Karen Marie Sørensen ¹¹

  Notater:

*
Karen Marie Sørensen gik i Tarup Friskole, senere i Ibjerg og tjente derefter forskellige, bl.a. hos gårdejer Rasmus Larsen, Tarup Mark steder indtil sit giftemål med Ole Jørgensen. Karen Marie fortsatte efter sin mands død driften af gården Fredlund som senere blev overtaget af sønnen Rasmus Søren Oluf Jørgensen.

Folketælling 1906 opsl 15
Karen Marie Sørensen, født 17/3-59, Enke, Husmoder og gårdejerske
Johannes Jørgensen, født 30/1-90, Tjenestekarl
Rasmus Jørgensen, født 15/2-92, barn
Olga Jørgensen, født 21/5-98, barn
Agnes Pedersen, født 21/9-91, Tjenestepige
Rasmus Olsen, født 28/7-36, Fodermester

Folketælling 1916 opsl 67
Rasmus Olsen, født 28/7-36, Slægtning, Forhenv. kurvemager, indkomst kr. 300,00, formue kr. 8.100,00, betalt kr. 5,26 i statsskat og betalt kr. 1,10 i kommuneskat
Karen Marie Sørensen, født 17/3-59, Enke, Husmoder, indkomst kr. 1.000,00, formue kr. 4.500,00, betalt kr. 12,17 i statsskat og betalt kr. 6,20 i kommuneskat
Olga Jørgensen, født 21/6-98, datter i huset
Karmila Jensine Mogensen, født 4/5-1900, Tyende

Erindringer om Karen Marie Sørensen, fortalt at hendes søn Johannes Magnus Jørgensen.

Mor voksede op på "Dalsgård" i en søskendeflok på otte. Alle børnene gik i friskole, først hos Rasmus Nielsen i Tarup, senere hos Kristen Kirk i Ibjerg. Familien var stærkt knyttet til Sdr. Nærå Valgmenighed. Såvidt jeg ved, fik alle børnene et højskoleophold, særlig på Askov Højskole, og en af døtrene blev lærerinde derfra.

En jævnaldrende, senere konsejlspræsident Klaus Berntsen, der var lærer i Højby i sine unge år, kom og gik på "Dalsgård" som hørende til damilien. Dette venskab holdt ved så længe Klaus Berntsen levede; mange herlige historier lever i mindet om ham og de søskende, der nu alle er døde. Alle søskende var ude at tjene i deres unge dage; dengang var det en æressag at være en god og dygtig karl eller pige. Mor tjente således hos gårdmand Rasmus Larsen på Tarup Mark, og hun var ingen sinke, hverken i mark eller hus. Hun fortalte, at engang, da hun var ude på marken for at malke, trak et slemt tordenvejr op, og før hun vidste af det, strømmede regnen ned. Hun rejste sig resolut, hældte mælken i mælkespanden, satte låget på, tog den spand hun malkede i, over hoved og kaldte på røgterdrengen, en lille dreng, der passede køerne, løftede sit ene skørt op over hovedet på ham, så han kunne stå i tørvejr, og stod så sådan indtil tordenbygen var trukket over, hvorefter de uforstyrret fortsatte deres arbejde.

Denne lille episode blev årsag til megen morskab, rettet imod drengen, der senere blev herskabskusk på "Torpegård". Han kunne aldrig lide at blive mindet om denagng, da han stod i tøjrvejr under Karen Maries skørter.

Som før fortalt, førte mor "Fredlund videre efter fars død. Der var blevet meget stille på ejendommen, der kom ingen handelsfolk, så der var kun driften at passe, og mor var omhyggelig, for der skulle lægges penge op til renter m.m. Vi avlede årligt 110-120 tdr. korn, der dengang kostede 12-14 kr. pr. tønde, så alt blev fodret op. Vi havde gerne 6 malkekøer, nogle kvier og kalve, 1 hest, 9 slagtesvin, 3 i hver sti, samt at halvt hundrede høns.

