Svend Rasmussen ¹⁹

  Notater:

Erindringer om Svend Rasmussen, fra slægtsbog for efterkommere af Ingeborg Dorthea Salomonsdatter.

Svend Rasmussen er formodentligt født ca. 1700, men hvor han er født, eller hvem han er søn af, har det ikke været muligt at konstatere. Han døde i Hellerup, men dette sogns kirkebøger for årene indtil 1813 er desværre brændt.

Svend Rasmussen boede ved det ældste barns dåb i Nonnebo Huse, Birkende Sogn. Samme år nævnes han som korporal på Rachenberg, hvor kaptajn Ernst Otto Dichhof da lå med sit kompagni, der hørte under oberst Grambous regiment.

I 1729 har Svend Rasmussen plads som gartner på Hellerup Gods, men bor i Ferritslev. 1739 er han fæster i Lindshus, Hellerup Enemærker, hvilket var jord uden for byfællesskabet, hvorfor han var fri for hoveriarbejde, han måtte dog til hvert års martinii (11. november) svare 5 rigsadler og 7 skilling i hushovningspenge til Hellerup Gods.

Svend Rasmussen blev i 1727 trolovet med Barbara Pedersdatter.

Trolovelser kendtes allerede i middelalderen og var en ægteskabsstiftende handling. Efterhånden fik den kirkelige vielse dog større og større betydning, og ved ordinans af 19. juni 1582 bestemtes det, at et ægteskab skulle fuldbyrdes af præsten. Før den kirkelige vielse blev foretaget, skulle der dog finde trolovelse sted i overværelse af præsten og 5 andre personer. En sådan trolovelse var forpligtende for begge parter og kunne kun ophæves efter kongelig bevilling. Efter loven skulle præsterne "alvorligen forbyde de trolovede personer at søge seng sammen, førend de i kirken retteligen blive samlede", men blandt almuen overholdt man ikke denne lovbestemmelse, idet man bibeholdt den gamle opfattelse af terolovelsen som den egentlige ægteskabsstiftende handling.

I året 1799 blev trolovelser helt afskaffet ved kongelig reskript af 4. januar, men trolovelsesskikken fortsatte dog - uden at være ægteskabsstiftende - og er i vore dage afløst af forlovelsen.

Som et ydre tegn på trolovelse bar den trolovede - ihvertfald hvis det var en mere fornem person - en fingerring af guld, der blev anbragt på fjerde finger, "thi vise mestre og læger skriver, at der ganger en åre fra hjertet op til den fjerde finger".

Parret blev viet d. 14. december 1727 i Birkende Kirke. Ved vielsens indførerelse i kirkebogen oplyses det ikke, hvor og hvornår Barbara Pedersdatter er født, eller hvem hendes forældre var. Hun er formodentig død 1754 i Hellerup.

Fadderne ved børnenes dåb giver et lille billede af familiens omgangskreds, hvorfor følgende skal nævnes:
Anna Sophia, mejerske på Selleberg,
Karen Leth, fruens pige på Hellerup,
Ulrick Christian Laqai,
sergent Zassart af Ferritslev,
Else Kathrine, kromandnsdatter af Ferritslev,
hendes mor, Petronelle Mølmarks,
forpagter Christian Gerdes, Helerup,
Peder Hempel Schødt, skytte og
Hans Hansen, ladefoged, begge Hellerup,
samt frøken Wilhelmine Kiørbitz, ligeledes Hellerup.

Svend Rasmussens navn træffes ofte i auktionsprotokollerne, således blev der d. 5. august 1728 afholdt auktion på Raschenberg Gods i Silkenborghus, som skytte Jørgen Rasmussen havde beboet. Svend Rasmussen, der da nævnes som "Corporal paa Raschenberg", købte
"2 udhuggede Leerbilleder,
1 Blaae og Rødagtig Couleurt Quinde Kiortel af Dantziger Tøj,
2 Skuffer uden Laag med Aske udi".

På en auktion, der 1735 afholdtes efter smed Hans Hansen, Ferritslev, på begæring af generalmajorinde Kiørbitz, Hellerup, købte Svend Rasmussen, "Gartner paa Gaarden",
"2 stk. hvidlinned Hoveddyner, 1 Mk, 2 Sk.,
4 Stk. Hyllefjælle, 13 Sk.,
1 hvidlinned randet Underdyne, 1Rdlr. 1Mk. 1Sk.,
1 liden Bøge, 8Sk.,
1 Kaalharve,
1 Lyseform og
2 Spinderokke."

