Salomon Svendsen ¹⁷

  Notater:

*

FT-1787, 1787. 361 Odense, Aasum, Rolsted, Ferritzlef Bye

Salomon Svendsen, 45 , Gift, hosbonde, bonde og gaardbeboer,
Inger Hansdatter, 34 , Gift, hans kone, ,
Christian Salomonsen, 17 , Ugift, hans børn af 1ste egteskab, ,
Rebekke Salomonsdatter, 13 , Ugift, hans børn af 1ste egteskab, ,
Hans Salomonsen, 7 , Ugift, børn af 2det egteskab, ,
Ingeborg Salomonsdatter, 8 , Ugift, børn af 2det egteskab, ,
Kirsten Salomonsdatter, 6 , Ugift, børn af 2det egteskab, ,
Barbara Salomonsdatter, 4 , Ugift, børn af 2det egteskab, ,
Niels Eilersen, 22 , Ugift, tienestefolk, national soldat,
Johanne Rasmusdatter, 24 , Ugift, tienestefolk, ,


FT-1801, 1801. 362 Odense, Aasum, Rolsted, Ferritzlef Bye

Salomon Svendsen, 60 , Gift, Huusbonde, Bonde og gaardbeboer,
Inger Hansdatter, 48 , Gift, Hans kone, ,
Rebekke Solomonsdatter, 25 , Ugift, Hans datter, Der skal vel stå Salomonsdatter,
Hans Salomonsen, 21 , Ugift, Deres børn, ,
Barbara Salomonsdatter, 17 , Ugift, Deres børn, ,
Christopher Salomonsen, 13 , Ugift, Deres børn, ,
Dorthe Maria Salomonsdatter, 11 , Ugift, Deres børn, ,
Peder Salomonsen, 10 , Ugift, Deres børn, ,
Jacob Salomonsen, 5 , Ugift, Deres børn, ,

Erindringer om Salomon Svendsen, fra slægtsbog for efterkommere af Ingeborg Dorthea Salomonsdatter.

Han blev konfirmeret som 18 årig, På det tidspunkt tjente han hos gårdmand, ladefoged Hans Hansen i Ferritslev.
Han blev trolovet med Ingeborg Dorthea Christiansdatter Breum d. 10 august 1770.

Salomon Svendsen stod i nummer ved det daværende Fyenske Nationale Regiment, der ophævedes i 1763. I 1752 står han som 11 årig opført i Hellerup lægdsrulle hørende til hr. oberst Vinds regiment.

Den 14. december 1778 blev der afholdt skifte efter Ingeborg Dorthea Christiansdatter Breum.
Boets tilholdende formue var 431 Rdlr. 1 Mk. 4 Sk., hvoraf Salomon Svendsen efter loven fik det halve, 215 Rdlr. 14 2/5 Sk., og datteren Rebecca Hedevig 43 Rdlr. 11 3/5 Sk. Arven til Rebeca blev udlagt således: Rede penge 40 Rdlr., 1 egedragkiste 6 Rdlr., 1 sølvske 2 Rdlr., samt en forsvarlig seng og nogel gangklæder. Endvidere skulle hun havde trolovelse og bryllup. Faderen lovede at sørge for hendes opdragelse.

Salomon Svendsen lod senere indsætte 50 Rdlr. I overformynderiet til Rebcca under hendes farbror Anders Svendsens tilsyn og ansvar.

Ligesom sin far, nævnes Salomon Svendsen ofte i auktionsprotokollerne. Således købte han på en auktion over ældgamle Jacob Jacobsens bo i Sdr. Nærå:
"Kejser Karls krønike, 3 Sk.,
1 klokke med bøil (taffeur), 1 Mk. 10 Sk.,
4 metal teeskiede og
1 sukkerklemme."

Ved en auktion over Jørgen Nielsens stervbo i Ellinge 1775 købte Salomon Svendsen:
"1 bryggerkar til 4 tdr.., 3 Mk.,
1 do.,
2de fyrreborde,
1 spigerbor og
1 skæfte, 6 Mk. 10 Sk., samt
1 lætte nauer."

Den 30 maj 1776 blev der afholdt auktion over kromand Laurits Nielsen Ferritslev, og Salomon Svendsen købte da:
Johan Arendts sande christendom, 1 Mk., 1 Sk.,
6 skilderier, 1 Mk. 13 Sk.,
6 boutellier, 12 Sk.,
1 sengebænk, 1 Rdlr. 10 Sk.,
1 tobaks fyrfad, 1 Mk., 8 Sk.,
1 kaabberpotte, 2 Mk. 8 Sk.,
1 tinpottemål, 7 Sk.,
1 par ølbægre, 1 Mk. 8 Sk.,
1 siebøtte og noget jernkram 1 suin, 1 Mk 10 Sk.,
1 jernharve, 3 Mk.,
1 mælkekalv, 3 Mk. 8 Sk., endvidere en del redskaber.

