Karla blev gift med Rasmus Søren Oluf Jørgensen ³ den 28-10-1913 i Sdr. Nærå. Rasmus blev født den 19-4-1886 i Elverudgård, Morud, Vigerslev, Skovby, Odense, blev døbt den 28-4-1886 i Hjemmedøbt Af Præsten, døde den 6-3-1938 i Frøbjerg, Orte, Båg, Odense i en alder af 51 år, og blev begravet den 12-3-1938 i Begr. Sdr. Nærå Valgmenighed.

  3. generation  

4. Ole Jørgensen,⁴ søn af Rasmus Jørgensen og Maren Olsen, blev født den 5-5-1860 i Fredlund, Tarup Mark, Sdr. Nærå, blev døbt den 17-5-1860 i Sdr. Nærå Kirke, og døde den 16-3-1900 i Fredlund, Tarup Mark, Sdr. Nærå i en alder af 39 år.

Notater: *
Født: KB OdenseAasumSdrnaeraa 1839 1875 F__D opslag 40

Folketælling 1890
Ole Jørgensen gik i Tarup Friskole, blev uddannet ved landbruget, aftjente sin værnepligt som dragon, var forvalter i nogle år, forpagtede efter giftemålet, med Karen Marie, Elverudgård i Morud i en halv snes år og overtog ca 1896 fødegården Fredlund, som han drev indtil sin død.
Ole Jørgensen drev i de år han var hjemme på Fredlund, en omfattende handel med kreaturer; leverede således avlsdyr til flere store herregårde og til Sverige.

Erindringer om Ole Jørgensen og Karen Marie Sørensen, nedskrevet af sønnen Johannes Magnus Jørgensen i 1955.

Mine forældre havde efter giftemålet "Elverudgård" i Vigerslev Sogn i forpagtning i nogle år, men flyttede i 1896 til "Fredlund" og overtog denne ejendom efter bedstefar. der blev vort hjem, hvortil de tusinde minder knytter sig. Alle de kære afdøde er stærkt med i disse, men også egnen, stedet, marken, skoven, engen og vor smukke have med de gamle æbletræer og funkishækken, gården med de røde bindingsværksstolper, de hvide vægge, det gamle tag, de små stuer så lave, at jeg som voksen let kunne lægge min hånd på loftet; ja, og loftet må nævnes, med den store egetræskiste, hvori vi opbevarede vort hjemmebagte rugbrød. Alle de gamle ting fra bedstefars tid, gamle lerdunke og potter, rokke og hejler og gamle segl til at skære strå af med og de skønne sølvbjælder, som vi brugte til hestenes seletøj når vi kørte kane. Så er der bryggerset med den store åbne skorsten og ovnen med den store jerndør for, og de store flade kampestene som ovnhærd. Her bagtes rugbrød hver tredie måned. Så var der bryggekedlen, som vi også støbte lys i. Talgen blev smeltet oppe i kedlen, så blev der lavet snore af tvist som blev skåret af i bestemte længder og bundet på en kæp, 3 til 4 på hver kæp, der netop var så lang, at den kunne nå tværs over en liggende stige, der var anbragt på to kar, der var vendt om. Vi tog da en stok med 3 til 4 snore på, dyppede disse i den store bryggersgryde, løftede stokken op og hang den overtværs på stigen med snorene hængende nedad; så tog vi den næste og sådan videre. Når vi var færdige, begyndte vi forfra, indtil lysene var så store, som vi ville have dem; når de var afsvalede, blev de lagt i en kiste for at gemmes til vinterbrug, både til lygter og lysestager. Vi glemte aldrig at støbe et "Hellig Trekonger lys", et lys med tre grene. Ja, så var der slagtningen og meget mere, der var noget at gøre og vi børn var med i alt.

Vore husdyr er et kapitel for sig; vi elskede alle vore dyr, lige fra de mindste til de største, og græd allesammen, når den "stjernede" ko blev solgt til slagtning.

Se, når man er opfødt derude i guds fri natur med alt kønt omkring sig, opvokset sammen med dyrene og aldrig har hørt andet end godt og kønt, så må du forstå, at ens sind bliver åbent og øjnene "blå".

Vi børn voksede op på "Fredlund" under almindelige gode kår, som folk på landet; med nøjsomhed og arbejde. Vi gik i Sdr. Nærå Friskole hos lærer Kr. Kirk, og vi havde en dejlig skoletid, men der var langt at gå, ca. 4 km, med træsko og tornyster.
Vi gik i skole hveranden dag indtil vi kom i fortsættelsesklassen, så gik vi hver dag. Ved den tid gik vi også til gymnastik om aftenen, 2 gange om ugen. Så snart vi blev konfirmerede, gik vi i aftenskole hver lørdag hele vinteren, og dertil kom ungdomsforeningen med dens foredragsaftener og baller; alt sammen ved friskolen. Lærer Kirk var med i alt, først og sidst. Vi sang altid ved disse møder, både når vi kom og når vi gik. Vi havde også skytteforeningen hver søndag formiddag om sommeren oppe på Ibjerget; jo, der var nok at tage sig til for vi unge, og alt det nævnte blev vi holdt til hjemmefra.

Om sin far, Ole Jørgensen, beretter Johannes Magnus Jørgensen følgende.

Ole Jørgensen blev som sine søskende opfødt på "Fredlund" ved landbruget. Han blev dragon, lærte Landsvæsen og var så forvalter i nogle år. Derefter kom han hjem og blev gift med Karen Marie Sørensen. Far forpagtede nu "Elverudgård" i nogle år, samtidig med at han handlede med levende kreaturer. Nogle år efter syn mors død overtpg far "Fredlund" og drev den mønstergyldigt indtil sin død.
I de år far var hjemme, havde han oparbejdet en stor salgsforretning af levende kreaturer; særligt blev han leverandør af avlsdyr til mange store herregårde, ligesom han havde betydelige leverancer til Sverige. Jeg husker, at der engang var en delegation svenske herrer herovre og opkøbte mange fine avlsdyr, både tyre og kvier. Svenskerne sad så på "Fredlund", og de betalte med rene sølvmønter, der blev stablet i en og tokroner; det var et stort syn for vi drenge. Svenskerne havde pengene i skindposer.

Engang havde far 54 stk køer med til Odense Marked fra Årslev St., og selvom en ko dengang kun kostede imellem 200 til 300 kr., var det alligevel en stor og dyr ladning.
"Fredlund var på ca. 14 tdr. land prima jord. Far holdt 2 karle og mor holdt i mange år 2 piger, for der var altid mange fremmede i hjemmet. Når tiden tillod det, kørte far ud på handelen i sin ponyvogn med den "gamle grå" forspændt vognen. På disse ture kom vi drenge med, fordi far ikke var så rask. Hans hjerte var blevet overanstrengt, da han engang var på en herregård på Falster for at "trække ærter af", høste ærter med le. Far var en nøgtern mand, der var afholdt alle steder, fordi han aldrig narrede nogen i sine handler.

Far døde dagen før mors fødselsdag i 1900 og mor sad ene tilbage med fire børn, sin svigerfar (Rasmus Jørgensen) samt sin svigermors (Maren Olesen) broder, Rasmus Olsen. Jeg husker den dag far døde. Mor var meget fattet, vi så hvordan hun kæmpede mod sorgen. Hun kaldte os ind i Rasmus Olsens værksted (han var kurvemager) og sagde stille og fast til os. "Nu er far død! nu må vi alle holde sammen og hjælpes ad med at passe vort hjem!" Hvordan vi hjalp mor, eller rette, hvordan hun passede både hjem og os, bliver fortalt når jeg nu skriver mors generalier.

Begivenheder i hans liv:

• Beskæftigelse: Gårdejer og kreaturhandler i Fredlund, Tarup Mark.

Ole blev gift med Karen Marie Sørensen ⁴ den 28-2-1885 i Sdr. Nærå. Karen blev født den 17-3-1858 i Thorup Dalsgaard, Allerup sogn, blev døbt den 18-3-1858 i Hjemmedøbt, og døde den 3-6-1922 i Fredlund, Tarup Mark, Sdr. Nærå i en alder af 64 år.

Børn af dette ægteskab:

2         i.  Rasmus Søren Oluf Jørgensen (født den 19-4-1886 i Elverudgård, Morud, Vigerslev, Skovby, Odense - døde den 6-3-1938 i Frøbjerg, Orte, Båg, Odense)

         ii.  Vilhelm Åge Jørgensen (født den 12-1-1888 i Elverudgård, Morud, Vigerslev - døde i 1897)

        iii.  Johannes Magnus Jørgensen (født den 30-1-1890 i Elverudgård, Morud, Vigerslev - døde i 9-1961)

         iv.  Rasmus Jørgensen (født den 24-6-1892 i Elverudgård, Morud, Vigerslev - døde den 25-12-1941 i Skovløkke, Rolsted)

          v.  Pensionatejer Olga Jørgensen (født den 24-6-1897 i Fredlund, Tarup Mark, Sdr. Nærå - døde den 1-8-1981 i København)

5. Karen Marie Sørensen,⁴ datter af Gårdejer Søren Andersen og Johanne Jørgensdatter, blev født den 17-3-1858 i Thorup Dalsgaard, Allerup sogn, blev døbt den 18-3-1858 i Hjemmedøbt, og døde den 3-6-1922 i Fredlund, Tarup Mark, Sdr. Nærå i en alder af 64 år.

Notater: *
Karen Marie Sørensen gik i Tarup Friskole, senere i Ibjerg og tjente derefter forskellige, bl.a. hos gårdejer Rasmus Larsen, Tarup Mark steder indtil sit giftemål med Ole Jørgensen. Karen Marie fortsatte efter sin mands død driften af gården Fredlund som senere blev overtaget af sønnen Rasmus Søren Oluf Jørgensen.

Folketælling 1906 opsl 15
Karen Marie Sørensen, født 17/3-59, Enke, Husmoder og gårdejerske
Johannes Jørgensen, født 30/1-90, Tjenestekarl
Rasmus Jørgensen, født 15/2-92, barn
Olga Jørgensen, født 21/5-98, barn
Agnes Pedersen, født 21/9-91, Tjenestepige
Rasmus Olsen, født 28/7-36, Fodermester

Folketælling 1916 opsl 67
Rasmus Olsen, født 28/7-36, Slægtning, Forhenv. kurvemager, indkomst kr. 300,00, formue kr. 8.100,00, betalt kr. 5,26 i statsskat og betalt kr. 1,10 i kommuneskat
Karen Marie Sørensen, født 17/3-59, Enke, Husmoder, indkomst kr. 1.000,00, formue kr. 4.500,00, betalt kr. 12,17 i statsskat og betalt kr. 6,20 i kommuneskat
Olga Jørgensen, født 21/6-98, datter i huset
Karmila Jensine Mogensen, født 4/5-1900, Tyende

Erindringer om Karen Marie Sørensen, fortalt at hendes søn Johannes Magnus Jørgensen.

Mor voksede op på "Dalsgård" i en søskendeflok på otte. Alle børnene gik i friskole, først hos Rasmus Nielsen i Tarup, senere hos Kristen Kirk i Ibjerg. Familien var stærkt knyttet til Sdr. Nærå Valgmenighed. Såvidt jeg ved, fik alle børnene et højskoleophold, særlig på Askov Højskole, og en af døtrene blev lærerinde derfra.

En jævnaldrende, senere konsejlspræsident Klaus Berntsen, der var lærer i Højby i sine unge år, kom og gik på "Dalsgård" som hørende til damilien. Dette venskab holdt ved så længe Klaus Berntsen levede; mange herlige historier lever i mindet om ham og de søskende, der nu alle er døde. Alle søskende var ude at tjene i deres unge dage; dengang var det en æressag at være en god og dygtig karl eller pige. Mor tjente således hos gårdmand Rasmus Larsen på Tarup Mark, og hun var ingen sinke, hverken i mark eller hus. Hun fortalte, at engang, da hun var ude på marken for at malke, trak et slemt tordenvejr op, og før hun vidste af det, strømmede regnen ned. Hun rejste sig resolut, hældte mælken i mælkespanden, satte låget på, tog den spand hun malkede i, over hoved og kaldte på røgterdrengen, en lille dreng, der passede køerne, løftede sit ene skørt op over hovedet på ham, så han kunne stå i tørvejr, og stod så sådan indtil tordenbygen var trukket over, hvorefter de uforstyrret fortsatte deres arbejde.

Denne lille episode blev årsag til megen morskab, rettet imod drengen, der senere blev herskabskusk på "Torpegård". Han kunne aldrig lide at blive mindet om denagng, da han stod i tøjrvejr under Karen Maries skørter.

Som før fortalt, førte mor "Fredlund videre efter fars død. Der var blevet meget stille på ejendommen, der kom ingen handelsfolk, så der var kun driften at passe, og mor var omhyggelig, for der skulle lægges penge op til renter m.m. Vi avlede årligt 110-120 tdr. korn, der dengang kostede 12-14 kr. pr. tønde, så alt blev fodret op. Vi havde gerne 6 malkekøer, nogle kvier og kalve, 1 hest, 9 slagtesvin, 3 i hver sti, samt at halvt hundrede høns.

Mælken og slagterisvinene skulle give til terminerne samt vedligeholdelse af bygninger, avlsredskaber og tøj, og æggene skulle betale kolonialvarerne. Slagtningen dækkede vort kød- og flæskeforbrug, og vi bagte og bryggede selv. Så var der desuden lønnen til en pige, 120,00 kr. årligt, og lønnen til den af vi sønner, der var hjemme - hvis der da blev noget særligt. Et år fik jeg dog en ny cykel. Vi var i Odensen og købte den for 132,50 kr. Jeg ville nu gerne have haft en anden klokke på; der var en med et Dannebrogsflag på, men den kostede 2,50 kr. mere, og det var der ikke penge til, så vi tog hjem med vidunderet, som det var. Cyklen stod i sovekammeret for enden af min seng; Mor og mine andre søskende lå i andre senge i samme værelse. Jeg vågnede kl. 4 om morgenen og måtte ud af sengen for at prøve at sidde på den cykel. Jeg var kun iført min skjorte, så jeg må jo have været en flot rytter; ihvertfald var jeg betaget og kunne ikke styre min lyst til at ringe på klokken, og ud i stuen klingede nogle høje toner, der vækkede mor. Hun satte sig op i sengen og så på mig idet hun udbrød: "men er det dig, din store pjank!" Så lagde hun sig igen og sov videre.
Se mor kunne synge og fortælle historier for os, hun lærte os alt det bedste hun vidste, hun gav os hele sin varme kærlighed - vi elskede mor! Når det blev jul, og juleforberedelserne var til ende, var der altid højstemt glæde i det lille hjem; jeg ser mor ude i køkkenet, sådan hen under aften. Det dufter af steg og bagværk; mor åbnede vinduet ud til haven, derfra kunne vi se ned over marken, over Ore og Torpegårds skove over til Sdr. Nærå kirke, og nu hørte vi kirkeklokkerne sende deres malmtunge toner ud over sognet og forkynde julens komme. Mor kunne i sådanne øjeblikke tage os om skuldrene og sige stille, ja så stille: "Nu er det jul", og jul var der hos os, selvom far var gået bort, for nu kom fastrene fra Svendborg med deres herlige pakker og godter.

Efterhånden som vi rejste ud på højskole og senere kom ind som soldat, fik vi tilsendt 10 kr. hver måned samt en pakke med ost, smør m.v. Jeg har mange gange tænkt på, hvor mor dog kunne få det fra til os, men det kunne hun. Når vi så kom hjem på besøg, var der glæde, så de kunne forslå. Bedst husker jeg dog afskeden, når en af os rejste igen. Så fulgte mor os til vogns og vinkede farvel. Mor gik bagefter vognen ud på vejen og der blev hun stående så længe hun kunne se os. Jeg husker, som var det i dag, mor stå og vinke, og det sidste vi kunne se af hende, da vejen drejede bort, var en tæt skikkelse med blåternet forklæde på; ja, det gjorde ondt i hjertet, både på mor og på den der forsvandt ud af syne for en tid. Mor har dog tilkendegivet sin stolthed over at have 3 sønner ved livgarden; vi var alle 3 indkaldt på samme tid under første verdenskrig.

Jeg må også fortælle om, hvordan mor lærte os alle at strikke, hækle, stoppe og sy. Vi kunne således altid holde vort tøj i orden. Engang blev Søren (Rasmus Søren Oluf Jørgensen) og jeg enige om at brodere på stramej et par strømpebånd til mor. Det var røde roser på sort bund, syet på lette læderremme med spænder. MOr var meget glad for gaven. Vi lærte også at spinde og tvinde uld og garn, ja, vi havde nok at gøre, men vi fik altid tid til lektier og leg. Mor og blomster kom godt ud af det med hinanden, vor have var altid meget smuk. Vor omgangskreds var begrænset til præst og lærer, mors og fars familie. Jeg husker engang i fars tid, at "de sorte spillemænd" fra Ferritslev kom kørende på besøg; de sang og spillede meget smukt. Ja, der kunne fortælles mange, mange gode træk og minder om mor; vi havde en herlig, glad og god mor.

Karen Marie har altså drevet gården selv fra sin mand, Ole Jørgensens død i 1900 indtil hendes ældste søn overtog den efter 1916.

Karen blev gift med Ole Jørgensen ⁴ den 28-2-1885 i Sdr. Nærå. Ole blev født den 5-5-1860 i Fredlund, Tarup Mark, Sdr. Nærå, blev døbt den 17-5-1860 i Sdr. Nærå Kirke, og døde den 16-3-1900 i Fredlund, Tarup Mark, Sdr. Nærå i en alder af 39 år.

6. Tjener Hans Marius Daniel Lauritz Olesen, søn af Restauratør Laurits Ludvig Olesen og Cecilie Henriette Vilhelmine Møller, blev født den 29-5-1874 i København, Sokkelund. Trinitatis og blev døbt den 19-7-1874 i København, Sokkelund. Trinitatis.

