Maren Olsen ¹¹

  Notater:

Maren Olsen blev døbt d. 21 marts 1830 i Rolfsted Kirke, båret til til dåben af Kirsten Pedersdatter, gårdmand Lars Jensens kone i Langeskovgården, og faddere var gårdmændene Christen Thygesen, Rasmus Rasmussen og Rasmus Hansen, samt ungkarl Jens Rasmussen, alle i Ferritslev.

Ved konfirmationen i 1814 i Rolfsted kirke fik Maren Olsen vidnesbyrdene: "meget vel oplyst og sædelig."


Erindringer om Rasmus Jørgensen (1826-1900) og Maren Olsen, nedskrevet i september 1945 af Maren Jørgensen (1873), datter af Rasmus Jørgensen og Maren Olesen, på foranledning af Maren Jørgensens søstersøn, gårdejer Johannes Kristensen.

Her et lille uddrag af erindringerne:

Vi børn fik et, i bedste forstand, rigt og lykkeligt barndomshjem, ikke i materielle henseender, for alt, der var ud over det strengt nødvendige, måtte gives til friskolen og senere til Valgmenigheden. Mor kaldte vort hjem Fredlund, og det svarede til navnet; der var godt at være, det lå lige op til en lille skov. Hver gård i byen havde et stykke skov, der var sådan fuglesang hver aften, når vi efter dagens gerning sad udenfor. Mor var desværre gennem mange år svag, så hun troede ikke, at hun skulle se nogle af sine børn vokse op, og så kom dog jeg, som den yngste, mellem 17 og 18 år, til at pleje hende under hendes sidste svære sygdom, det har jeg altid været taknemmelig for. Det var en streng, men rig sommer og mor klagede aldrig; ja, jeg syntes så tit, mens jeg var barn, at det i grunden var synd for de andre børn, at de ikke havde sådan en kær mor som vi havde, men måske var de lige så glade for deres mor som vi var for vores, men det var nu svært at tro. Mor gik vi til med alle vore sorger og glæder; far havde vi mere respekt for som små, senere forstod vi bedre hans omhu for at det skulle gå os, hans børn, godt både til sjæl og legeme. Ja, jeg kan nok sige, at vore forældre levede i gudsfrygt, arbejdsomhed og nøjsomhed og søgte at lære os det samme; som den naturligste ting gik vi jo med i arbejdet, såsnart vi bare kunne.

I mange år dyrkede vi kommen derhjemme; det var før roedyrkningen begyndte, men den skulle luges på samme måde, dog ikke tyndes ud som roer. Det var en hel fest for alle omegnens børn at komme hen til os og luge kommen og få 25 øre i dagløn, og så legede vi herligt i middagsstunden i lo og lade og mor bagte pandekager med stikkelsbærgrød til, ja den rigeste mand vi kendte, hans datter bad, om hun ikke måtte komme hen til os og luge kommen, for det skulle være så morsomt, sagde hun.

Far og mor gik i kirke i Sdr. Nærå, og så længe de havde den elskelige pastor Kofoed var de glade for det, men derefter kom der en tør og kedelig præst som slet ikke passede, og så løste far og mor sognebånd til pastor Birkedal i Ryslinge. Der er mine tre ældste søskende konfirmeret, Ole dog vist af pastor Kofoed. Det var dog ikke en tilfredsstillende løsning i det lange løb, og de, der havde samme syn på åndelig frihed, fandt sammen; der blev efterhånden 19 familier, men for at danne en valgmenighed skulle der være 20; så var der imidlertid en familie, der boede midtvejs mellem Nærå og Ryslinge, der gik med, og så kunne loven lige ske fyldest.



Om Maren Olsens forældre fortæller Møllebygger Niels Hansen i sine erindringer side 9:

Da mor var blevet rask, kom hun ud at tjene i Torbøllegården hos en mand, der i daglig tale hed "Ole Torbøl", (Ole Rasmussen (FJ)) og hans kone Birthe Oles". Ole Torbøl havde været gift med enken efter "store Peder Knudsen", som havde bygget Torbøllegården. Han var bedre stillet end de andre gårdmænd, da han var fri for hoveri; han sagde engang til nogle mænd: "Hvad kan I gøre? Jeg kan klæde mine børn i silke; men hvad kan I?" Han havde boet i den gård, som lå overfor Egebjerg grusgrav. Ole Torbøls første kone var død, og nu skal jeg fortælle, hvordan og Birthe fik hinanden.

En dag gik Ole og arbejdede ude i loen, da en ung pige opsøgte ham. "Hvad vil du, min lille pige?" spurgte han. "Ja - jeg har tænkt, jeg vil fri til dig," svarede hun.- "Nå, - jamen så må vi da hellere gå indenfor og snakke om det." Det gjorde de; de blev enige, og de blev mand og kone der i gården. Birthe var fra Lørup. Moder tjente hos dem i 6 år, og hun har altid rost dem og sagt, at der ikke var mage til mennesker. De havde to børn, en datter, Maren, der blev gift med den ældste af Jørgen Rasmussens sønner i Ferritslev, Rasmus Jørgensen, og en søn, Rasmus Olesen, der døde som ungkarl hos søsteren i Tarup. Jeg kan huske, at mor var nede at se, hvordan de boede; hun var meget begejstret for, hvad de avlede.

Maren blev gift med Rasmus Jørgensen, søn af Jørgen Rasmussen og Anne Ovesdatter, den 27-10-1855 i Rolfsted Kirke. (Rasmus Jørgensen blev født den 16-1-1826 i Ferritslev, Rolsted, døbt den 17 1 i Hjemmedøbt, døde den 6-7-1900 i Fredlund, Tarup Mark, Sdr. Nærå og blev begravet den 12-7-1900 i Sdr. Nærå Valgmenigheds kirkegård.)

  Ægteskabsnotater:

Forlovere ved vielsen var Anders Madsen og Jørgen Rasmussen.