Rasmus Jørgensen ¹¹

  Notater:

*
Rasmus Jørgensen blev hjemmedøbt d. 17. januar 1826 og senere fremstillet i kirken.
Faddere var Pigen Ane Rasmusdatter, gårdmand Rasmus Rasmussens datter i Ferritslev, Maren Hansdatter, gårdmand Rasmus Rasmussens kone, samt gårdmand Hans Salomonsen, Niels Andersen og murermester Jørgen Madsen.

Viet: et blik i kirkebogen 1852-1873 odense aasum rolsted sogn opslag 83 fortæller om deres vielse

afgået fra sognet 1855 og rejst til Tarup
i almindelige jævnføringsregister side 241 nr. 43 kan vi se at parret er flyttet
Flyttet som ovenfor, her side 260 nr. 26


Flyttet: KB Odense Aasum Rolsted 1852-1873_Opslag 141.tif

Rasmus Jørgensen gik i skole i Rolfsted,
Ved giftemålet med Maren Olsen, købte han 14 tdr. landjord på Tarup Mark og byggede der en trelænget ejendom. Ejendommen fik navnet Fredlund og blev omkring 1896 overtaget af den ældste søn Ole Jørgensen. Fredlund ligger på Tarupvej nr. 20, Årslev

Rasmus Jørgensen interesserede sig stærkt for friskole og valgmenighed og var med til at oprette Tarup Friskole, der senere flyttede til Ibjerg og nu ligger i Sdr. Nærå Sogn


Erindringer om Rasmus Jørgensen (1826-1900), nedskrevet af sønnesønnen Johannes Magnus Jørgensen.

Rasmus Jørgensen var ældste søn af Anne Ovesdatter og Jørgen Rasmussen. Han voksede op blandt en stor søskendeflok i et godt hjem med stærke åndelige interesser. Han gik i skole i Rolsted; der var spanskrøret dominerende, endda så stærkt, at Rasmus Jørgensen efter sin skolegang, når talen faldt på Rolfsted Skole, eller når hans vej førte der forbi, altid sagde: "Det er mit barndoms tugthus."

Rasmus friede til Maren Olesdatter (Olsen), datter af Ole Rasmussen og Birthe Madsdatter, fordi, som han sagde: "Birthe er den bedste kone jeg kender, derfor vil jeg have hendes datter."

Rasmus Jørgensen og Maren rejste til Tarup Mark og købte 14 tdr. land god jord, hvorpå de byggede en trelænget ejendom, som Maren døbte Fredlund. Rasmus Jørgensen drev sin lille gård godt i mange år. Han var blandt de første, der fik oprettet friskole i Tarup by; den flyttede senere til Ibjerget og ligger nu i Sdr. Nærå. Stor anerkendelse og tak skylder sognets beboere denne skole, som har sat sine dybe, varige spor op gennem de nye slægter.

Det var ligesådan med Valgmenigheden i Sdr. Nærå. Her byggede en lille kreds af 30 familier deres kirke med meget små midler og egen arbejdskraft; alt hvad der kunne undværes fra de små hjem, blev brugt til de her nævnte formål, men altid med tak og fast tro på ham, der råder for alle ting; et rigt og frugtbart liv.

I 1896 overdrog Rasmus Jørgensen sin ejendom til sønnen Ole Jørgensen, der kom hjem med kone og fem børn og fra den tid kan jeg huske en hel del om bedstefar. Det foran skrevne er overleveret til mig, men det følgende er mine egne oplevelser.

Bedstefar var da en mand på omkring 70 år. Han var middelhøj, mager og lidt rundrygget. Hans hår var snehvidt og blev redt frem foran ørerne over tindingerne. Endvidere havde han bakkenbarder og skæg under hagen, smalle læber, skarp ørnenæse og to faste blå tindrende blå øjne omgivet af de mildeste, skælmske rynker, man kunne se. Bedstefar rystede ikke på hånden, han var hurtig i alle sine bevægelser, og vi opfattede ham aldrig som gammel, nej, han var der, han var midtpunktet for hele familien, han sad for enden af bordet, han var venstremand af den gamle skole, men han var dog demokratisk, retsindig og tilgivende.

Vi elskede bedstefar, fordi han kunne fortælle historier, og så kunne han synge; når han tog salmebogen frem og lod sin kønne, klare, høje stemme lyde, så lyttede vi. Han bragte både gamle og unge et budskab, han forkyndte kærlighed og tro for os.

Bedstefar var afholdsmand af reneste karat; kun hvis maven knurrede lidt, tog han en snaps i en kop mælk, og så var han rask igen.

Hans plads i stuen var som før nævnt for enden af bordet, der stod ved vinduet foran en fast bænk, der gik hen for enden af bordet og sluttede med et armlæn. Over bedstefars plads var der muret et aflangt hul i væggen, hvor der stod et lille hvidmalet ur med sorte tal og visere. Der ved siden af lå bedstefars briller, Det Nye Testamente og Salmebogen. Hver morgen fremsagde bedstefar Trosbekendelsen og Fadervor og sang en salme, ofte den stærke gamle kampsalme "Op i kristne, ruster Eder." Den klinger for mig atter og atter.
Når som helst kunne bedstefar komme ind fra sit arbejde, tage Salmebogen og brillerne ned og synge denne gamle salme eller den blide, dejlige "Jeg så ham som barn med det solrige øje."

Jeg kan ikke mindes, at bedstefar nogensinde har talt nedsættende om nogen, kun god og i de godes tjeneste var han; men du skulle have set ham en vinteraften, under petroleumslampens søvnige lys, i sit Hvergangstøj med sivsko på, lægge to halmstrå over kors og så synge en kvik og munter sang, imens han sprang med de mærkeligste bensving rundt i de fire vinkler der var fremkommet ved korste, som var han helt sat udenfor tyngdeloven. Hvorfra stammer denne "Dans over strå" ?, hvem kender den ?
Når sådan en aften var til ende og bedstefar gik i seng i sin alkove, skete det, at en af vi drenge i kådhed løftede skjorten på ham og gav ham et lille klask bagi; da strålede hans øjne med en vidunderlig kærlig glød, som aldrig glemmes. Far døde i 1900; fra den dag fik bedstefar så travlt at han rendte i stedet for, som han altid plejede, at gå med energiske skridt. Han ville nå alt, gøre alt for min mor, og han nåede det også; han døde ½ år efter far.

Ja, minderne lader som ingenting,
de er dog et lønligt kildespring.

Om bedstemor fortæller jeg intet, for jeg har aldrig hørt eller set hende, men jeg henviser til faster marens erindringer. Erindringerne der henvises til, er nedskrevet i september 1945 af Maren Jørgensen på foranledning af hendes søstersøn, gårdejer Johannes Kristensen. Se under Maren Olsen.

  Begivenheder i hans liv:

• Beskæftigelse: Gårdejer i Fredlund, Tarup Mark pr. Pederstrup.

Rasmus blev gift med Maren Olsen, datter af Ole Rasmussen og Birthe Cathrine Madsdatter, den 27-10-1855 i Rolfsted Kirke. (Maren Olsen blev født den 22-1-1830 i Ferritslev Mark, døbt den 21-3-1830 i Rolsted Kirke og døde den 23-4-1890 i Fredlund, Tarup Mark, Sdr. Nærå.)

  Ægteskabsnotater:

Forlovere ved vielsen var Anders Madsen og Jørgen Rasmussen.