Notater: FT 1885
København, København (Staden), Ny Kronprinsessegade (Ulige numre), St. Annæ Vester Kvarter, Ny Kronprinsessegade 5 Matr. 542 Forhus 1. Sal, 4, FT-1885, C9180
--------------------------------------------------------------------------------
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Lars Ludvig Olesen 37 Gift Husfader Kontorbud Kjøbenhavn født
Secilie Henriette Olesen 38 Gift Husmoder Kjøbenhavn
Hans Olesen 10 Ugift Barn Kjøbenhavn
Lavra Olesen 8 Ugift Barn Kjøbenhavn
Vilhelmine Olesen 6 Ugift Barn Kjøbenhavn
Secilie Olesen 4 Ugift Barn Kjøbenhavn
Amalie Olesen 2 Ugift Barn Kjøbenhavn
Pige Uden Navn Under 1 Aar Ugift Barn Kjøbenhavn


Politiets Registerblade:

Bopæl til 1895 : Rosengade 6, 1
9/12-1895: Skydebanegade 5, 4
1/11-1898: Dannebrogsgade 23, 1

Rosengade - indre Kbh - vejkode 5924 - Skt Paulus (24)
Skydebanegade - Vesterbro - vejkode 6544
Dannebrogsgade - Vesterbro / Kgs Have - vejkode 1260 - Sankt Matthæus (58)

Hans blev gift med Ane Marie Hansen Pilegaard den 1-11-1898 i København. Ane blev født den 4-2-1875 i Bregninge, Sunds, Svendborg, blev døbt den 21-3-1875 i Bregninge, Sunds, Svendborg, døde den 28-2-1956 i Centralsygehuset, Svendborg i en alder af 81 år, og blev begravet den 3-3-1956 i Sct. Jørgen kirkegård, Svendborg.

Barn af dette ægteskab:

3         i.  Karla Cecilie Olesen (født den 21-3-1894 i København, Sokkelund. Den Kgl. Fødselsstiftelse - døde den 8-2-1922 i Fredlund, Tarup Mark, Srd. Nærå)

7. Ane Marie Hansen Pilegaard, datter af Sømand Kristian Hansen Pilegaard og Karen Hansen, blev født den 4-2-1875 i Bregninge, Sunds, Svendborg, blev døbt den 21-3-1875 i Bregninge, Sunds, Svendborg, døde den 28-2-1956 i Centralsygehuset, Svendborg i en alder af 81 år, og blev begravet den 3-3-1956 i Sct. Jørgen kirkegård, Svendborg.

Notater: *
Født: kb_svendborg_sunds_bregninge_1875_1885_opslag_51.tif
dato 4 febr. 1875,
barnets navn: Ane Marie Hansen Pilegaard
dåbs dato: 21 marts 1875 i kirken
forældrenes navn: sømand Kristian Hansen Pilegård og hustru Karen Hansen Pedersen (33 år)
faddere: sømand Rasmus Peter Pilegård, Vindeby,
snedker Rasmus Høj, Tjørnemarken,
styrmand Hans Frederik Rasmussen, Troense,
bæres af: Maren Mortensen fra Gjesinge

Konfirmeret: kb_svendborg_sunds_bregninge_1886_1891_opslag_74.jpg
konfirmandens navn: Ane Marie Hansen Pilegaard, Vindeby
født i Pederskov 4 febr. 1875
døbt i Bregninge kirke 21 marts 1875
forældre: fisker Kristian Hansen Pilegaard, Vindeby
kundskab og opførsel: g - mg

FT: 1880
Navn: Anne Marie Hansen Pilegaard Køn: K Alder: 4 Civilstand: Ugift
Fødested: Bregninge sogn, Svendborg amt
Kilde: FT-1880 Amt: Svendborg Herred: Sunds Sogn: Bregninge (Taasinge) Stednavn: Troense
Matr.nr/adresse: Røde Mølle Husstands-/familienr: 113F1 Indtastningsnr: C1839 Løbenr.: 836
Svendborg, Sunds, Bregninge (Taasinge), Troense, Røde Mølle, 113F1, FT-1880, C1839
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Kristian Hansen Pilegaard 41 Gift Husfader og Fisker Bregninge sogn, Svendborg amt Karen Pilegaard, født Hansen 39 Gift Hans Hustru Bjerreby sogn, Svendborg amt Hans Eggert Hansen Pilegaard 14 Ugift Deres Børn. Sømand Bregninge sogn, Svendborg amt Arnold Marius Hansen Pilegaard 7 Ugift Deres Børn Bregninge sogn, Svendborg amt Anne Marie Hansen Pilegaard 4 Ugift Deres Børn Bregninge sogn, Svendborg amt Kirstine Hansen Pilegaard 2 Ugift Deres Børn Bregninge sogn, Svendborg amt Sofus Hansen Pilegaard 14 Ugift Sømand Bregninge sogn, Svendborg amt


Ane Marie rejste fra Troense på Tåsinge i 1892 til København hvor hun fik plads som tjenestepige
d. 1. maj hos kontorist Høst, Henriksens gade 8, 2 sal (ved Vor Frue Kirke)
d. 1. november 1892 skiftede hun plads og kom til enkefru Brun, Dosseringen 52, 4.sal (Sakraments kirken, skt andreas kirken, Sct Johannes kirke)
d. 2. marts 1893 skiftede til Hansen, Villemoesgade nr. 31, stuen (Garnisions kirken - ikke fundet)
d. 1. april 1893 skiftede til Skolærer ? Rüby, Østerbrogade 12b 2.sal (sct jacobs kirke - ikke fundet)
d. 1. februar 1896 skiftede til Møller, Rosengade 6 1. sal (Frederiks Kirke -ikke fundet)

boede på Østerbrogade 126, 2 da datteren Karla Cecilie blev født

Bopæl måske sammen med Hans Marius Daniel Olesen ?
til 1895 : Rosengade 6, 1
9/12-1895: Skydebanegade 5, 4
1/11-1898 Parret blev gift iflg. politiets registerblad
1/11-1898: Dannebrogsgade 23, 1

Gift anden gang med Skomager Kristian Nielsen, Kogtvedvej 140, Svendborg d. 2 nov 1904
Gift II: kb_svendborg_sunds_sct_nicolai_1902_1904_opslag_138.jpg

ungkarl Kristian Nielsen, skomager af Svendborg, født 20 april 1875 i Holstebro. Søn af arbejdsmand Peder Nielsen Danstal og hustru Augusta Marie Klaustrup. 29 år
Pige Ane Marie Hansen Pilegaard, tjenende i Færgegården her i sognet. Født i Bregninge sogn 4 februar 1875, datter af afdøde sømand Christian Hansen Pilegaard og hustru Karen Hansen af Troense. 29 år
Forlovernes fulde navn, stilling og bopæl
Hans Eggert Hansen Pilegaard, Troense
Ernst Jensen, former, Skovsbostrand

Kristian Nielsen død: kb_svendborg_sunds_sct_jorgen_1914_1924_opslag_157.jpg

Ane blev gift med Tjener Hans Marius Daniel Lauritz Olesen den 1-11-1898 i København. Hans blev født den 29-5-1874 i København, Sokkelund. Trinitatis og blev døbt den 19-7-1874 i København, Sokkelund. Trinitatis.

Ane blev derefter gift med Christian Nielsen, søn af Peder Nielsen Danstal og Augusta Marie Claustrup, den 2-11-1904 i Sct. Nicolai kirke, Svendborg. Christian blev født den 20-4-1875 i Holstebro, blev døbt den 23-6-1875, døde den 6-10-1917 i Svendborg sygehus i en alder af 42 år, og blev begravet den 11-10-1917 i Sct. Jørgen kirkegård, Svendborg.

Ægteskabsnotater: kb_svendborg_sunds_sct_nicolai_1902_1904_opslag_138.jpg

  4. generation  

8. Rasmus Jørgensen,⁴ søn af Jørgen Rasmussen og Anne Ovesdatter, blev født den 16-1-1826 i Ferritslev, Rolsted, blev døbt den 17 1 i Hjemmedøbt, døde den 6-7-1900 i Fredlund, Tarup Mark, Sdr. Nærå i en alder af 74 år, og blev begravet den 12-7-1900 i Sdr. Nærå Valgmenigheds kirkegård.

Notater: *
Rasmus Jørgensen blev hjemmedøbt d. 17. januar 1826 og senere fremstillet i kirken.
Faddere var Pigen Ane Rasmusdatter, gårdmand Rasmus Rasmussens datter i Ferritslev, Maren Hansdatter, gårdmand Rasmus Rasmussens kone, samt gårdmand Hans Salomonsen, Niels Andersen og murermester Jørgen Madsen.

Viet: et blik i kirkebogen 1852-1873 odense aasum rolsted sogn opslag 83 fortæller om deres vielse

afgået fra sognet 1855 og rejst til Tarup
i almindelige jævnføringsregister side 241 nr. 43 kan vi se at parret er flyttet
Flyttet som ovenfor, her side 260 nr. 26


Flyttet: KB Odense Aasum Rolsted 1852-1873_Opslag 141.tif

Rasmus Jørgensen gik i skole i Rolfsted,
Ved giftemålet med Maren Olsen, købte han 14 tdr. landjord på Tarup Mark og byggede der en trelænget ejendom. Ejendommen fik navnet Fredlund og blev omkring 1896 overtaget af den ældste søn Ole Jørgensen. Fredlund ligger på Tarupvej nr. 20, Årslev

Rasmus Jørgensen interesserede sig stærkt for friskole og valgmenighed og var med til at oprette Tarup Friskole, der senere flyttede til Ibjerg og nu ligger i Sdr. Nærå Sogn


Erindringer om Rasmus Jørgensen (1826-1900), nedskrevet af sønnesønnen Johannes Magnus Jørgensen.

Rasmus Jørgensen var ældste søn af Anne Ovesdatter og Jørgen Rasmussen. Han voksede op blandt en stor søskendeflok i et godt hjem med stærke åndelige interesser. Han gik i skole i Rolsted; der var spanskrøret dominerende, endda så stærkt, at Rasmus Jørgensen efter sin skolegang, når talen faldt på Rolfsted Skole, eller når hans vej førte der forbi, altid sagde: "Det er mit barndoms tugthus."

Rasmus friede til Maren Olesdatter (Olsen), datter af Ole Rasmussen og Birthe Madsdatter, fordi, som han sagde: "Birthe er den bedste kone jeg kender, derfor vil jeg have hendes datter."

Rasmus Jørgensen og Maren rejste til Tarup Mark og købte 14 tdr. land god jord, hvorpå de byggede en trelænget ejendom, som Maren døbte Fredlund. Rasmus Jørgensen drev sin lille gård godt i mange år. Han var blandt de første, der fik oprettet friskole i Tarup by; den flyttede senere til Ibjerget og ligger nu i Sdr. Nærå. Stor anerkendelse og tak skylder sognets beboere denne skole, som har sat sine dybe, varige spor op gennem de nye slægter.

Det var ligesådan med Valgmenigheden i Sdr. Nærå. Her byggede en lille kreds af 30 familier deres kirke med meget små midler og egen arbejdskraft; alt hvad der kunne undværes fra de små hjem, blev brugt til de her nævnte formål, men altid med tak og fast tro på ham, der råder for alle ting; et rigt og frugtbart liv.

I 1896 overdrog Rasmus Jørgensen sin ejendom til sønnen Ole Jørgensen, der kom hjem med kone og fem børn og fra den tid kan jeg huske en hel del om bedstefar. Det foran skrevne er overleveret til mig, men det følgende er mine egne oplevelser.

Bedstefar var da en mand på omkring 70 år. Han var middelhøj, mager og lidt rundrygget. Hans hår var snehvidt og blev redt frem foran ørerne over tindingerne. Endvidere havde han bakkenbarder og skæg under hagen, smalle læber, skarp ørnenæse og to faste blå tindrende blå øjne omgivet af de mildeste, skælmske rynker, man kunne se. Bedstefar rystede ikke på hånden, han var hurtig i alle sine bevægelser, og vi opfattede ham aldrig som gammel, nej, han var der, han var midtpunktet for hele familien, han sad for enden af bordet, han var venstremand af den gamle skole, men han var dog demokratisk, retsindig og tilgivende.

Vi elskede bedstefar, fordi han kunne fortælle historier, og så kunne han synge; når han tog salmebogen frem og lod sin kønne, klare, høje stemme lyde, så lyttede vi. Han bragte både gamle og unge et budskab, han forkyndte kærlighed og tro for os.

Bedstefar var afholdsmand af reneste karat; kun hvis maven knurrede lidt, tog han en snaps i en kop mælk, og så var han rask igen.

Hans plads i stuen var som før nævnt for enden af bordet, der stod ved vinduet foran en fast bænk, der gik hen for enden af bordet og sluttede med et armlæn. Over bedstefars plads var der muret et aflangt hul i væggen, hvor der stod et lille hvidmalet ur med sorte tal og visere. Der ved siden af lå bedstefars briller, Det Nye Testamente og Salmebogen. Hver morgen fremsagde bedstefar Trosbekendelsen og Fadervor og sang en salme, ofte den stærke gamle kampsalme "Op i kristne, ruster Eder." Den klinger for mig atter og atter.
Når som helst kunne bedstefar komme ind fra sit arbejde, tage Salmebogen og brillerne ned og synge denne gamle salme eller den blide, dejlige "Jeg så ham som barn med det solrige øje."

Jeg kan ikke mindes, at bedstefar nogensinde har talt nedsættende om nogen, kun god og i de godes tjeneste var han; men du skulle have set ham en vinteraften, under petroleumslampens søvnige lys, i sit Hvergangstøj med sivsko på, lægge to halmstrå over kors og så synge en kvik og munter sang, imens han sprang med de mærkeligste bensving rundt i de fire vinkler der var fremkommet ved korste, som var han helt sat udenfor tyngdeloven. Hvorfra stammer denne "Dans over strå" ?, hvem kender den ?
Når sådan en aften var til ende og bedstefar gik i seng i sin alkove, skete det, at en af vi drenge i kådhed løftede skjorten på ham og gav ham et lille klask bagi; da strålede hans øjne med en vidunderlig kærlig glød, som aldrig glemmes. Far døde i 1900; fra den dag fik bedstefar så travlt at han rendte i stedet for, som han altid plejede, at gå med energiske skridt. Han ville nå alt, gøre alt for min mor, og han nåede det også; han døde ½ år efter far.

Ja, minderne lader som ingenting,
de er dog et lønligt kildespring.

Om bedstemor fortæller jeg intet, for jeg har aldrig hørt eller set hende, men jeg henviser til faster marens erindringer. Erindringerne der henvises til, er nedskrevet i september 1945 af Maren Jørgensen på foranledning af hendes søstersøn, gårdejer Johannes Kristensen. Se under Maren Olsen.

Begivenheder i hans liv:

• Beskæftigelse: Gårdejer i Fredlund, Tarup Mark pr. Pederstrup.

Rasmus blev gift med Maren Olsen ⁴ den 27-10-1855 i Rolfsted Kirke. Maren blev født den 22-1-1830 i Ferritslev Mark, blev døbt den 21-3-1830 i Rolsted Kirke, og døde den 23-4-1890 i Fredlund, Tarup Mark, Sdr. Nærå i en alder af 60 år.

Ægteskabsnotater: Forlovere ved vielsen var Anders Madsen og Jørgen Rasmussen.

Børn af dette ægteskab:

4         i.  Ole Jørgensen (født den 5-5-1860 i Fredlund, Tarup Mark, Sdr. Nærå - døde den 16-3-1900 i Fredlund, Tarup Mark, Sdr. Nærå)

         ii.  Ane Cathrine Jørgensen (født den 20-9-1862 i Fredlund, Tarup Mark, Sdr. Nærå - døde den 3-11-1897 i Højlykkegård, Farstrup, Vigerslev)

        iii.  Ingeborg Dorthea Jørgensen (født den 11-2-1866 i Fredlund, Tarup Mark, Sdr. Nærå)

         iv.  Birthe Marie Jørgensen (født den 15-11-1869 i Fredlund, Tarup Mark, Sdr. Nærå)

          v.  Maren Jørgensen (født den 30-1-1873 i Fredlund, Tarup Mark, Sdr. Nærå)

9. Maren Olsen,⁴ datter af Ole Rasmussen og Birthe Cathrine Madsdatter, blev født den 22-1-1830 i Ferritslev Mark, blev døbt den 21-3-1830 i Rolsted Kirke, og døde den 23-4-1890 i Fredlund, Tarup Mark, Sdr. Nærå i en alder af 60 år.

Notater: Maren Olsen blev døbt d. 21 marts 1830 i Rolfsted Kirke, båret til til dåben af Kirsten Pedersdatter, gårdmand Lars Jensens kone i Langeskovgården, og faddere var gårdmændene Christen Thygesen, Rasmus Rasmussen og Rasmus Hansen, samt ungkarl Jens Rasmussen, alle i Ferritslev.

Ved konfirmationen i 1814 i Rolfsted kirke fik Maren Olsen vidnesbyrdene: "meget vel oplyst og sædelig."


Erindringer om Rasmus Jørgensen (1826-1900) og Maren Olsen, nedskrevet i september 1945 af Maren Jørgensen (1873), datter af Rasmus Jørgensen og Maren Olesen, på foranledning af Maren Jørgensens søstersøn, gårdejer Johannes Kristensen.

Her et lille uddrag af erindringerne:

Vi børn fik et, i bedste forstand, rigt og lykkeligt barndomshjem, ikke i materielle henseender, for alt, der var ud over det strengt nødvendige, måtte gives til friskolen og senere til Valgmenigheden. Mor kaldte vort hjem Fredlund, og det svarede til navnet; der var godt at være, det lå lige op til en lille skov. Hver gård i byen havde et stykke skov, der var sådan fuglesang hver aften, når vi efter dagens gerning sad udenfor. Mor var desværre gennem mange år svag, så hun troede ikke, at hun skulle se nogle af sine børn vokse op, og så kom dog jeg, som den yngste, mellem 17 og 18 år, til at pleje hende under hendes sidste svære sygdom, det har jeg altid været taknemmelig for. Det var en streng, men rig sommer og mor klagede aldrig; ja, jeg syntes så tit, mens jeg var barn, at det i grunden var synd for de andre børn, at de ikke havde sådan en kær mor som vi havde, men måske var de lige så glade for deres mor som vi var for vores, men det var nu svært at tro. Mor gik vi til med alle vore sorger og glæder; far havde vi mere respekt for som små, senere forstod vi bedre hans omhu for at det skulle gå os, hans børn, godt både til sjæl og legeme. Ja, jeg kan nok sige, at vore forældre levede i gudsfrygt, arbejdsomhed og nøjsomhed og søgte at lære os det samme; som den naturligste ting gik vi jo med i arbejdet, såsnart vi bare kunne.