Den 18. august 1740 blev der afholdt auktion efter fru Kiørbitz (født von Harstall) på Hellerup, og Svend Rasmussen købte da:
"1 stort skab med 4 Luger og en Deel Skuffer, 2 Rdlr. 4 Mk. 6 Sk.,
1 Kierne, 5 Sk.,
1 Standtønde,
1 Flødekande, 1 Mk. 12 Sk.,
1 Torsketønde, 6 Sk.,
3 Tønder, 1 Mk. 8 Sk. - 1 MK. 12 Sk. - 2 Mk. 6 Sk. og
1 Bremertønde, 10 Sk."

Sønnen Ernst Hempel Svendsen overtog 1754 fæstet af Lindhus og gav sin far aftægt.

Fæstebrevet lyder således:
"Jeg, Salomon Lindegaard til Hellerup, Hs. Kongelige Mayestæts Justits og Cancelliraad kiendes og hermed vitterliggør, at jeg haver stædt og fæstet, saa som jeg stæder og fæster til min Bondekarl Ernst Svendsen et mig tilhørende og udi Hellerup Hovedgaards Enemærker beliggende Huus, Lindshuus kaldet, som hands Fader sidst beboede og til hannem godvilligt afstaar haver; hvilket Huus med dets tilliggende, undtagen tuende Fag deraf og et lidet Støcke af Kaalhaugen, som hand til sin Fader, saa længe hand lever, frie og iden Betaling overlader; ommeldte Ernst Svendsen til Beboelse og Brug sin Live tid maa nyde, saavel som helst hand af Huuset aarligt til huer 1ste Maj svarer og erlægger Huus og Hovningspenge 4 Rdlr., Skriver Fiere Rigsdaler, tager Korn i Laden 3 Dage aarligt, gaar på Klapjagt og gaar (Løk) ligesom mine andre Huusmænd, holder Huuset i forsvarlig Stand og herner som vedbor; er mig som hans rette Husbond og dem som paa mine Vegne lyde loug og lidig, saavel som holder síg Hs. Kongl. Mayestæts Allernaadigste udgangne Forordning af 23. Januar 1719 efterettelig. For det stemplede Papiers Brug er dette Fæstebrev in duplo belven forfærdiget.

Til Indfæstning haver hand efter accord betalt 20 Rdlr. Slettedaler.
Dette til Bekræftelse under min Haand og Zignet.
Hellerup, den 12. Oktober 1754."

Alle Svend Rasmussens børn kom godt i vej, men den, der gik mest ry af, var Ernst Svendsen, Stærke Ernst. Til ham blev historien knyttet om manden, der gik og pløjede, da en vejfarende bad ham sige, hvor Stærke Ernst boede. "Der", sagde Ernst, idet han løftede ploven i stiv arm og med den pegede mod sit hjem. - Der blev sagt, at han var den stærkeste mand på godset. Han var tømrer og bonde. Han står opført i lægdsrullen som hørende til kaptajn V. Kiørbitz regiment. - Han var bekendt viden om for sin styrke og humor, og omtalen og fortællinger om ham gjorde ham til en hel sagnfigur, så man i senere slægtled endog ville gøre ham til stamfader for alle Svendsen'erne. Man kaldte ham Svend Ernst, og så kunne det jo passe. Han har sikkert også været et godt menneske. Da hans søster, Smukke Ide, får et barn før hun bliver gift, er han den eneste af de mange søskende, der står fadder.

Ernst Svendsen var gift 4 gange. Han havde 2 sønner og 1 datter, de er sikkert af første ægteskab, da de er født 1760-62-66. Da Ernst dør 1807. er der skifte efter ham. Børnene bliver indkaldt tre gange, men møder ikke (de er nok blevet kede af de mange stedmødre). Arvingerne vil ikke vedgå arv og gæld, men skifteforvalteren og vitterlighedsvidnerne får det til at gå nøjagtigt lige op på 59 Rdlr. 2 Mk. og 4 Sk.

Efterlod Ernst Svendsen sig ikke jordisk gods, så efterlod han en glans om sit navn, som gjorde, at mange af de, der i deres barndom har hørt så meget om ham og regnet ham for stamfar, stormand, der havde duelleret og var flygtet fra Sverige, blev såre bedrøvede, da de opdagede, at det var sagn. Men kærligheden til ham har holdt sig i slægten, hvor hans navn lever videre i vore dage.

  Begivenheder i hans liv:

• Beskæftigelse: Korporal på Raschenberg.

Svend blev gift med Barbara Pedersdatter den 14-2-1727 i Birkende Kirke. (Barbara Pedersdatter blev født omkring 1704 i Birkende og døde i 1754 i Hellerup (Formodentlig).)