Ved en auktion i Rolsted Mølle købtes:
1 nætteldugs forklæde, 1 mk. 2 sk.,
1 skæppe, 2mk 1sk,
1 bord dug, 1mk 9sk
2 stk reb, 8sk og
1 casse med jernskramleri, 1mk 5sk.

Den 8. november 1779 blev der afholdt auktion på Hellerup efter salig hr. etatsråd Schmidt til Hellerup. Ved denne lejlighed købte Salomon Svendsen

1 par hørgarnslagner 4 3/4 alen, 2rdlr 2mk 1sk
1 par do 3 ¾ alen, 2rdlr 2mk 1sk
10 pund fintheglet hør, 5 pund do, 8 pund do samt 5 gibsdukker, 12sk. (dukkerne var sikkert bestemt for den lille Rebecca).

Christian Ulrich Breum døde 1783 i Ferritslevgård, og d. 23. december holdtes der auktion over hans efterladenskaber, af hvilke Salomon Svendsen købte:
1 sort vadmels kiol, 1 stor ege-chatol, 1 gl. bibel p dansk, 5 halstørklæder 6 skjorter, 1 barberkniv, 1 tollekniv, 1 blik og sandhus af glas, 1 sølvske og 1 sort vadmels kasket.

Salomon Svendsen udstedte 1789 følgende arveafkald, der findes under nr. 54052 i diverse overformynderisager for Hellerup Gods 1746-1803:

"Undertegnede Salomon Svendsen, Gaardmand på Ferritslevgaard under Hellerup Gods, tilstaar herved på min Kone Inger Hansdatters Vegne at have modtaget ald den Arv, som os efter hendes endnu levende Fader Hans Hansen paa Stuppendrupgaard nu eller i Tiden ved hans dødelige Afgang arveligen kan tilfalde, saaledes at ieg, hun oller Arvinger i ingen Maade har mere at fordre, men herved som meldt for alt, hvad os ved min Svigerfader bemeldte Hans Hansens dødelige Afgang kunde tilfalde i Arv, giver fuldkommen Afkald og Quittering, og ligesom dette mit Afkald uden nogen Kald eller Varsel mig derom at give til Tinge maa læses og protokolleres, haver ieg og til desmere Forsikring formaaet Friderich Rasmussen, Snedker paa Maare Skov og Hans Knudsen, Gaardmand i Eskildstrup under Tøistrup Gods begge dette med mig til skriftligt at underskrive, hvilket saaledes under min haand bekræftes.

Stuppendrupgaard d. 16. Junij 1789.
Salomon S.S.S. Svendsen

Til Vitterlighed:
Fr. Rasmussen.Hans H.K.S. Knudsen."

Salomon Svendsen overtog 1770 Ferritslevgård efter sin svigerfar. (se Ferritslevgards historie).
1812 blev gården overdraget til sønnen Hans Salomonsen, hvorefter Salomon Svendsen gik på aftægt i gården. Aftægtskontrakten lyder som følger:

"Aftægts=Contract
imellem
Gaardmand Salamon Svendsen og Hustru Inger Hansdatter paa den eene og deres Søn Hans Salamonsen paa den anden side.

1.Afstaar ieg Salamon Svendsen i Forventning af mit Høje Herskabs Naadige Approbation, min hidtil i Fæstehavende Gaard, Ferritzlefgaard kaldet, beliggende på Ferritzlef Byes Grund i Rolsted Sogn under Hellerup Gods, med dertil hørende Inventarium paa følgende Vilkaar:
a.At i Tilfælde vi nu eller i Tiden skulle blive Tilsinds ei at være inde hos vores Søn, og nyde vores Underholdning af hans Bord, da forpligtes han til paa egen bekostning at lade indrette og istandsætte og derefter aarlig at vedligeholde en Aftægts Stue til min og Hustrues Beboelse paa 7 Fag Størrelse paa Venstre Side af Stuehuuset, hvor nu en Melke Stue og Huggehuus, saa da forandres til 2de Kamre, nemlig en Stue og et Sovekammer, med Lofte og Skorsteen, desforuden indretter han for Enden af Stuen i samme længde en Tørve Huus eller Brændehus paa 2 Fags Størrelse til vores Afbenyttelse, den nye Hauge paa den Nordre Side af Porten haver vi forbeholdt os til vores egen Nytte og Brug, 4 Favne af Humleplanten er han pligtig at stænge, passe og vedligeholde, med hans egen, til vores Brug af Frugttræer forbeholder vi os, den haare mit i Haugen, den mellemste Gravensteen Avle og den Lange Søde samt Sitroen Avlen, alle de andre Træer er os uvedkommende.-