I mange år dyrkede vi kommen derhjemme; det var før roedyrkningen begyndte, men den skulle luges på samme måde, dog ikke tyndes ud som roer. Det var en hel fest for alle omegnens børn at komme hen til os og luge kommen og få 25 øre i dagløn, og så legede vi herligt i middagsstunden i lo og lade og mor bagte pandekager med stikkelsbærgrød til, ja den rigeste mand vi kendte, hans datter bad, om hun ikke måtte komme hen til os og luge kommen, for det skulle være så morsomt, sagde hun.

Far og mor gik i kirke i Sdr. Nærå, og så længe de havde den elskelige pastor Kofoed var de glade for det, men derefter kom der en tør og kedelig præst som slet ikke passede, og så løste far og mor sognebånd til pastor Birkedal i Ryslinge. Der er mine tre ældste søskende konfirmeret, Ole dog vist af pastor Kofoed. Det var dog ikke en tilfredsstillende løsning i det lange løb, og de, der havde samme syn på åndelig frihed, fandt sammen; der blev efterhånden 19 familier, men for at danne en valgmenighed skulle der være 20; så var der imidlertid en familie, der boede midtvejs mellem Nærå og Ryslinge, der gik med, og så kunne loven lige ske fyldest.



Om Maren Olsens forældre fortæller Møllebygger Niels Hansen i sine erindringer side 9:

Da mor var blevet rask, kom hun ud at tjene i Torbøllegården hos en mand, der i daglig tale hed "Ole Torbøl", (Ole Rasmussen (FJ)) og hans kone Birthe Oles". Ole Torbøl havde været gift med enken efter "store Peder Knudsen", som havde bygget Torbøllegården. Han var bedre stillet end de andre gårdmænd, da han var fri for hoveri; han sagde engang til nogle mænd: "Hvad kan I gøre? Jeg kan klæde mine børn i silke; men hvad kan I?" Han havde boet i den gård, som lå overfor Egebjerg grusgrav. Ole Torbøls første kone var død, og nu skal jeg fortælle, hvordan og Birthe fik hinanden.

En dag gik Ole og arbejdede ude i loen, da en ung pige opsøgte ham. "Hvad vil du, min lille pige?" spurgte han. "Ja - jeg har tænkt, jeg vil fri til dig," svarede hun.- "Nå, - jamen så må vi da hellere gå indenfor og snakke om det." Det gjorde de; de blev enige, og de blev mand og kone der i gården. Birthe var fra Lørup. Moder tjente hos dem i 6 år, og hun har altid rost dem og sagt, at der ikke var mage til mennesker. De havde to børn, en datter, Maren, der blev gift med den ældste af Jørgen Rasmussens sønner i Ferritslev, Rasmus Jørgensen, og en søn, Rasmus Olesen, der døde som ungkarl hos søsteren i Tarup. Jeg kan huske, at mor var nede at se, hvordan de boede; hun var meget begejstret for, hvad de avlede.

Maren blev gift med Rasmus Jørgensen ⁴ den 27-10-1855 i Rolfsted Kirke. Rasmus blev født den 16-1-1826 i Ferritslev, Rolsted, blev døbt den 17 1 i Hjemmedøbt, døde den 6-7-1900 i Fredlund, Tarup Mark, Sdr. Nærå i en alder af 74 år, og blev begravet den 12-7-1900 i Sdr. Nærå Valgmenigheds kirkegård.

10. Gårdejer Søren Andersen,⁴ søn af Anders Pedersen og Ane Sørensdatter, blev født den 27-11-1810 i Sdr. Nærå sogn, blev døbt den 30-12-1810, og døde den 1-5-1881 i Allerup sogn i en alder af 70 år.

Notater: Søren Andersen var gårdmand på Dalsgaard i Sdr. Nærå Sogn

Erindringer om Søren Andersen, far til Karen Marie Sørensen, fortalt at hendes søn Johannes Magnus Jørgensen.

Mors far, Søren Andersen, var en meget agtet og begavet bonde, som alle kom til. Hvis nogen havde syge kreaturer eller andet alvorligt, kunne Søren Andersen kurere dem. Folk sagde at han kunne "vise igen". Dengang var der megen overtro til, men nok om det. Engang havde de en stor kobberkedel stående ude i toften ved gården, hvor der gik kalve og gæs, og så blev der fyldt vand i kedlen til drikkevand for dyrene. En dag forsvandt kobberkedlen, og det blev sagt til Søren Andersen, som blot svarede: "Den der har taget kedlen, kommer nok med den igen". Nogle dage efter, en aften, de alle var gået i seng på gården, blev der banket på sovekammervinduet til Søren Andersen, og en stemme spurgte: "Sover du Søren Andersen?". Denne svarede nej, hvorefter stemmen sagde: "Det er mig, der tog kobberkedlen, men nu har jeg sat den tilbage igen." Dertil svarede Søren Andersen: "Det er godt - godnat!". - Kedelen stod nu igen på sin plads i toften.

Sådan var der mange historier, men Søren Andersen var meget afholdt og højt agtet til sin død. Han havde en bog, skrevet med rødt; da hans børn blev så store, at de kunne begynde at læse og interessere sig for de ting, deres far gemte i det store chatol, blev bogen brændt. Mor fortalte, at der på den første side stod omtrent således: "Den, der læser i denne bog og bruger disse oplysninger i den ondes tjeneste, skal det gå ilde.

Det var et stærkt oplyst og fremskridtsvenligt hjem på "Dalsgård", og det satte sig sit præg på alle børnene. De blev ranke, selvstændige mennesker, der altid holdt sammen. Således var og stadig er "Dalsgård" et centralt hjemsted for alle vi søskendebørn.

Folketælling 1860 opsl 7

Begivenheder i hans liv:

• Beskæftigelse: Gårdejer i Thorup Dalsgård, Allerup sogn.

Søren blev gift med Johanne Jørgensdatter ⁴ den 29-10-1847 i Fraugde. Johanne blev født den 20-10-1824 i Rødløve, Fraugde sogn, blev døbt den 20-10-1824 i Hjemmedøbt, og døde den 5-8-1913 i Thorup Dalsgaard, Allerup sogn i en alder af 88 år.

Ægteskabsnotater: Forlovere var Jørgen Vilhelmsen i Rødløve og gårdmand Ole Rasmussen i Thorup

Børn af dette ægteskab:

          i.  Maren Kirstine Sørensen (født den 18-12-1848 i Thorup Dalsgaard, Allerup sogn - døde i 1849 i Død nogle få uger gammel)

         ii.  Anders Christian Sørensen (født den 4-11-1849 i Thorup Dalsgaard, Allerup sogn)

        iii.  Jørgen Vilhelm Sørensen (født den 29-5-1851 i Thorup Dalsgaard, Allerup sogn)

         iv.  Maren Kirstine Sørensen (født den 12-7-1853 i Thorup Dalsgaard, Allerup sogn)

          v.  Ane Sørensen (født den 30-7-1855 i Thorup Dalsgaard, Allerup sogn)

5        vi.  Karen Marie Sørensen (født den 17-3-1858 i Thorup Dalsgaard, Allerup sogn - døde den 3-6-1922 i Fredlund, Tarup Mark, Sdr. Nærå)

        vii.  Peder Sørensen (født den 15-1-1861 i Thorup Dalsgaard, Allerup sogn)

       viii.  Kirsten Sørensen (født den 27-10-1863 i Allerup Kirke, Åsum herred, Odense amt)

         ix.  Frederikke Sørensen (født den 8-10-1867 i Thorup Dalsgaard, Allerup sogn)

Søren blev derefter gift med Maren Kirstine Olsdatter den 25-9-1840 i Allerup Kirke. Maren blev født den 25-9-1814 i Thorup, Allerup og døde den 20-6-1845 i Thorup, Allerup i en alder af 30 år.

Børn af dette ægteskab:

          i.  Anders Christian Sørensen (født den 13-10-1840 i Thorup Dalsgaard, Allerup sogn - døde den 19-12-1840)

         ii.  Anders Christian Sørensen (født den 8-5-1842 i Thorup Dalsgaard, Allerup sogn - døde den 1-6-1846)

        iii.  Gertrud Sørensen (født den 17-10-1843 i Thorup Dalsgaard, Allerup sogn)

         iv.  Ane Sørensen (født den 15-6-1845 i Thorup Dalsgaard, Allerup sogn - døde den 14-2-1847)

11. Johanne Jørgensdatter,⁴ datter af Jørgen Vilhelmsen og Anna Pedersdatter, blev født den 20-10-1824 i Rødløve, Fraugde sogn, blev døbt den 20-10-1824 i Hjemmedøbt, og døde den 5-8-1913 i Thorup Dalsgaard, Allerup sogn i en alder af 88 år.

Notater: Johanne blev hjemmedøbt 20 oktober 1824 og fremstillet i kirken d. 28 november 1824. Pigen Karen Vilhelmsdatter af Birkende bar hende, Smeden Peder Nielsens hustru af Davinde stod hos, og de øvrige faddere var gårdmand Niels Pedersen, Hans Jensen og Peter Jacobsen, alle af Tving.

Johanne blev gift med Gårdejer Søren Andersen ⁴ den 29-10-1847 i Fraugde. Søren blev født den 27-11-1810 i Sdr. Nærå sogn, blev døbt den 30-12-1810, og døde den 1-5-1881 i Allerup sogn i en alder af 70 år.

12. Restauratør Laurits Ludvig Olesen, søn af Laurits Olesen og Eline Antoinette Georgine Runberg, blev født den 27-3-1848 i København og blev døbt den 4-4-1848 i København.

Notater: Bopæl 1874 Landemærket 19 København

Laurits blev gift med Cecilie Henriette Vilhelmine Møller den 1-6-1872 i Skt. Pauls Kirke, Sokkelund, København. Cecilie blev født den 28-8-1846 i Holmen, Sokkelund, København og blev døbt den 18-4-1847 i Holmen, Sokkelund, København.

Ægteskabsnotater: Viet : kb_koebenhavn_sokkelund_skt_paul_1858_1879_opslag_229_tif

Børn af dette ægteskab:

          i.  Eline Vilhelmine Cecilie Marie Olesen (født den 10-9-1872 i København, Sokkelund. Trinitatis)

6        ii.  Tjener Hans Marius Daniel Lauritz Olesen (født den 29-5-1874 i København, Sokkelund. Trinitatis)

        iii.  Lavra Olesen (født i 1877 i København)

         iv.  Vilhelmine Olesen (født i 1879 i København)

          v.  Seilie Olesen (født i 1881 i København)

         vi.  Amalie Olesen Olesen (født i 1883 i København)

        vii.  Pige under 1 år Olesen (født i 1885 i København)

13. Cecilie Henriette Vilhelmine Møller, datter af Restauratør Hans Wilhelm Møller og Ane Marie Elisabeth Dinesen, blev født den 28-8-1846 i Holmen, Sokkelund, København og blev døbt den 18-4-1847 i Holmen, Sokkelund, København.

Notater: født: href="../fundne_arkivalier/jorgensen/kb_koebenhavn_sokkelund_holmen_1842_1857_opslag_98.tif"> Født:

Cecilie blev gift med Restauratør Laurits Ludvig Olesen den 1-6-1872 i Skt. Pauls Kirke, Sokkelund, København. Laurits blev født den 27-3-1848 i København og blev døbt den 4-4-1848 i København.

14. Sømand Kristian Hansen Pilegaard, søn af Hans Rasmussen Pilegaard og Ane Sophie Christiansdatter, blev født den 22-2-1839 i Pederskov, Tåsinge, døde den 18-4-1890 i Vindeby, Bregninge, Sunds, Svendborg i en alder af 51 år, og blev begravet den 24-4-1890 i Vindeby, Bregninge, Sunds, Svendborg.

Notater: *
Født: kb_svendborg_sunds_bregninge_1834_1843_opslag_17.tif

ft_1880_svendborg_sunds_bregninge_troense
Svendborg, Sunds, Bregninge (Taasinge), Troense, Røde Mølle, 113F1, FT-1880
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Kristian Hansen Pilegaard 41 Gift Husfader og Fisker Bregninge sogn, Svendborg amt
Karen Pilegaard, født Hansen 39 Gift Hans Hustru Bjerreby sogn, Svendborg amt
Hans Eggert Hansen Pilegaard 14 Ugift Deres Børn. Sømand Bregninge sogn, Svendborg amt
Arnold Marius Hansen Pilegaard 7 Ugift Deres Børn Bregninge sogn, Svendborg amt
Anne Marie Hansen Pilegaard 4 Ugift Deres Børn Bregninge sogn, Svendborg amt
Kirstine Hansen Pilegaard 2 Ugift Deres Børn Bregninge sogn, Svendborg amt
Sofus Hansen Pilegaard 14 Ugift Sømand Bregninge sogn, Svendborg amt


Navn: Alder: Ægteskabelig stilling, Trossamfund, Fødested, Stilling i familien, Erhverv, Erhvervssted
Christian Hansen Pilegaard, 51 år, gift, Folkekirken, Bregninge S, Husfader, Fisker, Bregninge
Karen Pilegaard, f. Hansen. 49 år, gift, Folkekirken, Bjerreby S, Husmoder, Hustru, Bregninge
Sofus Hansen Pilegaard, 24 år, ugift, Folkekirken, Bregninge S, Sømand, Bregninge
Marius Hansen Pilegaard, 18 år, ugift, Folkekirken, Bregninge S, Snedker, Bregninge
Christine Hansen Pilegaard, 12 år, ugift, Folkekirken, Bregning S, barn, datter, Bregninge
Laura Hansen Pilegaard, 9 år, ugift, Folkekirken, Bregning S, barn, datter, Bregninge
Hans Hansen Pilegaard, 7 år, ugift, Folkekirken, ugift, Folkekirken, Bregning S, barn, søn, Bregninge
Peder Hansen Pilegaard, 5 år, ugift, Folkekirken, ugift, Folkekirken, Bregning S, barn, søn, Bregninge

Død: kb_svendborg_sunds_bregninge_1886_1891_opslag_99.tif"

Kristian blev gift med Karen Hansen den 11-2-1870 i Bjerreby, Sunds, Svendborg. Karen blev født den 13-9-1840 i Gjesinge, Bjerreby, Sunds, Svendborg.

Ægteskabsnotater: Viet: kb_svendborg_sunds_bjerreby_1866_1870_opslag_95.tif


Viet i Brejninge Kirke d. 11. febr. 1870
Enkemand, sømand Christian Hansen Pilegaard af Pederskov født 22 febr 1839 vacc 19 juli 1840
Pigen Karen Hansen ** Hans Hansen i Gjesinge, født 13 sept. 1840 vacc. 4 aug 1841
Forlovere: gårdmand Peder Andersen og Lars Rasmussen i Gjesinge

Børn af dette ægteskab:

          i.  Sofus Hansen Pilegaard (født den 27-10-1865 i Bregninge, Sunds, Svendborg)

         ii.  Søren ? Hansen Pilegaard (født den 27-10-1865 i Bregninge, Sunds, Svendborg)

        iii.  Arnold Marius Hansen Pilegaard (født den 28-6-1872 i Bregninge, Sunds, Svendborg)

7        iv.  Ane Marie Hansen Pilegaard (født den 4-2-1875 i Bregninge, Sunds, Svendborg - døde den 28-2-1956 i Centralsygehuset, Svendborg)

          v.  Christine Hansen Pilegaard (født i 1878 i Bregninge, Sunds, Svendborg)

         vi.  Laura Hansen Pilegaard (født i 1881 i Bregninge, Sunds, Svendborg)

        vii.  Hans Hansen Pilegaard (født den 30-8-1882 i Bregninge, Sunds, Svendborg)

       viii.  Peter Hansen Pilegaard (født i 1885 i Bregninge, Sunds, Svendborg)

Kristian blev derefter gift med Ane Marie Christensdatter den 3-7-1863 i Bregninge, Sunds, Svendborg. Ane blev født i 1841 i Pederskov, Tåsinge, døde den 27-5-1868 i Bregninge, Sunds, Svendborg i en alder af 27 år, og blev begravet den 2-6-1868 i Bregninge, Sunds, Svendborg.

Børn af dette ægteskab:

          i.  Sofus Hansen Pilegaard (født den 27-10-1865 i Bregninge, Sunds, Svendborg)

         ii.  Sømand Hans Eggert Hansen Pilegaard (født den 27-10-1865 i Bregninge, Sunds, Svendborg - døde den 12-10-1946 i Bregninge, Sunds, Svendborg)

15. Karen Hansen, datter af Hans Hansen og Anne Svendsdatter, blev født den 13-9-1840 i Gjesinge, Bjerreby, Sunds, Svendborg.

Notater: Født: kb_svendborg_sunds_bjerreby_1835_1842_opslag_60.tif

Karen blev gift med Sømand Kristian Hansen Pilegaard den 11-2-1870 i Bjerreby, Sunds, Svendborg. Kristian blev født den 22-2-1839 i Pederskov, Tåsinge, døde den 18-4-1890 i Vindeby, Bregninge, Sunds, Svendborg i en alder af 51 år, og blev begravet den 24-4-1890 i Vindeby, Bregninge, Sunds, Svendborg.

  5. generation  

16. Jørgen Rasmussen,⁴ søn af Rasmus Rasmussen og Kirsten Hansdatter, blev født den 10-1-1800 i Ferritslev, blev døbt den 19-1-1800 i Rolsted Kirke, og døde den 3-5-1865 i Ferritslev i en alder af 65 år.

Notater: *
FT1834_odense_aasum_rolsted_opsl_14

FT1840_odense_aasum_rolsted_opsl_16

FT1840_odense_aasum_rolsted_opsl_15

FT1845_odense_aasum_rolsted_opsl_21

FT1845_odense_aasum_rolsted_opsl_22

FT1850_odense_aasum_rolsted_opsl_17

FT 1855_odense_aasum_rolsted_opsl_23

FT 1860_odense_aasum_rolsted_opsl_9

Død KB_1852_1873_odense_aasum_rolsted_opslag 162.tif


Fra Møllebygger Niels Hansens erindringer side 3:

12-30-43. 1793. Rasmus Rasmussen, født 1761, gift med Kirsten Hansdatter, født 1761.
Jørgen Rasmussen, gift med Anne Ovesdatter. Denne mand kendte jeg godt; jeg har tjent hos ham. Han havde en smuk familie; der var 8 børn, men flere af dem døde ret unge af Tuberkulose. Gården blev spoleret, da herremanden tog 30 tdr. land at plante skov på. Der er dog 30 tdr. land samlet endnu, som der er bygget en gård på af sønnen Ove Jørgensen. Nu bor hans datter og Karl Mortensen der.

