Rasmus Søren Oluf Jørgensen 3
- Født: 19-4-1886, Elverudgård, Morud, Vigerslev, Skovby, Odense
- Døbt: 28-4-1886, Hjemmedøbt Af Præsten
- Ægteskab (1): Karla Cecilie Olesen den 28-10-1913 i Sdr. Nærå
- Ægteskab (2): Karoline Christensen den 7-8-1923 i Nr. Broby Kirke
- Død: 6-3-1938, Frøbjerg, Orte, Båg, Odense i en alder af 51 år
- Begravet: 12-3-1938, Begr. Sdr. Nærå Valgmenighed
Notater:
* Født: KB_OdenseMorudVigerslev_1873_1891_opslag_62.tif
Viet: KB_OdenseAasumSdrnaeraa_1910_1946_opslag 79.Jpg
Død: KB_OdenseAasumSdrnaeraa_ 1910_1946_opslag_54.jpg
Bopæl: Vissenbjerg sogn, Koelbjerg Mark 1926 Køng Sogn, Holte 1929
Rasmus og Karla Karla
Erindringer om Rasmus Søren Oluf Jørgensen, fortalt af hans broder, Johannes Magnus Jørgensen. Søren var , da far døde, en stor, stærk og godmodig dreng, og han blev nu karl på Fredlund. Han var ubetinget den af os der var dygtigst i skolen. Jeg husker han kunne regne med kvadratrod. Søren passede nu driften derhjemme efter bedstefars og mors anvisninger, og det gik godt, for den gang var alt endnu ikke blevet så videnskabeligt og mekaniseret. Søren pløjede "lige som en snor", han var og blev mester til at bruge redskaber og værktøj, og han var en god ved dyrene. Duerne havde en særlig plads hos ham, og mange fine præmieduer har han opdrættet. Da han blev 17 år, kom han ud at tjene, for jeg skulle konfirmeres og til at afløse ham hjemme. Søren tjente "bønder" til han i maj 1905 meldte sig til tjeneste ved Livgardens 4. kompagni. Han blev en dygtig og smuk soldat. Efter endt militærtjeneste tog Søren en tur på Vallekilde Højskole, og derefter tjente han 1 år på en gård i Højby Sjælland. Senere tjente han 1 år i Sdr. Nærå, hvorfra han kom hjem og overtog Fredlund. Efter mors død 1922 solgte Søren Fredlund og købte Voldbakkegård, en dårlig ejendom, og da tiderne satte ind med stærk faldende priser, ligesom nogle prioriteter, der ikke var ordnet ordentligt, blev opsagt, måtte Søren sælge gården. Der kom nu en svær tid for den store familie, men Søren tabte aldrig modet. Han var stærk og ville arbejde, og hans kone var ham en umådelig stor hjælp. Hun var mor for dem alle, også for de fem børn af første ægteskab. Karoline står for os som en rank og trofast kvinde, der stadig er midtpunktet for de 10 børn, deres ægtefæller og børn. Søren havde en dejlig basstemme og var i mange år med i sangforeningen. Han kunne fløjte som en nattergal, og han gjorde det gerne, og så kunne han fortælle historier, både H.C. Andersens og de gamle Nordiske Sagaer og alle de historier, som far og mor lærte os. Og alle de kønne sange; jo, der var liv i de små stuer, hvor de end boede. Søren nåede, inden sin alt for tidlige død, at oparbejde en stor svinebestand; det var især "de sortbrogede" han avlede, og med stort held. Han havde alle dage handlet, og nu handlede han med avlssvin. Søren døde d. 4. marts 1938, 51 år gammel.
Erindringer om Rasmus Søren Oluf Jørgensen, fortalt af hans søn, Ole Gunnar Jørgensen
Han blev døbt: Rasmus Søren Oluf jørgensen, men til daglig blev han altid omtalt og kaldt Søren Jørgensen, det var ham med de sortbrogede grise. Han var jo landmand og han havde fundet ud af, at de sortbrogede grise gav bedre kød end de almindelige (hvide) og forsøgte sig med at fremavle dem.
Søren havde en bil, en Buick med kaleche, den havde ekstra sæder mellem for- og bagsæderne som kunne vippes ned. Søren havde ikke kørekort, så en af karlene kørte bilen. Ole blev kørt til og fra skole i den. Bilen blev købt af hans svoger omkring 1925 : Bager Villumsen, Vestergade, Odense, han var søn af Murermester Villumsen i Gudbjerg og han var gift med Sørens søster Olga.
