forhjul, de var vel 4" højere end baghjulene. Når de var vel modtaget og budt til bords af skafferen, holdt musikken inde, til de næste kom. Der var 29 vogne, så det var mange gange at blæse. Kuskene kørte i orden nede i det ene hjørne i gården og kom så ind og fik mad.

Når de indbudne var kommen og havde fået mad og snapse - der var i reglen fire skænkere, blev vognene kørt frem, og brudefølget tog plads. Så gik det i susende fart ud af gården; det var om at gøre, at man kunne slå rigtig knald med pisken; det gjaldt om at have en ny snert - helst af silke. Musikken kørte i den forreste vogn og blæste med visse mellemrum. Når et sådant brudetog for igennem byen, kan det nok være, at folk var på tæerne for at se, hvordan de forskellige tog sig ud. Når de var "læsse af" ved kirken, blev de parret sammen, og musikken gik foran følget til kirkedøren. Når præsten havde holdt vielsestalen, gik man parvis op til alteret, hvor man lagde sit offer til præst og degn; derpå satte de sig ind på deres pladser, og der blev sunget; så rejste man sig og stod i to rækker i midtergangen, mens brudefolkene, "næstmændene" og "næstkonerne" gik foran ned til døren, og efterhånden fulgte de andre parvis efter ud til vognene. Nu kørte brudefolkene forrest med musikken. Det gik i en strygende fart hjem, hvor skafferen og hans medhjælpere havde fået bordene dækket påny. Der var ikke plads til os alle inde i stuerne, men der var dækket i en lade, hvor der var draget med lagener; det var nydeligt lavet. I en lo var der dækket til kuske og andenklasses folk.

Når vi var kommen fra kirke, gik nogle hjem med hestene; de andre heste blev anbragt, hvor der var plads.

Nu blev brudefolkene anbragt i højsædet i storstuen, og skafferen gik ind i de andre stuer og ud i gården og spurgte, om der var nogen, der havde lyst til at hilse på brudefolkene - så værsågod, og så vandrede vi af sted i en lang række. Først gav vi brudefolkene og næstfolkene hånd og lagde så vore offerpenge i en tallerken, der var anbragt foran bruden; det tog tid. Jeg havde aldrig før set så mange sølvpenge på et sted, og jeg tænkte, at de kunne sagtens blive velstående. Dengang gav de den rene valuta; nu gives der tit noget, som man ikke bryder sig om; der blev aldrig skillinget sammen til brudegave, enhver gav kontant, hvad han evnede.
Kuskene , som ikke gav noget, gik ude i gården, mens de andre ofrede og øvede sig i at slå knald med pisken, det gjaldt jo om at gøre det rigtigt, der måtte ikke komme noget bagknald.

Når ofringen var forbi, havde skafferen "sit hyr" med at få folk anbragt, hvor de hørte hjemme. Musikken spillede op, såsnart vi begyndte at spise, først i den øverste stue, hvor brudefolkene sad, så gik de på omgang til man var færdig. Når de kom sidste gang, var skafferen der med en tallerken, som han gik rundt med og samlede spillemandspenge ind; man kunne så lægge i efter evne. Der blev opvartet hele tiden, og skænkerne var bestandig på færde; der var også adskillige, der fik, hvad de kunne hjælpe sig med. Når vi var færdig med at spise, kom skafferen frem og spurgte, om vi var forsynede. Vi sagde ja tak, og han sagde: "Skal vi så takke Vorherre for maden", og så læste han en almindelig bordbøn; når der var læst, fortsatte han med den tale, som jeg allerede har nævnt.

Selve brylluppet stod som regel om lørdagen, men der var også gilde om søndagen for så godt som de samme folk og dem, der kom med "foræringer" før brylluppet. Af den nærmeste familie blev der givet "godt fedt øl", og efter som man evnede, gav man høns, ænder, smør, ost osv. som børnene eller ungdommen blev sendt med nogle dage i forvejen. De nærmeste familiemedlemmer blev ikke godt modtaget, hvis de ikke gav godt øl. Der var en gårdkone i Rolfsted, der havde kun een datter; hun fik otte tønder øl til brylluppet, men efter at hun havde samgt på det, sagde hun, at kun den ene tønde var værd at bruge, de andre var ikke for gode at lade gå i rendestenen. Hun var nu særlig berømt for sit øl.

Om mandagen kom naboerne igen, så man fik da noget ud af sådan en begivenhed. Et bryllup stod dengang som nu i brudens hjem.

Ingeborg blev gift med Ove Jensen (Smed), søn af Jens Rasmussen (Smed) og Anna Andersdatter, den 7-1-1803 i Rolsted Kirke. (Ove Jensen (Smed) blev født i 1779 i Herrested Sogn og døde den 7-6-1855 i Ferritslev.)

  Ægteskabsnotater:

Forlovere ved vielsen var Rasmus Andersen af Kragelund og Anders Andersen af Villumstrup.

Ingeborg blev derefter gift med Morten Hansen (Smed), søn af Hans Pedersen Smed og Ane Mortensdatter, den 24-11-1798 i Rolsted Kirke. (Morten Hansen (Smed) blev født i 1762 i Ferritslev, døbt den 25-3-1762 i Rolfsted Kirke og døde den 21-11-1802 i Ferritslev.)

  Ægteskabsnotater:

"Den 24. Movember 1798 viet uden foregående Trolovelse og Lysning fra Prædikestolen efter forevist Kongebrev af 9. November d.A. Morten Hansen Smed af Ferritslev, som var ungkarl, og pigen Ingeborg Salomonsdatter af Ferrtislevgaard. Forlovere var Forvalter Kiær på Ravnholt og Mølleren i Rolfsted, Hans Møller."