Begivenheder i hans liv:

• Beskæftigelse: Gårdejer i Ferritslev.

Jørgen blev gift med Anne Ovesdatter ⁴ den 26-11-1825 i Rolfsted Kirke. Anne blev født den 28-3-1804 i Ferritslev, Rolsted og døde den 10-3-1858 i Ferritslev, Rolsted i en alder af 53 år.

Børn af dette ægteskab:

8         i.  Rasmus Jørgensen (født den 16-1-1826 i Ferritslev, Rolsted - døde den 6-7-1900 i Fredlund, Tarup Mark, Sdr. Nærå)

         ii.  Kirsten Jørgensdatter (født den 18-9-1828 i Ferritslev - døde den 8-7-1901 i Ferritslev)

        iii.  Ingeborg Dorthea Jørgensdatter (født den 31-10-1830 i Ferritslev - døde den 16-1-1842 i Ferritslev)

         iv.  Anne Jørgensdatter (født den 22-11-1832 i Ferritslev - døde den 20-5-1869 i Ferritslev)

          v.  Jens Jørgensen (født den 28-2-1835 i Ferritslev - døde den 25-6-1836)

         vi.  Maren Jørgensdatter (født den 2-3-1837 i Ferritslev - døde den 5-6-1869 i Ferritslev)

        vii.  Ove Jørgensen (født den 28-2-1839 i Ferritslev)

       viii.  Marie Jørgensdatter (født den 12-9-1841 i Ferritslev)

         ix.  Jens Jørgensen (født den 20-11-1843 i Ferritslev - døde den 8-5-1905 i Odense)

          x.  Ingeborg Dorthea Jørgensen (født den 31-8-1848 i Ferritslev - døde den 15-4-1871 i Rosilde pr Nyborg)

17. Anne Ovesdatter,⁴ datter af Ove Jensen (Smed) og Ingeborg Dorthea Salomonsdatter, blev født den 28-3-1804 i Ferritslev, Rolsted og døde den 10-3-1858 i Ferritslev, Rolsted i en alder af 53 år.

Anne blev gift med Jørgen Rasmussen ⁴ den 26-11-1825 i Rolfsted Kirke. Jørgen blev født den 10-1-1800 i Ferritslev, blev døbt den 19-1-1800 i Rolsted Kirke, og døde den 3-5-1865 i Ferritslev i en alder af 65 år.

18. Ole Rasmussen, søn af Rasmus Olsen, blev født i 1776, døde den 31-5-1842 i Ferritslev i en alder af 66 år, og blev begravet den 6-6-1842 i Ferritslev.

Notater: *
FT 1787 opslag_3 ???

FT 1801 opslag 7
Maren Rasmusdatter, gårdmandskone, 60 år, ?****?
Ole Rasmussen, gårdmandssøn, 25 år, ugift
Karen Andersdatter, ?****?, 13 år
Peder Andersen, ?****?. 14 år,

FT Odense Aasum Rolsted 1834_Opslag 18
Thorbøllegård, en gård
Ole Rasmussen, 53 år, gift, gårdmand
Birthe Cathrine Madsdatter, 38 år, gift, hans kone
Rasmus Olesen, 7 år, ugift, deres barn
Maren Olsen, 5 år, ugift, deres barn
Mads Olsen, 2 år, ugift, deres barn
Hans Pedersen, 29 år, ugift, tjenestefolk
Rasmus Jensen, 24 år, ugift, tjenestefolk
Hans Nielsen, 16 år, ugift, tjenestefolk
Kirsten Jensdatter, 17 år, ugift, tjenestefolk
Anne Christensdatter, 16 år, ugift

FT Odense Aasum Rolsted 1840_Opslag 11
Ferritslev March, Thorbølle, 52, en gård
Ole Rasmussen, 64 år, gift, gårdmand
Birthe Cathrine Madsdatter, 44 år, hans kone
Maren Olsen, 10 år, deres barn
Rasmus Olsen, 4 år, deres barn
Hans Pedersen, 35 år, ugift, ?****?
Rasmus Madsen, 13 år, ugift, tjenestefolk
Anders Pedersen, 20 år, ugift, tjenestefolk
Anne Madsdatter, 23 år, ugift, tjenestefolk

Død: KB Odense Aasum Rolsted 1834-1851 FKVD_TA
Dødsdag: 31 Mai 1842
Begravelsesdag 6 Juni 1842
Den dødes for og efternavn: Ole Rasmussen
Stand, håndtering og opholdssted: Gårdmand i Thorbøllegaard ?****? søn af gårdmand Rasmus Olsen i Ferritslev
Alder 66 år
Jvf. register 255-7

Fra Møllebygger Niels Hansens erindringer side 9

Da mor var blevet rask, kom hun ud at tjene i Torbøllegården hos en mand, der i daglig tale hed "Ole Torbøl", (Ole Rasmussen (FJ)) og hans kone Birthe Oles". Ole Torbøl havde været gift med enken efter "store Peder Knudsen", som havde bygget Torbøllegården. Han var bedre stillet end de andre gårdmænd, da han var fri for hoveri; han sagde engang til nogle mænd: "Hvad kan I gøre? Jeg kan klæde mine børn i silke; men hvad kan I?" Han havde boet i den gård, som lå overfor Egebjerg grusgrav. Ole Torbøls første kone var død, og nu skal jeg fortælle, hvordan Ole og Birthe fik hinanden.

En dag gik Ole og arbejdede ude i loen, da en ung pige opsøgte ham. "Hvad vil du, min lille pige?" spurgte han. "Ja - jeg har tænkt, jeg vil fri til dig," svarede hun.- "Nå, - jamen så må vi da hellere gå indenfor og snakke om det." Det gjorde de; de blev enige, og de blev mand og kone der i gården. Birthe var fra Lørup. Moder tjente hos dem i 6 år, og hun har altid rost dem og sagt, at der ikke var mage til mennesker. De havde to børn, en datter, Maren, der blev gift med den ældste af Jørgen Rasmussens sønner i Ferritslev, Rasmus Jørgensen, og en søn, Rasmus Olesen, der døde som ungkarl hos søsteren i Tarup. Jeg kan huske, at mor var nede at se, hvordan de boede; hun var meget begejstret for, hvad de avlede.

Ole blev gift med Birthe Cathrine Madsdatter den 22-7-1822 i Ryslinge Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt. Birthe blev født den 15-3-1796 i Ryslinge, blev døbt den 20-3-1796 i Ryslinge Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt, døde den 13-3-1854 i Rolsted Sogn, Åsum Herred, Odense Amt i en alder af 57 år, og blev begravet den 21-3-1854 i Rolsted Sogn, Åsum Herred, Odense Amt.

Ægteskabsnotater: Viet:
kb_svendborg_gudme_ryslinge_1826_1852_opslag_84.tif

Børn af dette ægteskab:

          i.  Rasmus Olsen (født i 1827 i Rolsted)

9        ii.  Maren Olsen (født den 22-1-1830 i Ferritslev Mark - døde den 23-4-1890 i Fredlund, Tarup Mark, Sdr. Nærå)

        iii.  Mads Olsen (født i 1832 i Rolsted)

         iv.  Rasmus Olsen (født den 28-7-1836)

19. Birthe Cathrine Madsdatter, datter af Mads Povelsen og Kirsten Rasmusdatter, blev født den 15-3-1796 i Ryslinge, blev døbt den 20-3-1796 i Ryslinge Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt, døde den 13-3-1854 i Rolsted Sogn, Åsum Herred, Odense Amt i en alder af 57 år, og blev begravet den 21-3-1854 i Rolsted Sogn, Åsum Herred, Odense Amt.

Notater: *
Født: kb_svendborg_gudme_ryslinge_1763_1814_opslag_172.tif
Palme Søndag blev Gaardmand Mads Povelsen i Ryslinge og hustru Kirsten Rasmusdatter i Deris pigebarn som var født d. 15 Marts, døbt og kaldet Birthe Cathrine. Maren Povelsdatter ......... Hans Jakobsen i Ryslinge bar barnet, Carl Christens hustru gik for. Fadderne var Hans Jakobsen, Søren Hansen, ?skrifrtede samme dag? og Jørgen Nielsen, alle af Ryslinge.

FT Odense Aasum Rolsted 1834_Opslag 18
Thorbøllegård, en gård
Ole Rasmussen, 53 år, gift, gårdmand
Birthe Cathrine Madsdatter, 38 år, gift, hans kone
Rasmus Olesen, 7 år, ugift, deres barn
Maren Olsen, 5 år, ugift, deres barn
Mads Olsen, 2 år, ugift, deres barn
Hans Pedersen, 29 år, ugift, tjenestefolk
Rasmus Jensen, 24 år, ugift, tjenestefolk
Hans Nielsen, 16 år, ugift, tjenestefolk
Kirsten Jensdatter, 17 år, ugift, tjenestefolk
Anne Christensdatter, 16 år, ugift

FT Odense Aasum Rolsted 1840_Opslag 11
Ferritslev March, Thorbølle, 52, en gård
Ole Rasmussen, 64 år, gift, gårdmand
Birthe Cathrine Madsdatter, 44 år, hans kone
Maren Olsen, 10 år, deres barn
Rasmus Olsen, 4 år, deres barn
Hans Pedersen, 35 år, ugift, ?****?
Rasmus Madsen, 13 år, ugift, tjenestefolk
Anders Pedersen, 20 år, ugift, tjenestefolk
Anne Madsdatter, 23 år, ugift, tjenestefolk

KB Odense Aasum Rolsted 1834_1851_Opslag 16
d. 22. okt. 1842 viet i kirken
Brudgom: Ungkarl Niels Knudsen, en søn af gårdmand Knud Henriksen i Ellinge, 37 år
Brud: Birthe Chatrine Madsdatter, enke efter gårdmand Ole Rasmussen i Thorbøllegård, en datter af gårdmand Mads Poulsen i Søllinge, 46 år
Forlovere: gårdmand Rasmus Rasmussen i Ferritslev, gårdmand Henrik Knudsen i Ellinge ?****?
Anmærkninger ?****?
FT Odense Aasum Rolsted 1845_Opslag 16
?****? Thorbøllegård, 36, en gård
Niels Knudsen, 40 år, gift, gårdmand
Birthe Cathrine Madsdatter, 49 år, gift, hans kone
Maren Olsen, 16 år ugift, deres barn, ?****?
Rasmus Olsen, 9 år, ugift, deres barn, ?****?
Hans Pedersen, 40 år, ugift, ?****?
Rasmus Madsen, 23 år, ugift, hans tjenestefolk
Anders Nielsen, 21 år, ugift, hans tjenestefolk
Cathrine Marie Hansdatter, 29 år, ugift, hans tjenestefolk

Død:
kb_odense_aasum_rolsted_1852_1873_opslag_170.tif

Birthe blev gift med Ole Rasmussen den 22-7-1822 i Ryslinge Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt. Ole blev født i 1776, døde den 31-5-1842 i Ferritslev i en alder af 66 år, og blev begravet den 6-6-1842 i Ferritslev.

Birthe blev derefter gift med Niels Knudsen den 22-10-1842 i Rolsted Kirke. Niels blev født i 1805 i Ellinge.

20. Anders Pedersen, søn af Peder Jespersen og Maren Andersdatter, blev født i 1769 i Hundstrup sogn, blev døbt den 8-10-1769, og døde den 29-11-1827 i Ore, Sdr. Nærå sogn i en alder af 58 år.

Notater: Er født 1769 i Hundstrup Sogn som søn af gårdmand Peder Jespersen og hustru Maren Andersdatter, og han døde d. 29 nov 1827 i Ore, Sdr. Nærå Sogn, 57 år gammel
Han blev døbt d. 8 oktober 1769, båret til dåben af Rasmus Ditlevsensens kone i Ollerup, og faddere var Hans Møller i Elsvhovs Mølle, Anders Rasmussen, Peder Busch, Rasmus Rasmussens kone Marie Pedersdatter Tviis.
Anders Pedersen var gårdmand i Ore.

Anders Pedersen fik 1811 tinglæst skøde på en ejendom i Ore, Sdr. Nærå Sogn, med Hartkorn 5 Tdr. 2 2/3 Alb. Købesummen var 1.000,- Rigsdaler

Begivenheder i hans liv:

• Beskæftigelse: Gårdmand i Ore.

Anders blev gift med Ane Sørensdatter den 8-11-1805 i Sdr. Nærå Kirke. Ane blev født i 1775 i Sdr. Nærå sogn, blev døbt den 8-10-1775, og døde den 9-12-1843 i Ore i en alder af 68 år.

Ægteskabsnotater: Forlovere ved vielsen var Lars Larsen, gårdmand i Espe, og Jeppe Hansen, gårdmand i Ollerup.

Børn af dette ægteskab:

          i.  Peder Andersen (født den 20-3-1807 i Sdr. Nærå sogn)

10       ii.  Gårdejer Søren Andersen (født den 27-11-1810 i Sdr. Nærå sogn - døde den 1-5-1881 i Allerup sogn)

        iii.  Maren Andersen (født den 27-11-1810 i Sdr. Nærå sogn)

         iv.  Karen Andersen (født den 24-3-1814 i Sdr. Nærå sogn)

21. Ane Sørensdatter, datter af Søren Hansen og Anne Jensdatter, blev født i 1775 i Sdr. Nærå sogn, blev døbt den 8-10-1775, og døde den 9-12-1843 i Ore i en alder af 68 år.

Notater: Ane Sørensen blev hjemmedøbt d. 8 oktober 1875, og faddere var Rasmus Smeds hustru, Hans Smeds hustru, Poul Erichsen, Peder Smed og Niels Jensen, alle af Nærå.

Ane blev gift med Anders Pedersen den 8-11-1805 i Sdr. Nærå Kirke. Anders blev født i 1769 i Hundstrup sogn, blev døbt den 8-10-1769, og døde den 29-11-1827 i Ore, Sdr. Nærå sogn i en alder af 58 år.

22. Jørgen Vilhelmsen

Jørgen blev gift med Anna Pedersdatter.

Barn af dette ægteskab:

11        i.  Johanne Jørgensdatter (født den 20-10-1824 i Rødløve, Fraugde sogn - døde den 5-8-1913 i Thorup Dalsgaard, Allerup sogn)

23. Anna Pedersdatter

Anna blev gift med Jørgen Vilhelmsen.

24. Laurits Olesen

Laurits blev gift med Eline Antoinette Georgine Runberg.

Barn af dette ægteskab:

12        i.  Restauratør Laurits Ludvig Olesen (født den 27-3-1848 i København)

25. Eline Antoinette Georgine Runberg

Eline blev gift med Laurits Olesen.

26. Restauratør Hans Wilhelm Møller

Hans blev gift med Ane Marie Elisabeth Dinesen.

Barn af dette ægteskab:

13        i.  Cecilie Henriette Vilhelmine Møller (født den 28-8-1846 i Holmen, Sokkelund, København)

27. Ane Marie Elisabeth Dinesen

Ane blev gift med Restauratør Hans Wilhelm Møller.

28. Hans Rasmussen Pilegaard blev født i 1796.

Hans blev gift med Ane Sophie Christiansdatter den 13-11-1835 i Bregninge, Sunds, Svendborg. Ane blev født i 1808 i Vindebyøre.

Ægteskabsnotater: kb_svendborg_sunds_bregninge_1834_1843_opslag_93.tif
13. november 1835 Svendborg, Sunds, Bregninge
Enkemand Hans Rasmussen Pilegaard, ???, 39 år
Pigen Anne Sophie Christiansdatter,, ???, 26½ år
Faddere: Hans Jensen i Bregninge, Rasmus ??? Troense

Barn af dette ægteskab:

14        i.  Sømand Kristian Hansen Pilegaard (født den 22-2-1839 i Pederskov, Tåsinge - døde den 18-4-1890 i Vindeby, Bregninge, Sunds, Svendborg)

29. Ane Sophie Christiansdatter blev født i 1808 i Vindebyøre.

Ane blev gift med Hans Rasmussen Pilegaard den 13-11-1835 i Bregninge, Sunds, Svendborg. Hans blev født i 1796.

30. Hans Hansen

Hans blev gift med Anne Svendsdatter.

Barn af dette ægteskab:

15        i.  Karen Hansen (født den 13-9-1840 i Gjesinge, Bjerreby, Sunds, Svendborg)

31. Anne Svendsdatter

Anne blev gift med Hans Hansen.

  6. generation  

32. Rasmus Rasmussen,⁵ søn af Rasmus Rasmussen og Apelme Nielsdatter, blev født i 1761.

Notater: *
FT1801_odense_aasum_rolsted_opsl_7

Begivenheder i hans liv:

• Beskæftigelse: Gårdejer.

Rasmus blev gift med Kirsten Hansdatter ⁶ den 29-10-1790. Kirsten blev døbt den 16-6-1771 i Rolfsted Kirke [Dåbsadr].[Dåbskilder]

Barn af dette ægteskab:

16        i.  Jørgen Rasmussen (født den 10-1-1800 i Ferritslev - døde den 3-5-1865 i Ferritslev)

33. Kirsten Hansdatter,⁶ datter af Hans Svendsen og Ukendt, blev døbt den 16-6-1771 i Rolfsted Kirke [Dåbsadr].[Dåbskilder].

Notater: *
FT1801_odense_aasum_rolsted_opsl_7

Ved skiftehandling d. 19. august 1774 efter Kirsten Hansdatter vurderedes boet til 98 rdlr.

Kirsten blev gift med Rasmus Rasmussen ⁵ den 29-10-1790. Rasmus blev født i 1761.

Kirsten blev derefter gift med Jens Rasmussen (Smed).⁶ Jens blev født i 1730 og døde i 1806 i Kragelund, Herrested Sogn i en alder af 76 år.

Begivenheder i hans liv:

• Beskæftigelse: Smed i Kragelund.

Børn af dette ægteskab:

          i.  Rasmus Jensen

         ii.  Jacob Jensen

        iii.  Mette Jensdatter

         iv.  Kirsten Jensdatter

          v.  Karen Jensdatter

34. Ove Jensen (Smed),⁷ søn af Jens Rasmussen (Smed) og Anna Andersdatter, blev født i 1779 i Herrested Sogn og døde den 7-6-1855 i Ferritslev i en alder af 76 år.

Notater: *


FT 1834
FT 1840

Ove Jensen (Smed) købte 1807 en ejendom på Ferritslev Mark, men denne solgte han 1844 til sønnen Morten Ovesen.