b. I Aftægts Stuen udtager vi af Boet, vores Sæng, Bord, Stole, Jernkakelovn, Stueuhr med hvad videre fornødent Boehauge vi samme maatte Bruge og behøve, der alt af ham holdes ved Lige uden nogen Bekostning eller Udgivt for Os.

c. I Aarlig Aftægt Leveres os 4 tdr. Rug, skriver Fire Tønder Rug, 5 Tdr. Byg, Fem Tønder Byg, 3 Skp. Boghvede gryn, 3 Skp Grubbegryn, 3 Skp Grubbemeel , 5 Lispund Flædsk, en Skp. Salt, 4 Stk. Feede Gies, 2 Kiør i frie Foder og græs som følger hans egne i Marken, 2 Faaer med deres Afgrøde Ligeledes i frie Foder og Græs, saaer os 1 Skp. Hørfrøe samt Leverer os frit i Huus 6 Læs Tørv og Fiire Læs Brænde.-

d. Tillige forbeholder vi os Friehed til at brygge og bage, vadske, bryge og hvad andet vi i Bryggerhuuset finder fornødent.

e. Naar forlanges er han pligtig at kiøre vores Korn til og fra Mølle, samt kiøre for os til Kirke.

f. I Sygdomstilfælde paalægges ham at have Tilsyn med Reenlighed og Oppasselse hos os, samt ved vores dødelige Afgang at Lade os hæderlig Begrave efter Egnens Skik og Brug.

g. Naar én af os ved Døden afgaaer bortfalder det halve af Aftægten, som han skal Levere til os aarlig.

2.Forbeskrevne af min Fader Salamon Svendsen anførte Vilkaar, forbinder ieg mig Hans Salomonsen i eet og alt at være foreenet, bekræftes ved Underskrivt.
Ferritzlefgaard, den 24de December 1812.
Salamon S.S.S. Svendsen.Hans H.S.S. Salamonsen
Med paaholden Pen.

Til Vitterlighed som Overværende
Ove Jensen.C. Brandt".

Gennem Salomon Svendsens giftemål med Inger Hansdatter opstår slægtens tilknytning til Stubbendrupgård, Rolstedgård og Lavindsgård. (Se disse gårdes historier).

salomon_svendsen_aftaegtskontrakt.jpg

Side fra Salomon Svendsens aftægtskontrakt

Fra Møllebygger Niels Hansens erindringer side 4:

16-34. Ferritslevgård.
Der kan vi tilbage til 1552 tælle 12 ejere og 16 forpagter og fæstere. Ved udskiftningen boede min oldefar der.

Salomon Svendsen, født 1741. Gift første gang med Ingeborg Dorthea Christiansdatter Breom, datter af Christian Ulrich Breom og Hedevig Rebecca Pedersdatter Bast. Gift anden gang med Inger Hansdatter, født 1753 på Stubbendrupgård, datter af Hans Hansen og Kirsten Jørgensdatter, Stubbendrupgård.De, der foretog udskiftningen, var landinspektør Berg og en degn fra Gudme, der hed Thornfeldt; de boede på Ferritslevgård under udskiftningen. Da de skulle til at begynde, kom Salomon Svendsen og lagde en opslagen bibel foran dem med disse ord: "I Herrer gøre nu, hvad Ret er". Jo, de gjorde, hvad ret var; de tog det bedste af vor "lille Krog" og lagde ind til Ferritslevgård. Dengang tog de kun en lille del; nu har de taget alt. Den næste fæster var Hans Salomonsen, gift første gang med Anna Rasmusdatter, datter af Rasmus Hansen. Gift anden gang med Inger Ovesdatter, datter af Ove Jensen Smed og Ingeborg Dorthea Salomonsdatter. Sidste fæster på Ferritslevgård var sønnen af Hans Salomonsens sidste ægteskab: Jens Hansen, gift med Anne Jørgensdatter. Så blev gården forpagtet ud til en præstesøn fra Herrested, forpagter Crone.
Ferritslevgård har jeg altid været meget optaget af; min tanke har altid kredset om den og de eventyr, min moder har fortalt derfra. Det var de første eventyr, jeg kunne fatte.