Når Søren havde købt en ny ost, blev den gjort omhyggeligt ren og alle skorperne blev skåret af. Derefter tog han snapseflasken og hældte lidt snaps på siderne af osten, hvorefter osten blev pakket ind i lærred og lagt væk.
Søren var lidt af en spagsmager :
Engang han skulle sælge nogle grise kneb det med at blive enige om prisen, som selvfølge der blev tinget om. Endelig siger kunden : Nå, men det er så i orden , men så skal jeg også have en hvalp når hunden der får hvalpe og peger på Sørens hund (nok lidt godt i stand). Jamen det er i orden siger Søren og de slår håndslag derpå, hvorefter Søren tørt siger : Det er en hanhund.
Mælkekusken kom jo forbi hver dag og var derfor tit inde og spise frokost sammen med Søren. En dag da mælkekusken var på vej ind, greb Søren telefonen og holdt den op til øret. Da så mælkekusken kom ind af døren siger Søren i telefonen : "ja, ja i morgentidlig, ja men det skal nok sige til ham og ringer af." Så siger han, henvendt til mælkekusken : Det var fra mejeriet og jeg skulle bede dig om at starte mælketuren en time tidligere i morgen fordi alle mejeristerne skal ind til Odense for at se Svend Dyhrens hus om eftermiddagen. Næste morgen startede mælkekusken en time tidligere som han havde fået besked på, men der var jo selvfølgelig ingen af bønderne der var klar med mælken på det tidspunkt.
En anden gang til frokost. Ved bordet sad Søren altid for bordenden, hvor han kunne se ud af vinduet og ud i gården. Mælkekusken sad på ved en af bordsiderne og pludselig mens de sidder og spiser og snakker, rejser Søren sig op og siger : prrrr prrrr idet han kigger og pejer ud af vinduet. Mælkekusken styrter jo selvfølgelig ud i gården fordi han jo tror hans heste er ved at stikke af med vogn og det hele, men da han kommer ud i gården finder han hestene stående stille og roligt, tyggende på deres mad i muleposerne.
Kort før sin død skrev Søren dette brev til Ole og Jenny
Møllegaarden den 13-1-38 Kære Ole og Jenny Lige for at spørge jer om I ikke kommer hjem søndag 8 ottedag, da kommer pigerne den dag så var det jo helt morsomt at se eder. Hvis ikke så send os besked. Mor kan ikke huske adressen til dem vi skal sende vasketøjet, hun ved det er Gislev bilen men så ikke mere. I dag er det et kedeligt regnvejr så nu må konen vel være gået i hus. Vi har haft noget forkølelse Gerda har haft en slem tandpine og jeg har haft sting i brystet, jeg fik nogle dråber og det er da hjulpen. Vi var indbudt til Hjortholms 70 års fødselsdag forleden men vi blev hjemme, det var ikke til at cykle og så sparede vi bilen og tog vores kaffe her hjemme i varmen. Vi var til Margite Stensbos bryllup det stod i forsamlingshuset 130 gæster. Dans spil og kaffebord. Mor vasker på anden dag der er så meget at vaske. Asger har det godt nu han er blevet tyk og fed skal jeg love for, det må være et godt madsted. Rigmor var her jo så til nytår og vi fik så et læs fremmede fra Hudevad. Knud sang viser og vi spiste smørrebrød kl. 12. de kørte så ved 1 tiden. Karen er jo da kommet i plads og hende og Asger var hjemme i søndags. Nu ved jeg ikke mere denne gang og posten er her vist snart. Hermed de kærligste hilsener til eder fra os alle sammen Din fader
Begivenheder i hans liv:
• Beskæftigelse: Forpagter og handelsmand.
Rasmus blev gift med Karla Cecilie Olesen, datter af Tjener Hans Marius Daniel Lauritz Olesen og Ane Marie Hansen Pilegaard, den 28-10-1913 i Sdr. Nærå. (Karla Cecilie Olesen blev født den 21-3-1894 i København, Sokkelund. Den Kgl. Fødselsstiftelse, døbt den 3-4-1894 i København, Sokkelund. Den Kgl. Fødselsstiftelse, døde den 8-2-1922 i Fredlund, Tarup Mark, Srd. Nærå og blev begravet den 9-2-1922 i Sdr. Nærå.)
Rasmus blev derefter gift med Karoline Christensen, datter af Johannes Christensen og Ane Laursen, den 7-8-1923 i Nr. Broby Kirke. (Karoline Christensen blev født den 16-5-1903 i Hylke Mark, Hylke Sogn og døde den 18-5-1979 i Sygehuset I Odense.)
|