Ove Jensen (Smed9s skøde, der er tinglæst i Bjærge-Åsum Herreds skøde- og pantebog 1793-1810, side 241 lyder således:

"Friderich Juul gør vitterlig at have solgt, ligesom jeg herved sælger og skøder fra mig og Arvinger aldeles afhænder til Ove Jensen Smed i Ferritslev en mig tilhørende parcel, Toftager kaldet, beliggende paa Ferritlsev By's Mark i Rolfsted Sogn, stødende mod Vesten til Byllesbæk og mod Østen til Rasmus Rasmussens Ejendoms Jord, der efter Herr Landinspektør Arnst's Beregning har Hartkorn, Ager og Eng 1 Td. 6 Fjdk. 1. Alb. alt i Overensstemmelse med den imellem de undertegnede under 25. juli 1807 oprettede Kontrakt. Der bliver ved dette Køb at agte: at denne Parcel aldrig maa sælges for dermed at komplettere nogen Sædegaard, eller til Hoveri, at Køberen fra 1. maj 1808 svarer alle Kgl. Skatter og Contributioner, samt Kirker, Skoler, verdslige og gejstlige Embedsmænd, forretter Kongejagter og modtager Indkvartering af udenmeldte 1 Td. 6 Skp. 3 Fjdk. 1 Alb. Det paaligger Køberen at tage forholdsmæssig Andel i den Veje Vedligeholdelse, som skal gaa igennem hans Lod til de øvrige parceller. Og sa Ove Jensen har betalt mig den for ovenforanførte Parcel accorderede købesum 1.200,- Rdlr., saa kjendes jeg og Arvinger ingen mere Lod eller Del at have til eller udi bemeldte Ejendom, men forpligter at hjemle ham samme, fri for hver Mands Tiltale.

Ferritslev, d. 11. juni 1809
Juul"


Fra Møllebygger Niels Hansens erindringer har jeg fundet følgende: (det er Niels Hansen der fortæller).

Jeg havde det jo godt nok hos Mads Nielsens, men jeg kunne jo rigtignok godt have lært noget mere i den tid. Da jeg havde været der godt et par år, byttede jeg med min broder Knud; han kom til Rolfsted og jeg til Ferritslev, hvor jeg de tre dage om ugen skulle hjælpe fader og de andre tre være karl hos vor nærmeste nabo, smeden; der var jeg i to år.

Smedien lå på spidsen af Egebjergbanken lige ud til stævnet, så der kunne intet ske, uden at smeden vidste det. Han fik ikke meget for sit arbejde, men sled sig bogstaveligt op for bønderne, så der blev ikke meget til smedens kat, der døde af mange tak. Man kunne jo ikke få meget færdiglavet; nu fåes næsten alt i alle dimensioner. De satte ikke priserne ned for hinanden, der var jo kun een smed i hver by; nu er der to, men de har ikke meget med smedehåndværket at gøre. Det er slemt for smedene, der før var anset for at være de klogeste mænd i byen, at de nu er sunket ned i klasse med almindelige mennesker. Smeden går jo igen i mange ordsprog og talemåder, men det er de gamle smede, der er årsag til dem.

Der har altid været en smed i Ferritslev; sålænge der er ført kirkebog har han og hans kone været med til mange barselgilder. Dengang var han den vigtigste person i byen næst efter præsten. Engang sagde smeden til præsten: "Ja, præsten er klog på mange ting, men der er dog ting, min smedesvend er klogere på". "Det tror jeg såskam ikke", svarede præsten. "Vi kan jo prøve", sagde smeden og opfordrede præsten til at tage et stykke jern, der lå på gulvet. "Ja, med fornøjelse", sagde præsten, greb om jernet, men råbte: "Av!" Smeden råbte: "Halløj dreng, kom her ind". Drengen spyttede på jernet og sagde: "Nej, det er for varmt", og lod det ligge. "Kan I se, drengen er den klogeste", sagde smeden. Præsten sagde farvel og gik hjem så meget klogere. Derhjemme havde de lavet kål til middag og satte den frem til præsten. "Er den ikke for varm?" spurgte han. "I kan jo prøve at smage på den", sagde pigen. "Nej, jeg har lært noget nyt henne hos smeden", sagde præsten og spyttede i kålen. Pigen så forbavset på ham og sagde: "Ja, nu må I selv søbe den kål, I har spyttet I". Deraf det gamle ordsprog.

Der har boet mange familier i det gamle smedested i Ferritslev, smeden boede lige overfor præsten, da der var en sådan der i byen. Det er ikke godt at vide, hvem af de to, der var den klogeste. Den gamle smed, Morten Hansen, var gift med min mors moster Ingeborg, en datter fra Ferritslevgård. Da Morten døde, blev hun gift med Ove Jensen Smed fra Kragelund. Deres første søn hed Morten og blev oplært i smedefaget; han døde fra kone og otte børn og det var hos hans enke, der holdt en svend, at jeg nu kom til at tjene. Der var to gamle koner i smedestedet, gamle "moster Ingeborg" og konens mor; de boede i kammeret ud til brønden.
Jeg måtte hjælpe i smedien sommetider og ellers udføre alt forefaldendearbejde; der hørte 12 tdr. land til. Vi havde en daglejer af og til, men vi havde også en husmand at pløje for. Jorden som nu er taget ind under Hellerup, lå på den høje banke, hvor savværket nu ligger, og langs landevejen, som går til amtsskellet ad Herrested til. Der er en eng neden for marken, hvor der gror sådan nogle dårlige græsser; jeg kender det, for jeg har arbejdet med det i to år. På banken har jeg nemlig sået det første korn, jeg har sået; hjemme hos far fik jeg aldrig lov til at så en kærne; det betroede han os ikke til. Hvor så jeg dog mange gange til det korn sommeren igennem!

Jeg tænker, de fik den jord tildelt ved udskiftningen; den hed Lange Toft, hvad der passer godt til dens form. De gamle navne passede til tingene. Stævnet har jeg kun kendt som den nøgne jord uden sten. Bymændene gav senere lov til, at smedjen måtte lægges på trekanten, hvor plantebed og stævnet have været.

Ove Smed og moster Ingeborg havde en datter, der hed Inger, hun var nævnt efter sin mormor Inger Hansdatter på gården. Hun havde i flere år været forlovet med en gårdmandssøn her i byen. Så blev hendes morbroder Hans Salomonsen på Ferritslevgård enkemand og ville have hende til kone. Både forældrene og hendes brødre var ivrige efter at få hende gift med den gamle i den store gård, og da hun strittede imod, var de vist meget hårde imod hende. Brødrene lod hende vide, at hun ikke var for god at skyde, hvis hun ikke tog ham. Hun kom en aften hjem fra sit sidste stævnemøde, hun havde holdt med kæresten henne i det gamle væverhus, der lå, hvor dyrlægen nu sidst boede; hun havde taget afsked med ham og sagde til familien: "Ja, nu kan I så godt skyde mig. I kan tvinge mig til at tage ham; men I skal ikke få nogen glæde af det." Man sagde, hun slog sig på flasken. Hun fik 3 børn, sønnen, Jens Hansen, der var den sidste fæster på gården, datteren, Maren, der kom til at bo på den anden side Odense, og Ingeborg, som blev gift med Rasmus Knudsen Maegaard fra Rønninge. Han fik lov at fæste det halve af Ferritslevgårds jord og bygge en gård på den anden side Havndrupvejen; men der var den klausul på den nye gård, at den skulle brydes ned, når de flyttede derfra. Der kom Inger Ovesdatter til at bo på sine gamle dage. Ingeborg, som var en sjælden rar kone, var god imod hende og vænnede hende af med drikkeriet.

Mere fra Møllebygger Niels Hansens erindringer, side 12

Tilsidst kom moder op at tjene i Smedestedet hos sin moster, Ingeborg Dorthea Salomonsdatter, som var gift med smeden Ove Jensen - hendes anden mand. Der syntes moder ikke så godt om at være; manden og en søn handlede med heste og køer, og de brugte kneb med hestene; de borede i tænderne, og de holdt med dem ned i bækken, for at deres hævede ben kunne svinde. Det gik da også galt med den ældste søn, Salomon Ovesen, der lå i København for at modtage og sælge kvæget, som de drev hele den lange vej fra Fyn og derover. Han solgte en hel ladning kvæg og stak af med pengene. Han var skrevet for dem, og faderen, der var fæster, kunne man ikke kræve for dem. Jeg har forgæves søgt Salomon Ovesen og hans familie senere. Han var herhjemme nogle dage efter 1864, han var da hos en hestehandler, der hed Ole Vollesen og boede i en kro, der ligger ved den nuværende grænse. Salomon Ovesens kone var der nede fra "det tyske".

Mor brød sig ikke meget om at være der. Hun fortalte, at da landevejen blev ført igennem til Svendborg, boede vejpikeuren hos Ove Smeds, hvor han havde en stue med polstrede møbler og sofa og god forplejning. Mor sagde, at landevejen skulle have gået længere ind i banken, som hørte til smedestedet - hvor savværket nu ligger -, men det gode værelse med sofaen har nok gjort sit til, at vejen blev, hvor den var; den blev oven i købet forsynet med sten, der blev taget fra den hundredårige stenmur, der stod mellem kirken og vejen. Den var der ingen, der kunne forsvare. Smedens var de sidste , mor tjente hos.

Fra Møllebygger Niels Hansens erindringer side 41
Deres nabo, Hans Pedersen, var gift med Ove Smeds datter, Kirsten, fra Ferritslev, så hun og Karen Mads havde været nabobørn. Når de to var sammen, kan det nok være, de brugte slibestenen, og det var næsten altid Ferritsleverne, der måtte holde for; det ærgrede mig tit, men jeg måtte jo tie stille. Det var de to rigeste koner i Rolfsted på den tid. Hans Pedersen købte straks sin gård, da bøndergodset blev udbudt til ejendom; han havde pengene. De fleste ventede, da der var udsigt til krig. Frederik den Syvende døde 15. november på Lyksborg Slot, førend krigen 1863-64 var ovre, og kun de få, der havde penge, vovede at købe.
På den tid var det skik ved bryllupper, at brudgommen med sit følge kom til bryllupsgården for "at tage bruden ud". Da Hans Pedersen og Kirsten Ovesdatter skulle giftes, kom han med sit følge op til Ove Smed, der havde lovet ham 400 rigsdaler i medgift, og han forlangte pengene med det samme. Det var slemt, for Ove Smed havde ikke pengene på rede hånd. "ja, så kan vi ikke komme i kirke", sagde Hans Pedersen; pengene skulle på bordet først. Nu traf det sig så heldigt, at den gamle møllerkone fra Rolfsted var med i brudgommens følge. Hun var rig og lovede at låne Ove Smed pengene, og så måtte de vente, mens hun kørte til Rolfsted og hentede dem; så kørte de til kirke. Der er mange veje til lykkens tempel.

Census: FT-1834, 1834. 354 Odense, Aasum, Rolsted, Ferritzlef Bye, , En gaard, 52, FT-1834

Ove Jensen, 57 , Gift, , Byesmed,
Ingeborg Dorthea Salomonsdatter, 54 , Gift, , Hans kone,
Morten Ovesen, 24 , Ugift, , Deres barn, smedesvend,
Salomon Ovesen, 20 , Ugift, , Deres barn,
Kirsten Ovesdatter, 18 , Ugift, , Deres barn,
Anne Marie Rasmusdatter, 13 , Ugift, , Tjenestepige,

Census: FT-1840, 1840. 355 Odense, Aasum, Rolsted, Ferritslef Bye, , En gaard, 74, FT-1840

Ove Jensen, 63 , Gift, , Gaardmand og byesmed,
Ingeborg Salomonsdatter, 60 , Gift, , Hans kone,
Morten Ovesen, 30 , Ugift, , Deres barn,
Salomon Ovesen, 26 , Ugift, , Deres barn,
Karen Hansen, 10 , Ugift, , Sønnedatter,
Knud Hansen, 42 , Gift, , Smedesvend,
Karen Nielsdatter, 18 , Ugift, , Tjenestepige,

Census: FT-1845, 1845. 367 Odense, Aasum, Rolsted, Ferritzlef By, , En gaard, 58, FT-1845

Ove Jensen, 68 , Gift, , Gaardmand, bysmed, Herrested sogn, Svendborg Amt
Ingeborg Salomonsdatter, 67 , Gift, , Hans kone, Her i sognet
Salomon Ovesen, 31 , Ugift, , Deres børn, Her i sognet
Morten Ovesen, 35 , Gift, , Deres børn, smed, Her i sognet
Caroline Dorthea Hansen, 25 , Gift, , Sidstanførtes kone, Nyborg
Ove Mortensen, 1 , Ugift, , Deres søn, Her i sognet
Karen Hansen, 15 , Ugift, , Huusfaders sønnedatter, Marslef sogn, Odense Amt
Inger Nielsdatter, 37 , Ugift, , Tjenestepige, Her i sognet
Knud Hansen, 45 , Gift, , Smedesvend, Skjellerup sogn, Svendborg Amt

Census: FT-1850, 1850. 357 Odense, Aasum, Rolsted, Ferritslef Bye, , En gaard, 58, FT-1850

Ove Jensen, 73 , Gift, , Gaardmand, byesmed, huusfader, Herrested sogn, Svendborg Amt
Ingeborg Salomonsdatter, 72 , Gift, , Hans kone, Her i sognet
Salomon Ovesen, 36 , Ugift, , Huusfaders søn, fraværende, formedest bortrejse til Kjøbenhavn med qvæg, Her i sognet
Karen Hansdatter, 20 , Ugift, , Tjenestepige, Marslef sogn, Odense Amt
Morten Ovesen, 40 , Gift, , Smed, huusfaders søn, Her i sognet
Caroline Dorthea Hansen, 30 , Gift, , Hans kone, Nyborg
Ove Mortensen, 6 , Ugift, , Deres barn, Her i sognet
Karen Mortensen, 5 , Ugift, , Deres barn, Her i sognet
Ingeborg Dorthea Mortensen, 2 , Ugift, , Deres barn, Her i sognet
En udøbt pige, 1 , Ugift, , Deres barn, Her i sognet

Begivenheder i hans liv:

• Beskæftigelse: Smed.

Ove blev gift med Ingeborg Dorthea Salomonsdatter ⁸ den 7-1-1803 i Rolsted Kirke. Ingeborg blev født i 1779, blev døbt den 28-11-1779 i Rolsted Kirke, og døde den 4-12-1862 i Ferritslev i en alder af 83 år.

Ægteskabsnotater: Forlovere ved vielsen var Rasmus Andersen af Kragelund og Anders Andersen af Villumstrup.

Børn af dette ægteskab:

          i.  Karen Hansine Ovesdatter

17       ii.  Anne Ovesdatter (født den 28-3-1804 i Ferritslev, Rolsted - døde den 10-3-1858 i Ferritslev, Rolsted)

        iii.  Inger Ovesdatter (født den 11-12-1806 i Ferritslev - døde den 11-2-1879 i Ferritslev)

         iv.  Charlotte Ovesdatter (født den 2-3-1808 i Ferritslev)

          v.  Morten Ovesen (født den 17-2-1810 i Ferritslev)

         vi.  Salomon Ovesen (født i 1814)

        vii.  Kirsten Ovesdatter (født den 19-10-1816 i Ferritslev)

35. Ingeborg Dorthea Salomonsdatter,⁸ datter af Salomon Svendsen og Inger Hansdatter, blev født i 1779, blev døbt den 28-11-1779 i Rolsted Kirke, og døde den 4-12-1862 i Ferritslev i en alder af 83 år.

Notater:
Ingeborg blev døbt d. 28 november 1779 i Rolfsted Kirke, båret til dåben af Hans Hansens datter på Stubbendrup, og de øvrige faddere var bemeldte Hans Hansen, Anders Svendsen fra Havndrup, Thyge Jørgensen, Jørgen Christensen og Hans Smed, alle af Ferritslev.

Ingeborg Dorthea Salomonsdatter blev konfirmeret d. 27 april 1794 i Rolfsted Kirke.

Fra Møllebygger Niels Hansens erindringer om Hans Salomonsen som var broder til Ingeborg Dorthea Salomonsdatter:

Hans Salomon kan jeg godt huske; han var det første døde menneske, jeg så; jeg var oppe på gården med foræring til begravelsen.
Det første bryllup, jeg var med til, var også på Ferritslevgård, da Hans Salomonsens datter blev gift.

Jeg husker, at moder "gik for borde". Vi børn skulle altid ud at se på brudestads, som det hed, men her var jeg med. Der var lejet fire musikanter, og hver gang der viste sig et læs med bryllupsgæster, begyndte de at spille og blev ved, til der var læsset af. Det var kun stive vogne, de havde, det var ikke underløbere; enkelte var fjedervogne med høje forhjul, de var vel 4" højere end baghjulene. Når de var vel modtaget og budt til bords af skafferen, holdt musikken inde, til de næste kom. Der var 29 vogne, så det var mange gange at blæse. Kuskene kørte i orden nede i det ene hjørne i gården og kom så ind og fik mad.

Når de indbudne var kommen og havde fået mad og snapse - der var i reglen fire skænkere, blev vognene kørt frem, og brudefølget tog plads. Så gik det i susende fart ud af gården; det var om at gøre, at man kunne slå rigtig knald med pisken; det gjaldt om at have en ny snert - helst af silke. Musikken kørte i den forreste vogn og blæste med visse mellemrum. Når et sådant brudetog for igennem byen, kan det nok være, at folk var på tæerne for at se, hvordan de forskellige tog sig ud. Når de var "læsse af" ved kirken, blev de parret sammen, og musikken gik foran følget til kirkedøren. Når præsten havde holdt vielsestalen, gik man parvis op til alteret, hvor man lagde sit offer til præst og degn; derpå satte de sig ind på deres pladser, og der blev sunget; så rejste man sig og stod i to rækker i midtergangen, mens brudefolkene, "næstmændene" og "næstkonerne" gik foran ned til døren, og efterhånden fulgte de andre parvis efter ud til vognene. Nu kørte brudefolkene forrest med musikken. Det gik i en strygende fart hjem, hvor skafferen og hans medhjælpere havde fået bordene dækket påny. Der var ikke plads til os alle inde i stuerne, men der var dækket i en lade, hvor der var draget med lagener; det var nydeligt lavet. I en lo var der dækket til kuske og andenklasses folk.