Mere fra Møllebygger Niels Hansens erindringer side 7:

Min moders morfar hed Salomon Svendsen; han var født i Lindshuset ved Hellerup å. Det er det, der senere blev kaldt Ernsthuset, efter hans broder, Ernst Svendsen, som boede der i mange år. Sagnet fortæller, at faderen Svend Rasmussen, var indvandret fra Sverige; hans kone hed Barbara Pedersdatter. Moder sagde, at der var 9 børn, og at de måtte ud at tjene, såsnart de kunne knappe deres bukser. Hvor de er blevet af, ved jeg ikke, men en af dem blev gårdmand i Havndrup; hans underskrift findes på en kontrakt mellem herskab og bønder 1792. En kom vist til Såderup eller Refsvindinge. Alle var de berømte for deres styrke.

Salomon Svendsen har, da han var en gammel mand og moder en lille pige fortalt, at han som dreng kom til Herrested at tjene; hos hvem vidste moder ikke, men kosten var sløj, og han fik ikke nok at spise ved bordet, så han spiste noget af det brød, han skulle give hundene. Om morgenen fik folkene en spegesild til deling. Forkarlen og førpigen fik de to bedste stykker, lillepigen fik hovedet og Salomon "rumpi". Han kom så til Ferritslev, hvor han tjente hos Hans Hansen Ladefoged, og der blev han konfirmeret. Senere tjente han i Ås mølle, hvor han var berømt for sin store styrke; han var 3 tønder hvedemel op ad Æble bakke. En tid i hans ungdom "gik han ugedage" på Hellerup. Moder har altid fremhævet Salomon Svendsen som et dydsmønster. På Ferritslevgård boede en mand, der hed Christian Ulrich Breom, han var vist kommen fra Fåborg. Hans kone hed Hedevig Rebecca Pedersdatter Bast. De havde flere børn, men kun en datter, Ingeborg Dorthea Christiansdatter Breom, blev her på egnen; hun blev gift med Salomon Svendsen 1770. De fik en søn, som hed Christian Ulrich Salomonsen, og en datter, der hed Rebecca. 1778 døde Ingeborg Dorthea, og det var et frygtelig slag for Salomon. Hun var sådan en dejlig kone, og moder sagde tit, at han aldrig kunne blive træt af at fortælle om, hvor god og hvor køn hun var. Han blev gift anden gang med Inger Hansdatter fra Stubbendrupgård, men Ingeborg Dorthea var og blev vist den bedste for ham. For Inger gjaldt det gamle ordsprog vistnok, at gifter man sig med en enkemand, får man den døde kone med i huset. Den første datter, Inger fik, kom til at hedde Ingeborg Dorthea. Den næste hed Kirsten efter mormoderen på Stubbendrupgård, og den tredie hed Barbara efter farmoderen. Og så var der en, der hed Dorthea Marie. Den ældste søn hed Hans efter morfaderen, og tre andre hed Christoffer, Jakob og Peder.

Mere fra Møllebygger Niels Hansens erindringer side 8:

- Det var som sagt småt nok på Funkegården, og flere børn var der, så da moder var to år, kom hun op til bedsteforældrene på Ferritslevgård; det var måske nok, fordi hun hed Inger ligesom hendes mormor. På Ferritslevgård havde de det godt, der gjorde de ikke hoveri.
Hele tiden, mens mor var en lille pige, sov hun hos sin morfar om natten. Om aftenen lå han og fortalte hende mangt og meget; især fortalte han om sin første kone, Ingeborg Dorthea, hvor smuk og god hun var. Det blev hun aldrig træt af at høre.

Mens mor var hos sin morfar, var hun tit med ham i marken; hun drev hestene, medens han styrede ploven. Hun gik da med bare fødder, og når Salomon Svendsen ordnede ploven, satte hun sig ned og trak kjolen hen over fødderne.
Mor var på Ferritslevgård, til hun var 20 år; der havde hun det godt, men hun måtte bestille noget. Hendes mormor var kendt for sin dygtighed; hun har vist kunnet noget af hvert. Hun blev kaldt Kloge Inger.