Mælken og slagterisvinene skulle give til terminerne samt vedligeholdelse af bygninger, avlsredskaber og tøj, og æggene skulle betale kolonialvarerne. Slagtningen dækkede vort kød- og flæskeforbrug, og vi bagte og bryggede selv. Så var der desuden lønnen til en pige, 120,00 kr. årligt, og lønnen til den af vi sønner, der var hjemme - hvis der da blev noget særligt. Et år fik jeg dog en ny cykel. Vi var i Odensen og købte den for 132,50 kr. Jeg ville nu gerne have haft en anden klokke på; der var en med et Dannebrogsflag på, men den kostede 2,50 kr. mere, og det var der ikke penge til, så vi tog hjem med vidunderet, som det var. Cyklen stod i sovekammeret for enden af min seng; Mor og mine andre søskende lå i andre senge i samme værelse. Jeg vågnede kl. 4 om morgenen og måtte ud af sengen for at prøve at sidde på den cykel. Jeg var kun iført min skjorte, så jeg må jo have været en flot rytter; ihvertfald var jeg betaget og kunne ikke styre min lyst til at ringe på klokken, og ud i stuen klingede nogle høje toner, der vækkede mor. Hun satte sig op i sengen og så på mig idet hun udbrød: "men er det dig, din store pjank!" Så lagde hun sig igen og sov videre.
Se mor kunne synge og fortælle historier for os, hun lærte os alt det bedste hun vidste, hun gav os hele sin varme kærlighed - vi elskede mor! Når det blev jul, og juleforberedelserne var til ende, var der altid højstemt glæde i det lille hjem; jeg ser mor ude i køkkenet, sådan hen under aften. Det dufter af steg og bagværk; mor åbnede vinduet ud til haven, derfra kunne vi se ned over marken, over Ore og Torpegårds skove over til Sdr. Nærå kirke, og nu hørte vi kirkeklokkerne sende deres malmtunge toner ud over sognet og forkynde julens komme. Mor kunne i sådanne øjeblikke tage os om skuldrene og sige stille, ja så stille: "Nu er det jul", og jul var der hos os, selvom far var gået bort, for nu kom fastrene fra Svendborg med deres herlige pakker og godter.

Efterhånden som vi rejste ud på højskole og senere kom ind som soldat, fik vi tilsendt 10 kr. hver måned samt en pakke med ost, smør m.v. Jeg har mange gange tænkt på, hvor mor dog kunne få det fra til os, men det kunne hun. Når vi så kom hjem på besøg, var der glæde, så de kunne forslå. Bedst husker jeg dog afskeden, når en af os rejste igen. Så fulgte mor os til vogns og vinkede farvel. Mor gik bagefter vognen ud på vejen og der blev hun stående så længe hun kunne se os. Jeg husker, som var det i dag, mor stå og vinke, og det sidste vi kunne se af hende, da vejen drejede bort, var en tæt skikkelse med blåternet forklæde på; ja, det gjorde ondt i hjertet, både på mor og på den der forsvandt ud af syne for en tid. Mor har dog tilkendegivet sin stolthed over at have 3 sønner ved livgarden; vi var alle 3 indkaldt på samme tid under første verdenskrig.

Jeg må også fortælle om, hvordan mor lærte os alle at strikke, hækle, stoppe og sy. Vi kunne således altid holde vort tøj i orden. Engang blev Søren (Rasmus Søren Oluf Jørgensen) og jeg enige om at brodere på stramej et par strømpebånd til mor. Det var røde roser på sort bund, syet på lette læderremme med spænder. MOr var meget glad for gaven. Vi lærte også at spinde og tvinde uld og garn, ja, vi havde nok at gøre, men vi fik altid tid til lektier og leg. Mor og blomster kom godt ud af det med hinanden, vor have var altid meget smuk. Vor omgangskreds var begrænset til præst og lærer, mors og fars familie. Jeg husker engang i fars tid, at "de sorte spillemænd" fra Ferritslev kom kørende på besøg; de sang og spillede meget smukt. Ja, der kunne fortælles mange, mange gode træk og minder om mor; vi havde en herlig, glad og god mor.

Karen Marie har altså drevet gården selv fra sin mand, Ole Jørgensens død i 1900 indtil hendes ældste søn overtog den efter 1916.

Karen blev gift med Ole Jørgensen, søn af Rasmus Jørgensen og Maren Olsen, den 28-2-1885 i Sdr. Nærå. (Ole Jørgensen blev født den 5-5-1860 i Fredlund, Tarup Mark, Sdr. Nærå, døbt den 17-5-1860 i Sdr. Nærå Kirke og døde den 16-3-1900 i Fredlund, Tarup Mark, Sdr. Nærå.)