Når vi var kommen fra kirke, gik nogle hjem med hestene; de andre heste blev anbragt, hvor der var plads.

Nu blev brudefolkene anbragt i højsædet i storstuen, og skafferen gik ind i de andre stuer og ud i gården og spurgte, om der var nogen, der havde lyst til at hilse på brudefolkene - så værsågod, og så vandrede vi af sted i en lang række. Først gav vi brudefolkene og næstfolkene hånd og lagde så vore offerpenge i en tallerken, der var anbragt foran bruden; det tog tid. Jeg havde aldrig før set så mange sølvpenge på et sted, og jeg tænkte, at de kunne sagtens blive velstående. Dengang gav de den rene valuta; nu gives der tit noget, som man ikke bryder sig om; der blev aldrig skillinget sammen til brudegave, enhver gav kontant, hvad han evnede.
Kuskene , som ikke gav noget, gik ude i gården, mens de andre ofrede og øvede sig i at slå knald med pisken, det gjaldt jo om at gøre det rigtigt, der måtte ikke komme noget bagknald.

Når ofringen var forbi, havde skafferen "sit hyr" med at få folk anbragt, hvor de hørte hjemme. Musikken spillede op, såsnart vi begyndte at spise, først i den øverste stue, hvor brudefolkene sad, så gik de på omgang til man var færdig. Når de kom sidste gang, var skafferen der med en tallerken, som han gik rundt med og samlede spillemandspenge ind; man kunne så lægge i efter evne. Der blev opvartet hele tiden, og skænkerne var bestandig på færde; der var også adskillige, der fik, hvad de kunne hjælpe sig med. Når vi var færdig med at spise, kom skafferen frem og spurgte, om vi var forsynede. Vi sagde ja tak, og han sagde: "Skal vi så takke Vorherre for maden", og så læste han en almindelig bordbøn; når der var læst, fortsatte han med den tale, som jeg allerede har nævnt.

Selve brylluppet stod som regel om lørdagen, men der var også gilde om søndagen for så godt som de samme folk og dem, der kom med "foræringer" før brylluppet. Af den nærmeste familie blev der givet "godt fedt øl", og efter som man evnede, gav man høns, ænder, smør, ost osv. som børnene eller ungdommen blev sendt med nogle dage i forvejen. De nærmeste familiemedlemmer blev ikke godt modtaget, hvis de ikke gav godt øl. Der var en gårdkone i Rolfsted, der havde kun een datter; hun fik otte tønder øl til brylluppet, men efter at hun havde samgt på det, sagde hun, at kun den ene tønde var værd at bruge, de andre var ikke for gode at lade gå i rendestenen. Hun var nu særlig berømt for sit øl.

Om mandagen kom naboerne igen, så man fik da noget ud af sådan en begivenhed. Et bryllup stod dengang som nu i brudens hjem.

Ingeborg blev gift med Ove Jensen (Smed) ⁷ den 7-1-1803 i Rolsted Kirke. Ove blev født i 1779 i Herrested Sogn og døde den 7-6-1855 i Ferritslev i en alder af 76 år.

Ingeborg blev derefter gift med Morten Hansen (Smed),⁹ søn af Hans Pedersen Smed og Ane Mortensdatter, den 24-11-1798 i Rolsted Kirke. Morten blev født i 1762 i Ferritslev, blev døbt den 25-3-1762 i Rolfsted Kirke, og døde den 21-11-1802 i Ferritslev i en alder af 40 år.

Ægteskabsnotater: "Den 24. Movember 1798 viet uden foregående Trolovelse og Lysning fra Prædikestolen efter forevist Kongebrev af 9. November d.A. Morten Hansen Smed af Ferritslev, som var ungkarl, og pigen Ingeborg Salomonsdatter af Ferrtislevgaard. Forlovere var Forvalter Kiær på Ravnholt og Mølleren i Rolfsted, Hans Møller."

Begivenheder i hans liv:

• Beskæftigelse: Smed og Gårdmand i Ferritslev.

Børn af dette ægteskab:

          i.  Hans Mortensen (født den 31-5-1800 i Ferritslev, Rolsted - døde den 10-8-1860 i Marslev)

         ii.  Maren Mortensdatter (født den 2-1-1802 i Ferritslev)

36. Rasmus Olsen

Rasmus giftede sig med ukendt.

Hans barn:

18        i.  Ole Rasmussen (født i 1776 - døde den 31-5-1842 i Ferritslev)

38. Mads Povelsen blev født i 1758.

Notater: *
Beskæftigelse: Gårdmand i Ryslinge

Svendborg, Gudme, Ryslinge, Ryslinge Bye, 13. Familie, 15, FT-1787, C0048
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Søren Lychesen 48 Gift Hosbonde Bonde og Gaardbeb.
Mette Marie Larsdaatter 45 Gift Madmoder
Povel Madsen Sørensen 16 Ugift Børn af andet Egtesk.
Cathrine Marie Sørensdaatter 8 Ugift Børn af andet Egtesk.
Johanne Marie Sørensdaatter 5 Ugift Børn af andet Egtesk.
Ingeborg Sørensdaatter 12 Ugift Børn af andet Egtesk.
Birthe Cathrine Povelsdaatter 23 Ugift hendes Daatter af første Egteskab
Mads Povelsen 28 Ugift Begge Deres Stifsøn og Tieneste Karl

Svendborg, Gudme, Ryslinge, Ryslinge Bye, , 12, FT-1801, B6548
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Mads Povelsen 43 Gift Huusbonde Bonde og Gaardbeboer
Anne Rasmusdatter 36 Gift Hans Kone
Karen Madsdatter 8 Ugift Hans Barn
Birthe Kathrine Madsdatter 5 Ugift Hans Barn
Kirsten Madsdatter 1 Ugift Deres Barn
Ernst Rasmussen 31 Ugift Konens Broder Tiener sin Svoger
Kathrine Marie Sørensdatter 22 Ugift Tienestefolk
Niels Hansen 16 Ugift Tienestefolk

Mads blev gift med Kirsten Rasmusdatter. Kirsten blev født 1765 ?.

Børn af dette ægteskab:

          i.  Karen Madsdatter (født i 1793)

19       ii.  Birthe Cathrine Madsdatter (født den 15-3-1796 i Ryslinge - døde den 13-3-1854 i Rolsted Sogn, Åsum Herred, Odense Amt)

        iii.  Kirsten Madsdatter (født i 1800)

39. Kirsten Rasmusdatter blev født 1765 ?.

Kirsten blev gift med Mads Povelsen. Mads blev født i 1758.

40. Peder Jespersen blev født i 1733, døde i 1773 i Hundstrup sogn i en alder af 40 år, og blev begravet den 31-5-1773.

Notater:
Peder Jespersen blev født ca. 1733, men hvor vides ikke, han var gårdmand i Hundstrup Sogn, Skam Herred.
Da vi ikke ved hvor Peder Jespersen er født, har det ikke været muligt at føre slægten længere tilbage.

Begivenheder i hans liv:

• Beskæftigelse: Gårdmand i Hundstrup sogn, Skam Herred.

Peder blev gift med Maren Andersdatter.

Børn af dette ægteskab:

          i.  Karen Pedersdatter (født i 1766)

         ii.  Jesper Pedersen (født i 1767)

20      iii.  Anders Pedersen (født i 1769 i Hundstrup sogn - døde den 29-11-1827 i Ore, Sdr. Nærå sogn)

         iv.  Hans Pedersen (født i 1772)

41. Maren Andersdatter

Maren blev gift med Peder Jespersen. Peder blev født i 1733, døde i 1773 i Hundstrup sogn i en alder af 40 år, og blev begravet den 31-5-1773.

42. Søren Hansen blev født cirka 1725 i Eskildstrup, Søllinge sogn, døde i 1789 i Sdr. Nærå sogn i en alder af ca. 64 år, og blev begravet den 13-10-1789.

Notater: Søren Hansen var Fæster af en Gård i Sdr. Nærå Sogn, gården overtog han ved giftemålet med enken Anne Jensdatter

Søren Hansens fæstebrev, der er dateret d. 16 november 1764, lyder i uddrag som følger:
"Jeg, Casper Hermann von Heinen til Hollufgaard, Ørbæklunde og Ørritslevgaard, Kgl. Majestæts Stifteamtmand, kiendes at have stædt og fæst som jeg og hermed stæder og fæster til Søren Hansen, barnefødt i Eskildstrup, den Gaard udi Sdr. Næraa Sogn og By som Jens Hansen sidst beboede og fradøde, som udi nye Landmaalinge Matricul staaer for Hartkorn 11 Tdr. 2 Skp. 1. Alb., hvilken Gaard med alt sit Tilliggende i Mark og By, som nu tilligger og af Alders Tid tilligget haver og dertil med Rette ligger bør, bemeldte Søren Hansen, som ægter Formandens Enke, straks maa tiltræde, nyde, bruge og sin Livstid i Fæste beholde med de Vilkaar, at han deraf aarlig og i rette Tider udreder og betaler alle kgl. Contributioner saavel ekstra som ordinære, der nu er eller herefter paabuden vorder, og i stedet for Hovning og Landgilde aarlig betaler Penge 20 Rdlr., de halve hver Paaske og de andre halve hver Michaelis rigtig og uden Restance."

Af Fæstebrevets bestemmelser kan endvidere nævnes, at Søren Hansen skulle forrette et vist antal rejser for herremanden årligt, dyrke gårdens jord tilbørligt og "ej noget deraf til Upligt bortleje eller bruge". Endvidere skulle fæsteren forbedre bygningerne, fremelske skov og frede denne og "iøvrigt rete sig efter lov og forordninger".

I Indfæstning betales 150 Rdlr.

Alle hans fire børn er nævnt i Skiftet efter Søren Hansen tinglæst d. 7 oktober 1789 i Hollufgård Skifteprotokol II, Fol. 207.
Lavværge for enken Anne Jensdatter var Poul Erichsen af Næraa; den samme, som optræder som fadder ved den yngste datters dåb.

Begivenheder i hans liv:

• Beskæftigelse: Gårdmand.

Søren blev gift med Anne Jensdatter.

Børn af dette ægteskab:

          i.  Maren Sørensdatter (døbt den 8-6-1767)

         ii.  Zitzel Sørensdatter (døbt den 24-6-1769)

        iii.  Kirsten Sørensdatter (døbt den 2-2-1772)

21       iv.  Ane Sørensdatter (født i 1775 i Sdr. Nærå sogn - døde den 9-12-1843 i Ore)

43. Anne Jensdatter

Anne blev gift med Søren Hansen. Søren blev født cirka 1725 i Eskildstrup, Søllinge sogn, døde i 1789 i Sdr. Nærå sogn i en alder af ca. 64 år, og blev begravet den 13-10-1789.

Anne blev derefter gift med Jens Hansen. Jens døde den 23-2-1764.

Børn af dette ægteskab:

          i.  Jens Jensen (født i 1749)

         ii.  Hans Jensen (født i 1759)

        iii.  Peder Jensen (født i 1764)

  7. generation  

64. Rasmus Rasmussen ¹⁰ blev født i 1723.

Notater: *
FT 1787 Rasmus og Apelme

Rasmus blev gift med Apelme Nielsdatter.¹⁰ Apelme blev født i 1719.

Børn af dette ægteskab:

          i.  Maren Rasmusdatter (født i 1759)

32       ii.  Rasmus Rasmussen (født i 1761)

65. Apelme Nielsdatter ¹⁰ blev født i 1719.

Apelme blev gift med Rasmus Rasmussen.¹⁰ Rasmus blev født i 1723.

66. Hans Svendsen

Hans giftede sig med ukendt.

Hans barn:

33        i.  Kirsten Hansdatter (døbt den 16-6-1771 i Rolfsted Kirke)

68. Jens Rasmussen (Smed) ⁶ blev født i 1730 og døde i 1806 i Kragelund, Herrested Sogn i en alder af 76 år.

Notater: *
Jens Rasmussen var smed i Kragelund, Herrested Sogn

I skifter efter Jens Rasmussen d. 10 november 1806 nævnes Jens Rasmussens arvinger således:
Enken Anna Andersdatter.

Børn af 1. ægteskab:
en datter Lisbeth Jensdatter, gift med gårdmand Anders ANdersen i Villumstrup.

Børn af 2. ægteskab:
En søn Rasmus Jensen, 40 år gammel, smed i Ørbæk,
En datter Mette Jensdatter, gift med gårdmand Ole Christensen i Kragelund,
En datter Kirsten Jensdatter, 33 år, tjenende i Villumstrup,
En datter Karen Jensdatter, gift med Hans Hansen smed i Ullerslev.

Børn af 3. ægteskab
en søn Ove Jensen, 29 år, smed i Ferritslev
en søn Anders Jensen, 27 år, dragon ved regimentet i Holsten,
en søn Christian Jensen, 26 år, tjenende i Herrested,
en søn Niels Jensen, 21 år, hjemme hos moderen,
en datter, Maren Jensdatter, 24 år, tjenende i Odense
en datter Anne Jensdatter, 17 år, tjenende i Herrested,
en datter Lotte Jensdatter, 15 år, hjemme hos moderen.

Lavværge for enken var hendes bror, gårdmand Rasmussen i Kragelund.
Til deling af boets værdi efter fradrag af udgifter blev der 75 rdlr. 3 mk. 13 sk. Heraf fik enken det halve, 37 rdlr. 4 mk. 14½ sk., hver af sønnerne 4 rdlr. 2 mk. 11 1/17 sk. Og hver af døtrene 2 rdlr. 1 mk. 5 2/17 sk.

Da Herrested Kirkebog først begynder 1814, kan der ikke oplyses mere om Jens Rasmussens forslægt.

Begivenheder i hans liv:

• Beskæftigelse: Smed i Kragelund.

Jens blev gift med Kirsten Hansdatter.⁶ Kirsten blev døbt den 16-6-1771 i Rolfsted Kirke [Dåbsadr].[Dåbskilder]

Jens blev derefter gift med Anna Andersdatter.⁶ Anna blev født i 1754 og døde den 2-9-1855 i Herrested i en alder af 101 år.

Børn af dette ægteskab:

34        i.  Ove Jensen (Smed) (født i 1779 i Herrested Sogn - døde den 7-6-1855 i Ferritslev)

         ii.  Anders Jensen (født i 1780)

        iii.  Christian Jensen (født i 1781)

         iv.  Maren Jensdatter (født i 1782)

          v.  Niels Jensen (født i 1785)

         vi.  Anne Jensdatter (født i 1789)

        vii.  Lotte Jensdatter (født i 1791)

Jens blev derefter gift med Lisabeth Catrine Rasmusdatter.⁶ Lisabeth døde i 1761.

Barn af dette ægteskab:

          i.  Lisabeth Sophia Jensdatter (født cirka 1761)

69. Anna Andersdatter ⁶ blev født i 1754 og døde den 2-9-1855 i Herrested i en alder af 101 år.

Notater: kilde:
Henrik Brandt's Family http://worldconnect.genealogy.rootsweb.com/cgi-bin/igm.cgi?op=GET&db=reinge2002&id=I2427

Anna blev gift med Jens Rasmussen (Smed).⁶ Jens blev født i 1730 og døde i 1806 i Kragelund, Herrested Sogn i en alder af 76 år.

70. Salomon Svendsen,¹¹ søn af Svend Rasmussen og Barbara Pedersdatter, blev født i 1741 i Lindshus, Hellerup Enemærker, Hellerup Sogn og døde den 28-2-1822 i Ferritslevgaard, Rolsted Sogn i en alder af 81 år.

Notater: *

FT-1787, 1787. 361 Odense, Aasum, Rolsted, Ferritzlef Bye

Salomon Svendsen, 45 , Gift, hosbonde, bonde og gaardbeboer,
Inger Hansdatter, 34 , Gift, hans kone, ,
Christian Salomonsen, 17 , Ugift, hans børn af 1ste egteskab, ,
Rebekke Salomonsdatter, 13 , Ugift, hans børn af 1ste egteskab, ,
Hans Salomonsen, 7 , Ugift, børn af 2det egteskab, ,
Ingeborg Salomonsdatter, 8 , Ugift, børn af 2det egteskab, ,
Kirsten Salomonsdatter, 6 , Ugift, børn af 2det egteskab, ,
Barbara Salomonsdatter, 4 , Ugift, børn af 2det egteskab, ,
Niels Eilersen, 22 , Ugift, tienestefolk, national soldat,
Johanne Rasmusdatter, 24 , Ugift, tienestefolk, ,


FT-1801, 1801. 362 Odense, Aasum, Rolsted, Ferritzlef Bye

Salomon Svendsen, 60 , Gift, Huusbonde, Bonde og gaardbeboer,
Inger Hansdatter, 48 , Gift, Hans kone, ,
Rebekke Solomonsdatter, 25 , Ugift, Hans datter, Der skal vel stå Salomonsdatter,
Hans Salomonsen, 21 , Ugift, Deres børn, ,
Barbara Salomonsdatter, 17 , Ugift, Deres børn, ,
Christopher Salomonsen, 13 , Ugift, Deres børn, ,
Dorthe Maria Salomonsdatter, 11 , Ugift, Deres børn, ,
Peder Salomonsen, 10 , Ugift, Deres børn, ,
Jacob Salomonsen, 5 , Ugift, Deres børn, ,

Erindringer om Salomon Svendsen, fra slægtsbog for efterkommere af Ingeborg Dorthea Salomonsdatter.

Han blev konfirmeret som 18 årig, På det tidspunkt tjente han hos gårdmand, ladefoged Hans Hansen i Ferritslev.
Han blev trolovet med Ingeborg Dorthea Christiansdatter Breum d. 10 august 1770.

Salomon Svendsen stod i nummer ved det daværende Fyenske Nationale Regiment, der ophævedes i 1763. I 1752 står han som 11 årig opført i Hellerup lægdsrulle hørende til hr. oberst Vinds regiment.

Den 14. december 1778 blev der afholdt skifte efter Ingeborg Dorthea Christiansdatter Breum.
Boets tilholdende formue var 431 Rdlr. 1 Mk. 4 Sk., hvoraf Salomon Svendsen efter loven fik det halve, 215 Rdlr. 14 2/5 Sk., og datteren Rebecca Hedevig 43 Rdlr. 11 3/5 Sk. Arven til Rebeca blev udlagt således: Rede penge 40 Rdlr., 1 egedragkiste 6 Rdlr., 1 sølvske 2 Rdlr., samt en forsvarlig seng og nogel gangklæder. Endvidere skulle hun havde trolovelse og bryllup. Faderen lovede at sørge for hendes opdragelse.

