Ole Jørgensen ¹¹

  Notater:

*
Født: KB OdenseAasumSdrnaeraa 1839 1875 F__D opslag 40

Folketælling 1890
Ole Jørgensen gik i Tarup Friskole, blev uddannet ved landbruget, aftjente sin værnepligt som dragon, var forvalter i nogle år, forpagtede efter giftemålet, med Karen Marie, Elverudgård i Morud i en halv snes år og overtog ca 1896 fødegården Fredlund, som han drev indtil sin død.
Ole Jørgensen drev i de år han var hjemme på Fredlund, en omfattende handel med kreaturer; leverede således avlsdyr til flere store herregårde og til Sverige.

Erindringer om Ole Jørgensen og Karen Marie Sørensen, nedskrevet af sønnen Johannes Magnus Jørgensen i 1955.

Mine forældre havde efter giftemålet "Elverudgård" i Vigerslev Sogn i forpagtning i nogle år, men flyttede i 1896 til "Fredlund" og overtog denne ejendom efter bedstefar. der blev vort hjem, hvortil de tusinde minder knytter sig. Alle de kære afdøde er stærkt med i disse, men også egnen, stedet, marken, skoven, engen og vor smukke have med de gamle æbletræer og funkishækken, gården med de røde bindingsværksstolper, de hvide vægge, det gamle tag, de små stuer så lave, at jeg som voksen let kunne lægge min hånd på loftet; ja, og loftet må nævnes, med den store egetræskiste, hvori vi opbevarede vort hjemmebagte rugbrød. Alle de gamle ting fra bedstefars tid, gamle lerdunke og potter, rokke og hejler og gamle segl til at skære strå af med og de skønne sølvbjælder, som vi brugte til hestenes seletøj når vi kørte kane. Så er der bryggerset med den store åbne skorsten og ovnen med den store jerndør for, og de store flade kampestene som ovnhærd. Her bagtes rugbrød hver tredie måned. Så var der bryggekedlen, som vi også støbte lys i. Talgen blev smeltet oppe i kedlen, så blev der lavet snore af tvist som blev skåret af i bestemte længder og bundet på en kæp, 3 til 4 på hver kæp, der netop var så lang, at den kunne nå tværs over en liggende stige, der var anbragt på to kar, der var vendt om. Vi tog da en stok med 3 til 4 snore på, dyppede disse i den store bryggersgryde, løftede stokken op og hang den overtværs på stigen med snorene hængende nedad; så tog vi den næste og sådan videre. Når vi var færdige, begyndte vi forfra, indtil lysene var så store, som vi ville have dem; når de var afsvalede, blev de lagt i en kiste for at gemmes til vinterbrug, både til lygter og lysestager. Vi glemte aldrig at støbe et "Hellig Trekonger lys", et lys med tre grene. Ja, så var der slagtningen og meget mere, der var noget at gøre og vi børn var med i alt.

Vore husdyr er et kapitel for sig; vi elskede alle vore dyr, lige fra de mindste til de største, og græd allesammen, når den "stjernede" ko blev solgt til slagtning.

Se, når man er opfødt derude i guds fri natur med alt kønt omkring sig, opvokset sammen med dyrene og aldrig har hørt andet end godt og kønt, så må du forstå, at ens sind bliver åbent og øjnene "blå".

Vi børn voksede op på "Fredlund" under almindelige gode kår, som folk på landet; med nøjsomhed og arbejde. Vi gik i Sdr. Nærå Friskole hos lærer Kr. Kirk, og vi havde en dejlig skoletid, men der var langt at gå, ca. 4 km, med træsko og tornyster.
Vi gik i skole hveranden dag indtil vi kom i fortsættelsesklassen, så gik vi hver dag. Ved den tid gik vi også til gymnastik om aftenen, 2 gange om ugen. Så snart vi blev konfirmerede, gik vi i aftenskole hver lørdag hele vinteren, og dertil kom ungdomsforeningen med dens foredragsaftener og baller; alt sammen ved friskolen. Lærer Kirk var med i alt, først og sidst. Vi sang altid ved disse møder, både når vi kom og når vi gik. Vi havde også skytteforeningen hver søndag formiddag om sommeren oppe på Ibjerget; jo, der var nok at tage sig til for vi unge, og alt det nævnte blev vi holdt til hjemmefra.

Om sin far, Ole Jørgensen, beretter Johannes Magnus Jørgensen følgende.

Ole Jørgensen blev som sine søskende opfødt på "Fredlund" ved landbruget. Han blev dragon, lærte Landsvæsen og var så forvalter i nogle år. Derefter kom han hjem og blev gift med Karen Marie Sørensen. Far forpagtede nu "Elverudgård" i nogle år, samtidig med at han handlede med levende kreaturer. Nogle år efter syn mors død overtpg far "Fredlund" og drev den mønstergyldigt indtil sin død.
I de år far var hjemme, havde han oparbejdet en stor salgsforretning af levende kreaturer; særligt blev han leverandør af avlsdyr til mange store herregårde, ligesom han havde betydelige leverancer til Sverige. Jeg husker, at der engang var en delegation svenske herrer herovre og opkøbte mange fine avlsdyr, både tyre og kvier. Svenskerne sad så på "Fredlund", og de betalte med rene sølvmønter, der blev stablet i en og tokroner; det var et stort syn for vi drenge. Svenskerne havde pengene i skindposer.

Engang havde far 54 stk køer med til Odense Marked fra Årslev St., og selvom en ko dengang kun kostede imellem 200 til 300 kr., var det alligevel en stor og dyr ladning.
"Fredlund var på ca. 14 tdr. land prima jord. Far holdt 2 karle og mor holdt i mange år 2 piger, for der var altid mange fremmede i hjemmet. Når tiden tillod det, kørte far ud på handelen i sin ponyvogn med den "gamle grå" forspændt vognen. På disse ture kom vi drenge med, fordi far ikke var så rask. Hans hjerte var blevet overanstrengt, da han engang var på en herregård på Falster for at "trække ærter af", høste ærter med le. Far var en nøgtern mand, der var afholdt alle steder, fordi han aldrig narrede nogen i sine handler.

Far døde dagen før mors fødselsdag i 1900 og mor sad ene tilbage med fire børn, sin svigerfar (Rasmus Jørgensen) samt sin svigermors (Maren Olesen) broder, Rasmus Olsen. Jeg husker den dag far døde. Mor var meget fattet, vi så hvordan hun kæmpede mod sorgen. Hun kaldte os ind i Rasmus Olsens værksted (han var kurvemager) og sagde stille og fast til os. "Nu er far død! nu må vi alle holde sammen og hjælpes ad med at passe vort hjem!" Hvordan vi hjalp mor, eller rette, hvordan hun passede både hjem og os, bliver fortalt når jeg nu skriver mors generalier.

  Begivenheder i hans liv:

• Beskæftigelse: Gårdejer og kreaturhandler i Fredlund, Tarup Mark.

Ole blev gift med Karen Marie Sørensen, datter af Gårdejer Søren Andersen og Johanne Jørgensdatter, den 28-2-1885 i Sdr. Nærå. (Karen Marie Sørensen blev født den 17-3-1858 i Thorup Dalsgaard, Allerup sogn, døbt den 18-3-1858 i Hjemmedøbt og døde den 3-6-1922 i Fredlund, Tarup Mark, Sdr. Nærå.)