Mere fra Møllebygger Niels Hansens erindringer side 9:

Moder gik til præst hos pastor Bendze i Rønninge, hvis fader også var præst i Rønninge Rolfsted, før ham. Han fortalte, at når de gik til præst, stod han i døren og rakte højre hånds bagside frem, som de skulle kysse til afsked, når de gik. Hun sagde, at hun var lige ved at kaste op, når hun skulle kysse ham. Han var ellers en flink mand, men han, som løste ham af, var en strenge karl; han holdt dem så sildig, at de gik vild ude i Kallehaveskoven, når de gik hjem. Det var gamle pastor Benzes søn, der blev præst i Søllinge 1812. Året efter brændte præstegården og degneboligen, hvorved kirkebøgerne gik tabt. Han gik så fra gård til gård og hus til hus for at samle oplysninger om sognets folk. Han var så flink mod "de hellige"; dem var der mange, der var hårde imod. Moder har aldrig nævnt noget om det; de har vist ikke tænkt så meget på den slags i Hans Salomonsens tid. Efter de få gange, jeg har set Hans Salomonsen, har jeg fået det indtryk, at han ikke interesserede sig så meget for den slags; han var en gammel affældig mand, da jeg kendte ham. Jeg har indtryk af, at tonen deroppe i hans tid var som i Salomon Svendsens. Moder var jo hos sin morbroder til hun var 20 år. Da fik hun "den smitsomme syge", det var Tyfus. Den havde været på en gård, hvor der var død to i første omgang.

Der skulle være bryllup på gården, og lægen havde givet sin tilladelse dertil, da han mente, at smittefaren var ovre. Det var i den gård, som lå længst mod Ellinge i den tid. Nu blev det særlig galt med dem, der havde danset meget, og det havde moder gjort; og hun fik det at mærke, hun måtte ligge i sengen i 20 uger, og hendes hår, der var så langt, at hun kunne sidde på det, faldt af. Det kom igen, men blev aldrig mere så kraftigt. Jeg har hørt senere af en ældre mand, at der døde to af bryllupsgæsterne; men lægen sagde, det var fordi, de lod sig årelade: Den gård stod som en skræk for mig i mange år. Da sygdommen kom der igen, blev der malet et sort kors på porten som tegn på, at ingen måtte komme der. Drengen, der passede køerne skulle skrå hele dagen og bade så ofte, han kunne nå det.

Morbror Kristen var hjemme dengang, de andre søskende havde hun ikke været så meget sammen med, som ønskeligt var; da hendes bedsteforældre døde, blev hun jo hos sin morbroder oppe på "gården". - Der var en anden og bedre tone i hendes eget hjem; hendes far var vist en stilfærdig mand, og hendes mor var en alvorlig kone, men meget overtroisk.

En mand ved navn Lystrup gik omkring på Fyn og overnattede engang hos mormor og morfar. Det kom så på tale, at de havde en kvie, der var komme på tværs i båsen tre torsdage i træk, så den ikke kunne få sig rigtig vendt igen. Det var jo meget mystisk og hemmelighedsfuldt. Men hvem var skyld i det? Det var en gåde.- "Det er nemt at få at vide", sagde Lystrup. "Når I slagter en kalv, skal I tage leveren af den, gennemprikke den med en nål og hænge den til røgning i skorstenen; så skal det nok vise sig, hvem der har gjort det." De slukkede lyset og gik i seng; men mormor kunne ikke glemme Lystrups råd. Han lå ved den anden side af skillevæggen og mormor sagde til ham: "Hvi vover I at bespotte den helligånd!" Da Lystrup var rejst, og mormor og morfar slagtede en ko, tog hun leveren, gennemprikkede den og hængte den i røg. Da mormor gik til alters søndagen efter, mødte hun smedekonen på kirkegulvet; hun så ud, som om hun var overprikket med nåle i ansigtet, og nu vidste mormor, hvem der havde forgjort hendes kvie. - Ja, sådan noget troede man på dengang.

  Begivenheder i hans liv:

• Konfirmation, 1759, Rolsted Kirke. Han blev konfirmeret som 18 årig, På det tidspunkt tjente han hos gårdmand, ladefoged Hans Hansen i Ferritslev.
Han belv trolovet med Ingeborg Dorthea Christiansdatter Breum d. 10 august 1770.

Salomon blev gift med Inger Hansdatter, datter af Hans Hansen og Kirsten Jørgensdatter, i 1779 i Søllinge Kirke. (Inger Hansdatter blev født i 1753 i Stubbendrupgaard, Søllinge Sogn, døde den 28-5-1818 i Ferritslevgaard, Begr. 4 Juni På Rolsted Kirkegård og blev begravet den 4-6-1818 i Rolfsted Kirkegård.)

Salomon blev derefter gift med Ingeborg Dorthea Christiansdatter Breum, datter af Christian Ulrik Breum og Rebecca Hedevig Pedersdatter Bast, den 12-10-1770 i Rolsted Kirke. (Ingeborg Dorthea Christiansdatter Breum blev født i 1753, døde i 1778 i Ferritslevgaard og blev begravet den 11-12-1778.)