Salomon Svendsen lod senere indsætte 50 Rdlr. I overformynderiet til Rebcca under hendes farbror Anders Svendsens tilsyn og ansvar.

Ligesom sin far, nævnes Salomon Svendsen ofte i auktionsprotokollerne. Således købte han på en auktion over ældgamle Jacob Jacobsens bo i Sdr. Nærå:
"Kejser Karls krønike, 3 Sk.,
1 klokke med bøil (taffeur), 1 Mk. 10 Sk.,
4 metal teeskiede og
1 sukkerklemme."

Ved en auktion over Jørgen Nielsens stervbo i Ellinge 1775 købte Salomon Svendsen:
"1 bryggerkar til 4 tdr.., 3 Mk.,
1 do.,
2de fyrreborde,
1 spigerbor og
1 skæfte, 6 Mk. 10 Sk., samt
1 lætte nauer."

Den 30 maj 1776 blev der afholdt auktion over kromand Laurits Nielsen Ferritslev, og Salomon Svendsen købte da:
Johan Arendts sande christendom, 1 Mk., 1 Sk.,
6 skilderier, 1 Mk. 13 Sk.,
6 boutellier, 12 Sk.,
1 sengebænk, 1 Rdlr. 10 Sk.,
1 tobaks fyrfad, 1 Mk., 8 Sk.,
1 kaabberpotte, 2 Mk. 8 Sk.,
1 tinpottemål, 7 Sk.,
1 par ølbægre, 1 Mk. 8 Sk.,
1 siebøtte og noget jernkram 1 suin, 1 Mk 10 Sk.,
1 jernharve, 3 Mk.,
1 mælkekalv, 3 Mk. 8 Sk., endvidere en del redskaber.

Ved en auktion i Rolsted Mølle købtes:
1 nætteldugs forklæde, 1 mk. 2 sk.,
1 skæppe, 2mk 1sk,
1 bord dug, 1mk 9sk
2 stk reb, 8sk og
1 casse med jernskramleri, 1mk 5sk.

Den 8. november 1779 blev der afholdt auktion på Hellerup efter salig hr. etatsråd Schmidt til Hellerup. Ved denne lejlighed købte Salomon Svendsen

1 par hørgarnslagner 4 3/4 alen, 2rdlr 2mk 1sk
1 par do 3 ¾ alen, 2rdlr 2mk 1sk
10 pund fintheglet hør, 5 pund do, 8 pund do samt 5 gibsdukker, 12sk. (dukkerne var sikkert bestemt for den lille Rebecca).

Christian Ulrich Breum døde 1783 i Ferritslevgård, og d. 23. december holdtes der auktion over hans efterladenskaber, af hvilke Salomon Svendsen købte:
1 sort vadmels kiol, 1 stor ege-chatol, 1 gl. bibel p dansk, 5 halstørklæder 6 skjorter, 1 barberkniv, 1 tollekniv, 1 blik og sandhus af glas, 1 sølvske og 1 sort vadmels kasket.

Salomon Svendsen udstedte 1789 følgende arveafkald, der findes under nr. 54052 i diverse overformynderisager for Hellerup Gods 1746-1803:

"Undertegnede Salomon Svendsen, Gaardmand på Ferritslevgaard under Hellerup Gods, tilstaar herved på min Kone Inger Hansdatters Vegne at have modtaget ald den Arv, som os efter hendes endnu levende Fader Hans Hansen paa Stuppendrupgaard nu eller i Tiden ved hans dødelige Afgang arveligen kan tilfalde, saaledes at ieg, hun oller Arvinger i ingen Maade har mere at fordre, men herved som meldt for alt, hvad os ved min Svigerfader bemeldte Hans Hansens dødelige Afgang kunde tilfalde i Arv, giver fuldkommen Afkald og Quittering, og ligesom dette mit Afkald uden nogen Kald eller Varsel mig derom at give til Tinge maa læses og protokolleres, haver ieg og til desmere Forsikring formaaet Friderich Rasmussen, Snedker paa Maare Skov og Hans Knudsen, Gaardmand i Eskildstrup under Tøistrup Gods begge dette med mig til skriftligt at underskrive, hvilket saaledes under min haand bekræftes.

Stuppendrupgaard d. 16. Junij 1789.
Salomon S.S.S. Svendsen

Til Vitterlighed:
Fr. Rasmussen.Hans H.K.S. Knudsen."

Salomon Svendsen overtog 1770 Ferritslevgård efter sin svigerfar. (se Ferritslevgards historie).
1812 blev gården overdraget til sønnen Hans Salomonsen, hvorefter Salomon Svendsen gik på aftægt i gården. Aftægtskontrakten lyder som følger:

"Aftægts=Contract
imellem
Gaardmand Salamon Svendsen og Hustru Inger Hansdatter paa den eene og deres Søn Hans Salamonsen paa den anden side.

1.Afstaar ieg Salamon Svendsen i Forventning af mit Høje Herskabs Naadige Approbation, min hidtil i Fæstehavende Gaard, Ferritzlefgaard kaldet, beliggende på Ferritzlef Byes Grund i Rolsted Sogn under Hellerup Gods, med dertil hørende Inventarium paa følgende Vilkaar:
a.At i Tilfælde vi nu eller i Tiden skulle blive Tilsinds ei at være inde hos vores Søn, og nyde vores Underholdning af hans Bord, da forpligtes han til paa egen bekostning at lade indrette og istandsætte og derefter aarlig at vedligeholde en Aftægts Stue til min og Hustrues Beboelse paa 7 Fag Størrelse paa Venstre Side af Stuehuuset, hvor nu en Melke Stue og Huggehuus, saa da forandres til 2de Kamre, nemlig en Stue og et Sovekammer, med Lofte og Skorsteen, desforuden indretter han for Enden af Stuen i samme længde en Tørve Huus eller Brændehus paa 2 Fags Størrelse til vores Afbenyttelse, den nye Hauge paa den Nordre Side af Porten haver vi forbeholdt os til vores egen Nytte og Brug, 4 Favne af Humleplanten er han pligtig at stænge, passe og vedligeholde, med hans egen, til vores Brug af Frugttræer forbeholder vi os, den haare mit i Haugen, den mellemste Gravensteen Avle og den Lange Søde samt Sitroen Avlen, alle de andre Træer er os uvedkommende.-

b. I Aftægts Stuen udtager vi af Boet, vores Sæng, Bord, Stole, Jernkakelovn, Stueuhr med hvad videre fornødent Boehauge vi samme maatte Bruge og behøve, der alt af ham holdes ved Lige uden nogen Bekostning eller Udgivt for Os.

c. I Aarlig Aftægt Leveres os 4 tdr. Rug, skriver Fire Tønder Rug, 5 Tdr. Byg, Fem Tønder Byg, 3 Skp. Boghvede gryn, 3 Skp Grubbegryn, 3 Skp Grubbemeel , 5 Lispund Flædsk, en Skp. Salt, 4 Stk. Feede Gies, 2 Kiør i frie Foder og græs som følger hans egne i Marken, 2 Faaer med deres Afgrøde Ligeledes i frie Foder og Græs, saaer os 1 Skp. Hørfrøe samt Leverer os frit i Huus 6 Læs Tørv og Fiire Læs Brænde.-

d. Tillige forbeholder vi os Friehed til at brygge og bage, vadske, bryge og hvad andet vi i Bryggerhuuset finder fornødent.

e. Naar forlanges er han pligtig at kiøre vores Korn til og fra Mølle, samt kiøre for os til Kirke.

f. I Sygdomstilfælde paalægges ham at have Tilsyn med Reenlighed og Oppasselse hos os, samt ved vores dødelige Afgang at Lade os hæderlig Begrave efter Egnens Skik og Brug.

g. Naar én af os ved Døden afgaaer bortfalder det halve af Aftægten, som han skal Levere til os aarlig.

2.Forbeskrevne af min Fader Salamon Svendsen anførte Vilkaar, forbinder ieg mig Hans Salomonsen i eet og alt at være foreenet, bekræftes ved Underskrivt.
Ferritzlefgaard, den 24de December 1812.
Salamon S.S.S. Svendsen.Hans H.S.S. Salamonsen
Med paaholden Pen.

Til Vitterlighed som Overværende
Ove Jensen.C. Brandt".

Gennem Salomon Svendsens giftemål med Inger Hansdatter opstår slægtens tilknytning til Stubbendrupgård, Rolstedgård og Lavindsgård. (Se disse gårdes historier).

salomon_svendsen_aftaegtskontrakt.jpg

Side fra Salomon Svendsens aftægtskontrakt

Fra Møllebygger Niels Hansens erindringer side 4:

16-34. Ferritslevgård.
Der kan vi tilbage til 1552 tælle 12 ejere og 16 forpagter og fæstere. Ved udskiftningen boede min oldefar der.

Salomon Svendsen, født 1741. Gift første gang med Ingeborg Dorthea Christiansdatter Breom, datter af Christian Ulrich Breom og Hedevig Rebecca Pedersdatter Bast. Gift anden gang med Inger Hansdatter, født 1753 på Stubbendrupgård, datter af Hans Hansen og Kirsten Jørgensdatter, Stubbendrupgård.De, der foretog udskiftningen, var landinspektør Berg og en degn fra Gudme, der hed Thornfeldt; de boede på Ferritslevgård under udskiftningen. Da de skulle til at begynde, kom Salomon Svendsen og lagde en opslagen bibel foran dem med disse ord: "I Herrer gøre nu, hvad Ret er". Jo, de gjorde, hvad ret var; de tog det bedste af vor "lille Krog" og lagde ind til Ferritslevgård. Dengang tog de kun en lille del; nu har de taget alt. Den næste fæster var Hans Salomonsen, gift første gang med Anna Rasmusdatter, datter af Rasmus Hansen. Gift anden gang med Inger Ovesdatter, datter af Ove Jensen Smed og Ingeborg Dorthea Salomonsdatter. Sidste fæster på Ferritslevgård var sønnen af Hans Salomonsens sidste ægteskab: Jens Hansen, gift med Anne Jørgensdatter. Så blev gården forpagtet ud til en præstesøn fra Herrested, forpagter Crone.
Ferritslevgård har jeg altid været meget optaget af; min tanke har altid kredset om den og de eventyr, min moder har fortalt derfra. Det var de første eventyr, jeg kunne fatte.

Mere fra Møllebygger Niels Hansens erindringer side 7:

Min moders morfar hed Salomon Svendsen; han var født i Lindshuset ved Hellerup å. Det er det, der senere blev kaldt Ernsthuset, efter hans broder, Ernst Svendsen, som boede der i mange år. Sagnet fortæller, at faderen Svend Rasmussen, var indvandret fra Sverige; hans kone hed Barbara Pedersdatter. Moder sagde, at der var 9 børn, og at de måtte ud at tjene, såsnart de kunne knappe deres bukser. Hvor de er blevet af, ved jeg ikke, men en af dem blev gårdmand i Havndrup; hans underskrift findes på en kontrakt mellem herskab og bønder 1792. En kom vist til Såderup eller Refsvindinge. Alle var de berømte for deres styrke.

Salomon Svendsen har, da han var en gammel mand og moder en lille pige fortalt, at han som dreng kom til Herrested at tjene; hos hvem vidste moder ikke, men kosten var sløj, og han fik ikke nok at spise ved bordet, så han spiste noget af det brød, han skulle give hundene. Om morgenen fik folkene en spegesild til deling. Forkarlen og førpigen fik de to bedste stykker, lillepigen fik hovedet og Salomon "rumpi". Han kom så til Ferritslev, hvor han tjente hos Hans Hansen Ladefoged, og der blev han konfirmeret. Senere tjente han i Ås mølle, hvor han var berømt for sin store styrke; han var 3 tønder hvedemel op ad Æble bakke. En tid i hans ungdom "gik han ugedage" på Hellerup. Moder har altid fremhævet Salomon Svendsen som et dydsmønster. På Ferritslevgård boede en mand, der hed Christian Ulrich Breom, han var vist kommen fra Fåborg. Hans kone hed Hedevig Rebecca Pedersdatter Bast. De havde flere børn, men kun en datter, Ingeborg Dorthea Christiansdatter Breom, blev her på egnen; hun blev gift med Salomon Svendsen 1770. De fik en søn, som hed Christian Ulrich Salomonsen, og en datter, der hed Rebecca. 1778 døde Ingeborg Dorthea, og det var et frygtelig slag for Salomon. Hun var sådan en dejlig kone, og moder sagde tit, at han aldrig kunne blive træt af at fortælle om, hvor god og hvor køn hun var. Han blev gift anden gang med Inger Hansdatter fra Stubbendrupgård, men Ingeborg Dorthea var og blev vist den bedste for ham. For Inger gjaldt det gamle ordsprog vistnok, at gifter man sig med en enkemand, får man den døde kone med i huset. Den første datter, Inger fik, kom til at hedde Ingeborg Dorthea. Den næste hed Kirsten efter mormoderen på Stubbendrupgård, og den tredie hed Barbara efter farmoderen. Og så var der en, der hed Dorthea Marie. Den ældste søn hed Hans efter morfaderen, og tre andre hed Christoffer, Jakob og Peder.

Mere fra Møllebygger Niels Hansens erindringer side 8:

- Det var som sagt småt nok på Funkegården, og flere børn var der, så da moder var to år, kom hun op til bedsteforældrene på Ferritslevgård; det var måske nok, fordi hun hed Inger ligesom hendes mormor. På Ferritslevgård havde de det godt, der gjorde de ikke hoveri.
Hele tiden, mens mor var en lille pige, sov hun hos sin morfar om natten. Om aftenen lå han og fortalte hende mangt og meget; især fortalte han om sin første kone, Ingeborg Dorthea, hvor smuk og god hun var. Det blev hun aldrig træt af at høre.

Mens mor var hos sin morfar, var hun tit med ham i marken; hun drev hestene, medens han styrede ploven. Hun gik da med bare fødder, og når Salomon Svendsen ordnede ploven, satte hun sig ned og trak kjolen hen over fødderne.
Mor var på Ferritslevgård, til hun var 20 år; der havde hun det godt, men hun måtte bestille noget. Hendes mormor var kendt for sin dygtighed; hun har vist kunnet noget af hvert. Hun blev kaldt Kloge Inger.

Mere fra Møllebygger Niels Hansens erindringer side 9:

Moder gik til præst hos pastor Bendze i Rønninge, hvis fader også var præst i Rønninge Rolfsted, før ham. Han fortalte, at når de gik til præst, stod han i døren og rakte højre hånds bagside frem, som de skulle kysse til afsked, når de gik. Hun sagde, at hun var lige ved at kaste op, når hun skulle kysse ham. Han var ellers en flink mand, men han, som løste ham af, var en strenge karl; han holdt dem så sildig, at de gik vild ude i Kallehaveskoven, når de gik hjem. Det var gamle pastor Benzes søn, der blev præst i Søllinge 1812. Året efter brændte præstegården og degneboligen, hvorved kirkebøgerne gik tabt. Han gik så fra gård til gård og hus til hus for at samle oplysninger om sognets folk. Han var så flink mod "de hellige"; dem var der mange, der var hårde imod. Moder har aldrig nævnt noget om det; de har vist ikke tænkt så meget på den slags i Hans Salomonsens tid. Efter de få gange, jeg har set Hans Salomonsen, har jeg fået det indtryk, at han ikke interesserede sig så meget for den slags; han var en gammel affældig mand, da jeg kendte ham. Jeg har indtryk af, at tonen deroppe i hans tid var som i Salomon Svendsens. Moder var jo hos sin morbroder til hun var 20 år. Da fik hun "den smitsomme syge", det var Tyfus. Den havde været på en gård, hvor der var død to i første omgang.

Der skulle være bryllup på gården, og lægen havde givet sin tilladelse dertil, da han mente, at smittefaren var ovre. Det var i den gård, som lå længst mod Ellinge i den tid. Nu blev det særlig galt med dem, der havde danset meget, og det havde moder gjort; og hun fik det at mærke, hun måtte ligge i sengen i 20 uger, og hendes hår, der var så langt, at hun kunne sidde på det, faldt af. Det kom igen, men blev aldrig mere så kraftigt. Jeg har hørt senere af en ældre mand, at der døde to af bryllupsgæsterne; men lægen sagde, det var fordi, de lod sig årelade: Den gård stod som en skræk for mig i mange år. Da sygdommen kom der igen, blev der malet et sort kors på porten som tegn på, at ingen måtte komme der. Drengen, der passede køerne skulle skrå hele dagen og bade så ofte, han kunne nå det.

Morbror Kristen var hjemme dengang, de andre søskende havde hun ikke været så meget sammen med, som ønskeligt var; da hendes bedsteforældre døde, blev hun jo hos sin morbroder oppe på "gården". - Der var en anden og bedre tone i hendes eget hjem; hendes far var vist en stilfærdig mand, og hendes mor var en alvorlig kone, men meget overtroisk.

En mand ved navn Lystrup gik omkring på Fyn og overnattede engang hos mormor og morfar. Det kom så på tale, at de havde en kvie, der var komme på tværs i båsen tre torsdage i træk, så den ikke kunne få sig rigtig vendt igen. Det var jo meget mystisk og hemmelighedsfuldt. Men hvem var skyld i det? Det var en gåde.- "Det er nemt at få at vide", sagde Lystrup. "Når I slagter en kalv, skal I tage leveren af den, gennemprikke den med en nål og hænge den til røgning i skorstenen; så skal det nok vise sig, hvem der har gjort det." De slukkede lyset og gik i seng; men mormor kunne ikke glemme Lystrups råd. Han lå ved den anden side af skillevæggen og mormor sagde til ham: "Hvi vover I at bespotte den helligånd!" Da Lystrup var rejst, og mormor og morfar slagtede en ko, tog hun leveren, gennemprikkede den og hængte den i røg. Da mormor gik til alters søndagen efter, mødte hun smedekonen på kirkegulvet; hun så ud, som om hun var overprikket med nåle i ansigtet, og nu vidste mormor, hvem der havde forgjort hendes kvie. - Ja, sådan noget troede man på dengang.

Begivenheder i hans liv:

• Konfirmation: 1759, Rolsted Kirke. Han blev konfirmeret som 18 årig, På det tidspunkt tjente han hos gårdmand, ladefoged Hans Hansen i Ferritslev.
Han belv trolovet med Ingeborg Dorthea Christiansdatter Breum d. 10 august 1770.

