Kirsten Jørgensen
- Født: 18-8-1881, Strammelse, Landet Sogn, Tåsinge
- Døbt: 2-10-1881, Landet Kirke, Landet Sogn, Tåsinge, Svendborg Amt
- Ægteskab: Christian Madsen den 15-11-1903 i Landet Kirke, Landet Sogn, Tåsinge, Svendborg Amt
- Død: 13-7-1958, Plejehjemmet "Gamle Møllegård, Horne Sogn i en alder af 76 år
- Begravet: 16-7-1958, Ellested Sogns Kirkegård, Vinding Herred
Notater:
*
Født: kb_svendborg_sunds_landet_1874_1889_fkvdjta_opslag_57.tif 18 aug 1881 døbt 2 okt i kirken Forældre : ?****? Jens Hansen Jørgensen og hustru Maren Kirstine Hansen af Strammelse Hospital.. Faddere: oderen bar selv barnet, ?****? Kirsten Jakobsen af Lundby, ?****? Møller Ejnind Andersen ?****? Frederik ?****? Moderen er 25 år gammel
FT 1890: Svendborg, Sunds, Landet, Strammelse, Fattighus, 45F10, FT-1890, C1867
FT 1890: ft_svendborg_sunds_landet_strammelse_1890_01060_01172.tif
Ægteskab : kb_svendborg_sunds_landet_1892_1907_opslag_134.jpg d. 15 nov 1903 i Landet Sogn, Landet Kirke af sognepræst V. Skouboe Brudgom: Christian Madsen, ungkarl, arbejdsmand af Hvidkilde, Egense Sogn, Sunds Herred. Født i Stoiholm i Førby, Hundborg Sogn og Herred, d. 8 november 1874, søn af husmand Niels Madsen (Stoiholm) og hustru Mariane Poulsen af Stoiholm i Førby, Hundborg Sogn og Herred. Brud: Kirsten Jørgensen, pige af Strammelse Hospital, Landet Sogn, Sunds Herred. Født samme sted d. 18 august 1881, dater af indsidder Jens Hansen Jørgensen og hustru Maren Kirstine Hansen af Strammelse Hospital. Forlovere: Poul Kristian Jørgensen, Indsidder, arbejdsmand af Hvidkilde Ladegaard. Karl Kristian Pedersen, Indsidder, arbejdsmand af Hvidkilde Ladegaard Tillysning bestilt 30 okt, fundet sted 1, 8, og 15 november 1903
Konfirmeret: kb_svendborg_sunds_landet_1892_1907_opslag_95.jpg
Strammelse Hospital ligger på Strammelsegade nr. 8 Vejmandens hus ligger på Thinghavevej nr. 33
Erindringer om Kirsten Jørgensen fortalt af hendes dattersøn Jørgen Filip Jørgensen
Min morfar har jeg aldrig kendt, men min Mormor boede hos min far og mor næsten lige til hun døde. Hun passede mig og jeg har fået fortalt, at da vi flyttede til Gislev, stod jeg med mormor i hånden og kiggede på at folkene bar tingene ind, alle dyrene osv. Hvorpå jeg sagde: "kom mormor, nu går vi hjem!" Hun havde en af stuerne som var indrettet med hendes egne møbler, men det var ikke altid hun var tilfreds alligevel; så syntes hun det var meget bedre hvis hun fik den anden stue, og så flyttede mor om. Som voksen spurgte jeg min far om, hvorfor han affandt sig med det og han sagde, at det jo mest var min mor der var derhjemme, han var jo i stalden eller i marken og var kun hjemme om aftenen, så for ham betød det ikke noget. Mormor havde sin kurvestol som hun altid sad i; hun lagde tit det ene ben op i stolen og sad så på benet. Mor og far købte et telt engang og det blev slået op ude i haven og da det var rejst, skulle vi have eftermiddagskaffe alle sammen. Mormor blev også hentet, men hun ville ikke ind i teltet; lige meget hvor meget min far prøvede at overtale hende, men nej. Det hele endte med at far hentede hendes kurvestol og så kunne hun sidde udenfor teltet og drikke sin kaffe. Når hun drak kaffe hældte hun altid kaffen op i sin underkop og drak den deraf og så skulle hun have 2 stykker sukker til. Hver dag når far malkede, så skulle mormor have en flaske mælk. Hun kom hver dag med sin ½ liters mælkeflaske som hun fik fyldt op. Da far på et tidspunkt byggede stalden om, blev der lavet en plads på en af de udvendige vindueskarme hvor hun kunne stille sin mælkefalske. Da vi flyttede til Gislev fik mormor en lejlighed i huset ved siden af. Jeg husker engang hvor jeg skulle spise til aften hos mormor. Hun havde inviteret mig og vi skulle have medisterpølse. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg var ikke særlig interesseret, jeg var jo ikke så vant til at komme hos mormor; det var jo hende der plejede at være hos os. Mens mormor stod der ved komfuret og lavede mad blev det pludselig for uhyggeligt for mig og jeg løb hjem til min mor. Om aftenen når mormor skulle til ro, så havde hun altid en lille petroleumslampe tændt ved sin seng; for at lyset ikke skulle skinne hende i øjnene, havde hun en papskærm stående på højkant i vinkel omkring lyset, det så jeg når jeg var med min mor ovre og sige godnat til mormor. Mormor havde lang hår; det nåede næsten til hendes lænd, men det blev rullet fint sammen og sat i en knold i nakken, jeg så kun hvor langt det var når hun skulle have håret vasket. Da mormor blev gammel begyndte hun at opføre sig mærkeligt; far og mor sagde at hun var forkalket (senildement). Det startede med at hun kom efter sin mælk på de mærkeligste tidspunkter. Jeg husker engang hvor jeg var syg og lå på sofaen inde i stuen. Jeg havde nogle blade at læse i; da kom mormor ind til mig og begyndte at drille mig og jeg kunne ikke få hende til at holde op, så jeg rullede et blad sammen og smed efter hende; jeg ramte hende i hovedet og så begyndte hun at græde og gik ind til min mor og sladrede. Til sidst blev mormor så senil, at far og mor besluttede at hun måtte på plejehjem. De fandt et plejehjem i Horne hvor hun kom ned og siden så jeg hende ikke mere, men jeg kan huske at far og mor tog til mormors begravelse. Senere var alle mors søskende på besøg for at dele mormors indbo. Som den eneste udenforstående, fik jeg fik lov til at overvære hvordan det foregik. Det foregik på den måde, at den ældste af børnene først valgte en ting, derefter den næstældste osv. Indtil alle tingene var fordelt. Det forløb stille og roligt og alle var tilfredse med måden det var gjort på.
Kirsten blev gift med Christian Madsen, søn af Niels Christensen Madsen Stoiholm og Mariane Poulsen, den 15-11-1903 i Landet Kirke, Landet Sogn, Tåsinge, Svendborg Amt. (Christian Madsen blev født den 8-11-1874 i Førby, Hundborg Sogn, døbt den 3-1-1875 i Hundborg Sogn, Hundborg Herred, Thisted Amt, døde den 4-2-1937 i Amtssygehuset i Ringe, Gudme Herred, Svendborg Amt og blev begravet den 10-2-1937 i Ellested Sogns Kirkegård, Vinding Herred.)
|