Salomon blev gift med Inger Hansdatter ¹² i 1779 i Søllinge Kirke. Inger blev født i 1753 i Stubbendrupgaard, Søllinge Sogn, døde den 28-5-1818 i Ferritslevgaard, Begr. 4 Juni På Rolsted Kirkegård i en alder af 65 år, og blev begravet den 4-6-1818 i Rolfsted Kirkegård.

Børn af dette ægteskab:

35        i.  Ingeborg Dorthea Salomonsdatter (født i 1779, døbt Rolsted Kirke - døde den 4-12-1862 i Ferritslev)

         ii.  Hans Salomonsen (født i 1780 i Ferritslevgaard)

        iii.  Kirsten Salomonsdatter (født i 1781 i Ferritslevgaard)

         iv.  Barbara Salomonsdatter (født i 1784 i Ferritslevgaard - døde i 1868)

          v.  Johanna Salomonsdatter (født i 1785 i Ferritslevgaard - døde i 9 MD. Gammel)

         vi.  Christoffer Salomonsen (født i 1788 i Ferritslevgaard)

        vii.  Dorthea Marie Salomonsdatter (født i 1790 i Ferritslevgaard)

       viii.  Peder Salomonsen (født i 1791 i Ferritslevgaard)

         ix.  Sara Margrethe Salomonsdatter (født i 1793 i Ferritslevgaard)

          x.  Jacob Salomonsen (født den 30-3-1796 i Ferritslevgaard - døde den 22-2-1869 i Hudevad, Rolfsted)

Salomon blev derefter gift med Ingeborg Dorthea Christiansdatter Breum,¹² datter af Christian Ulrik Breum og Rebecca Hedevig Pedersdatter Bast, den 12-10-1770 i Rolsted Kirke. Ingeborg blev født i 1753, døde i 1778 i Ferritslevgaard i en alder af 25 år, og blev begravet den 11-12-1778.

Begivenheder i hendes liv:

• dødsårsag: Tuberkulose

Børn af dette ægteskab:

          i.  Christian Ulrik Salomonsen (født i 1771 i Ferritslevgaard)

         ii.  Christoffer Otto Salomonsen (født i 1772 i Ferritslevgaard - døde i 1778)

        iii.  Rebekka Hedevig Salomonsdatter (født i 1775 i Ferritslevgaard)

71. Inger Hansdatter,¹² datter af Hans Hansen og Kirsten Jørgensdatter, blev født i 1753 i Stubbendrupgaard, Søllinge Sogn, døde den 28-5-1818 i Ferritslevgaard, Begr. 4 Juni På Rolsted Kirkegård i en alder af 65 år, og blev begravet den 4-6-1818 i Rolfsted Kirkegård.

Inger blev gift med Salomon Svendsen ¹¹ i 1779 i Søllinge Kirke. Salomon blev født i 1741 i Lindshus, Hellerup Enemærker, Hellerup Sogn og døde den 28-2-1822 i Ferritslevgaard, Rolsted Sogn i en alder af 81 år.

  8. generation  

140. Svend Rasmussen ¹³ blev født i 1700 og døde i Hellerup.

Notater:
Erindringer om Svend Rasmussen, fra slægtsbog for efterkommere af Ingeborg Dorthea Salomonsdatter.

Svend Rasmussen er formodentligt født ca. 1700, men hvor han er født, eller hvem han er søn af, har det ikke været muligt at konstatere. Han døde i Hellerup, men dette sogns kirkebøger for årene indtil 1813 er desværre brændt.

Svend Rasmussen boede ved det ældste barns dåb i Nonnebo Huse, Birkende Sogn. Samme år nævnes han som korporal på Rachenberg, hvor kaptajn Ernst Otto Dichhof da lå med sit kompagni, der hørte under oberst Grambous regiment.

I 1729 har Svend Rasmussen plads som gartner på Hellerup Gods, men bor i Ferritslev. 1739 er han fæster i Lindshus, Hellerup Enemærker, hvilket var jord uden for byfællesskabet, hvorfor han var fri for hoveriarbejde, han måtte dog til hvert års martinii (11. november) svare 5 rigsadler og 7 skilling i hushovningspenge til Hellerup Gods.

Svend Rasmussen blev i 1727 trolovet med Barbara Pedersdatter.

Trolovelser kendtes allerede i middelalderen og var en ægteskabsstiftende handling. Efterhånden fik den kirkelige vielse dog større og større betydning, og ved ordinans af 19. juni 1582 bestemtes det, at et ægteskab skulle fuldbyrdes af præsten. Før den kirkelige vielse blev foretaget, skulle der dog finde trolovelse sted i overværelse af præsten og 5 andre personer. En sådan trolovelse var forpligtende for begge parter og kunne kun ophæves efter kongelig bevilling. Efter loven skulle præsterne "alvorligen forbyde de trolovede personer at søge seng sammen, førend de i kirken retteligen blive samlede", men blandt almuen overholdt man ikke denne lovbestemmelse, idet man bibeholdt den gamle opfattelse af terolovelsen som den egentlige ægteskabsstiftende handling.

I året 1799 blev trolovelser helt afskaffet ved kongelig reskript af 4. januar, men trolovelsesskikken fortsatte dog - uden at være ægteskabsstiftende - og er i vore dage afløst af forlovelsen.

Som et ydre tegn på trolovelse bar den trolovede - ihvertfald hvis det var en mere fornem person - en fingerring af guld, der blev anbragt på fjerde finger, "thi vise mestre og læger skriver, at der ganger en åre fra hjertet op til den fjerde finger".

Parret blev viet d. 14. december 1727 i Birkende Kirke. Ved vielsens indførerelse i kirkebogen oplyses det ikke, hvor og hvornår Barbara Pedersdatter er født, eller hvem hendes forældre var. Hun er formodentig død 1754 i Hellerup.

Fadderne ved børnenes dåb giver et lille billede af familiens omgangskreds, hvorfor følgende skal nævnes:
Anna Sophia, mejerske på Selleberg,
Karen Leth, fruens pige på Hellerup,
Ulrick Christian Laqai,
sergent Zassart af Ferritslev,
Else Kathrine, kromandnsdatter af Ferritslev,
hendes mor, Petronelle Mølmarks,
forpagter Christian Gerdes, Helerup,
Peder Hempel Schødt, skytte og
Hans Hansen, ladefoged, begge Hellerup,
samt frøken Wilhelmine Kiørbitz, ligeledes Hellerup.

Svend Rasmussens navn træffes ofte i auktionsprotokollerne, således blev der d. 5. august 1728 afholdt auktion på Raschenberg Gods i Silkenborghus, som skytte Jørgen Rasmussen havde beboet. Svend Rasmussen, der da nævnes som "Corporal paa Raschenberg", købte
"2 udhuggede Leerbilleder,
1 Blaae og Rødagtig Couleurt Quinde Kiortel af Dantziger Tøj,
2 Skuffer uden Laag med Aske udi".

På en auktion, der 1735 afholdtes efter smed Hans Hansen, Ferritslev, på begæring af generalmajorinde Kiørbitz, Hellerup, købte Svend Rasmussen, "Gartner paa Gaarden",
"2 stk. hvidlinned Hoveddyner, 1 Mk, 2 Sk.,
4 Stk. Hyllefjælle, 13 Sk.,
1 hvidlinned randet Underdyne, 1Rdlr. 1Mk. 1Sk.,
1 liden Bøge, 8Sk.,
1 Kaalharve,
1 Lyseform og
2 Spinderokke."

Den 18. august 1740 blev der afholdt auktion efter fru Kiørbitz (født von Harstall) på Hellerup, og Svend Rasmussen købte da:
"1 stort skab med 4 Luger og en Deel Skuffer, 2 Rdlr. 4 Mk. 6 Sk.,
1 Kierne, 5 Sk.,
1 Standtønde,
1 Flødekande, 1 Mk. 12 Sk.,
1 Torsketønde, 6 Sk.,
3 Tønder, 1 Mk. 8 Sk. - 1 MK. 12 Sk. - 2 Mk. 6 Sk. og
1 Bremertønde, 10 Sk."

Sønnen Ernst Hempel Svendsen overtog 1754 fæstet af Lindhus og gav sin far aftægt.

Fæstebrevet lyder således:
"Jeg, Salomon Lindegaard til Hellerup, Hs. Kongelige Mayestæts Justits og Cancelliraad kiendes og hermed vitterliggør, at jeg haver stædt og fæstet, saa som jeg stæder og fæster til min Bondekarl Ernst Svendsen et mig tilhørende og udi Hellerup Hovedgaards Enemærker beliggende Huus, Lindshuus kaldet, som hands Fader sidst beboede og til hannem godvilligt afstaar haver; hvilket Huus med dets tilliggende, undtagen tuende Fag deraf og et lidet Støcke af Kaalhaugen, som hand til sin Fader, saa længe hand lever, frie og iden Betaling overlader; ommeldte Ernst Svendsen til Beboelse og Brug sin Live tid maa nyde, saavel som helst hand af Huuset aarligt til huer 1ste Maj svarer og erlægger Huus og Hovningspenge 4 Rdlr., Skriver Fiere Rigsdaler, tager Korn i Laden 3 Dage aarligt, gaar på Klapjagt og gaar (Løk) ligesom mine andre Huusmænd, holder Huuset i forsvarlig Stand og herner som vedbor; er mig som hans rette Husbond og dem som paa mine Vegne lyde loug og lidig, saavel som holder síg Hs. Kongl. Mayestæts Allernaadigste udgangne Forordning af 23. Januar 1719 efterettelig. For det stemplede Papiers Brug er dette Fæstebrev in duplo belven forfærdiget.

Til Indfæstning haver hand efter accord betalt 20 Rdlr. Slettedaler.
Dette til Bekræftelse under min Haand og Zignet.
Hellerup, den 12. Oktober 1754."

Alle Svend Rasmussens børn kom godt i vej, men den, der gik mest ry af, var Ernst Svendsen, Stærke Ernst. Til ham blev historien knyttet om manden, der gik og pløjede, da en vejfarende bad ham sige, hvor Stærke Ernst boede. "Der", sagde Ernst, idet han løftede ploven i stiv arm og med den pegede mod sit hjem. - Der blev sagt, at han var den stærkeste mand på godset. Han var tømrer og bonde. Han står opført i lægdsrullen som hørende til kaptajn V. Kiørbitz regiment. - Han var bekendt viden om for sin styrke og humor, og omtalen og fortællinger om ham gjorde ham til en hel sagnfigur, så man i senere slægtled endog ville gøre ham til stamfader for alle Svendsen'erne. Man kaldte ham Svend Ernst, og så kunne det jo passe. Han har sikkert også været et godt menneske. Da hans søster, Smukke Ide, får et barn før hun bliver gift, er han den eneste af de mange søskende, der står fadder.

Ernst Svendsen var gift 4 gange. Han havde 2 sønner og 1 datter, de er sikkert af første ægteskab, da de er født 1760-62-66. Da Ernst dør 1807. er der skifte efter ham. Børnene bliver indkaldt tre gange, men møder ikke (de er nok blevet kede af de mange stedmødre). Arvingerne vil ikke vedgå arv og gæld, men skifteforvalteren og vitterlighedsvidnerne får det til at gå nøjagtigt lige op på 59 Rdlr. 2 Mk. og 4 Sk.

Efterlod Ernst Svendsen sig ikke jordisk gods, så efterlod han en glans om sit navn, som gjorde, at mange af de, der i deres barndom har hørt så meget om ham og regnet ham for stamfar, stormand, der havde duelleret og var flygtet fra Sverige, blev såre bedrøvede, da de opdagede, at det var sagn. Men kærligheden til ham har holdt sig i slægten, hvor hans navn lever videre i vore dage.

Begivenheder i hans liv:

• Beskæftigelse: Korporal på Raschenberg.

Svend blev gift med Barbara Pedersdatter ¹³ den 14-2-1727 i Birkende Kirke. Barbara blev født omkring 1704 i Birkende og døde i 1754 i Hellerup (Formodentlig) i en alder af ca. 50 år.

Børn af dette ægteskab:

          i.  Johanne Lucia Svendsdatter (døbt den 22-2-1728 i Birkende Kirke)

         ii.  Friederick Otto Svendsen (døbt den 19-6-1729 i Rolsted Kirke)

        iii.  Ernst Hempel Svendsen (døbt den 7-2-1731 i Rolsted Kirke - døde i 1807)

         iv.  Anders Svendsen (født i 1733)

          v.  Karen Svendsdatter (døbt den 18-1-1733 i Rolsted Kirke)

         vi.  Andreas Benth Svendsen (døbt den 25-9-1735 i Rolfsted Kirke)

        vii.  Ide Sophia Charlotte Svendsdatter (født i 1738 i Hellerup)

70     viii.  Salomon Svendsen (født i 1741 i Lindshus, Hellerup Enemærker, Hellerup Sogn - døde den 28-2-1822 i Ferritslevgaard, Rolsted Sogn)

         ix.  Johanna Sophia Svendsdatter (født i 1749 i Hellerup)

141. Barbara Pedersdatter ¹³ blev født omkring 1704 i Birkende og døde i 1754 i Hellerup (Formodentlig) i en alder af ca. 50 år.

Notater: Erindringer om Barbara Pedersdatter, fra slægtsbog for efterkommere af Ingeborg Dorthea Salomonsdatter.

Svend Rasmussen blev i 1727 trolovet med Barbara Pedersdatter.

Trolovelser kendtes allerede i middelalderen og var en ægteskabsstiftende handling. Efterhånden fik den kirkelige vielse dog større og større betydning, og ved ordinans af 19. juni 1582 bestemtes det, at et ægteskab skulle fuldbyrdes af præsten. Før den kirkelige vielse blev foretaget, skulle der dog finde trolovelse sted i overværelse af præsten og 5 andre personer. En sådan trolovelse var forpligtende for begge parter og kunne kun ophæves efter kongelig bevilling. Efter loven skulle præsterne "alvorligen forbyde de trolovede personer at søge seng sammen, førend de i kirken retteligen blive samlede", men blandt almuen overholdt man ikke denne lovbestemmelse, idet man bibeholdt den gamle opfattelse af terolovelsen som den egentlige ægteskabsstiftende handling.

I året 1799 blev trolovelser helt afskaffet ved kongelig reskript af 4. januar, men trolovelsesskikken fortsatte dog - uden at være ægteskabsstiftende - og er i vore dage afløst af forlovelsen.

Som et ydre tegn på trolovelse bar den trolovede - ihvertfald hvis det var en mere fornem person - en fingerring af guld, der blev anbragt på fjerde finger, "thi vise mestre og læger skriver, at der ganger en åre fra hjertet op til den fjerde finger".

Salomon Svendsen og Barbara Pedersdatter blev viet d. 14. december 1727 i Birkende Kirke. Ved vielsens indførerelse i kirkebogen oplyses det ikke, hvor og hvornår Barbara Pedersdatter er født, eller hvem hendes forældre var. Hun er formodentig død 1754 i Hellerup.

Barbara blev gift med Svend Rasmussen ¹³ den 14-2-1727 i Birkende Kirke. Svend blev født i 1700 og døde i Hellerup.

142. Hans Hansen,¹⁴ søn af Hans Hansen og Karen Pedersdatter, blev født i 1725 i Rolstedgård.

Notater: Fæster i Stubbendrupgård 1749-1786
Lægdsmand og sognefoged i Søllinge Sogn.
Læs mere under Stubbendrups Historie
Læs mere under Rolfstedgårds Historie

Hans blev gift med Kirsten Jørgensdatter.¹⁵ Kirsten blev født i 1717 i Lavindsgård og døde i 1786 i en alder af 69 år.

Barn af dette ægteskab:

71        i.  Inger Hansdatter (født i 1753 i Stubbendrupgaard, Søllinge Sogn - døde den 28-5-1818 i Ferritslevgaard, Begr. 4 Juni På Rolsted Kirkegård)

143. Kirsten Jørgensdatter,¹⁵ datter af Jørgen Madsen og Inger Andersdatter, blev født i 1717 i Lavindsgård og døde i 1786 i en alder af 69 år.

Begivenheder i hendes liv:

• Beskæftigelse: Blev gift første gang med Peder Hansen i Stubbendrupgård. Gift anden gang med Hans Hansen af Rolstedgård.

Kirsten blev gift med Hans Hansen.¹⁴ Hans blev født i 1725 i Rolstedgård.

  9. generation  

284. Hans Hansen,¹⁴ søn af Hans Hansen og Anna Pedersdatter, blev født i 1689 i Rolstedgård og døde i 1776 i en alder af 87 år.

Notater: Fæster i Rolfstedgård 1715-1752, Lægdsmand

Læs mere under Rolfstedgårds Historie

Hans blev gift med Karen Pedersdatter.¹⁴ Karen blev født i 1704 i Rynkeby og døde i 1752 i Rolfstedgård i en alder af 48 år.

Barn af dette ægteskab:

142       i.  Hans Hansen (født i 1725 i Rolstedgård)

285. Karen Pedersdatter ¹⁴ blev født i 1704 i Rynkeby og døde i 1752 i Rolfstedgård i en alder af 48 år.

Karen blev gift med Hans Hansen.¹⁴ Hans blev født i 1689 i Rolstedgård og døde i 1776 i en alder af 87 år.

286. Jørgen Madsen blev født i 1683 og døde i 1759 i en alder af 76 år.

Begivenheder i hans liv:

• Slægtsbogsdata: 8291 Efterkommere efter Barbara Salomonsdatter 2 sider efter fs9
Fæster i Lavindsgård

Jørgen blev gift med Inger Andersdatter. Inger blev født i 1693 i Lavindsgård og døde i 1758 i en alder af 65 år.

Barn af dette ægteskab:

143       i.  Kirsten Jørgensdatter (født i 1717 i Lavindsgård - døde i 1786)

287. Inger Andersdatter, datter af Anders Pedersen og Anna Rasmusdatter, blev født i 1693 i Lavindsgård og døde i 1758 i en alder af 65 år.

Begivenheder i hendes liv:

• Slægtsbogsdata: 8291 Efterkommere efter Barbara Salomonsdatter 2 sider efter fs9

Inger blev gift med Jørgen Madsen. Jørgen blev født i 1683 og døde i 1759 i en alder af 76 år.

  10. generation  

568. Hans Hansen,¹⁴ søn af Hans Rasmussen (Den sorte skriver) og Hansdatter, blev født i 1651 i Havndrup og døde i 1732 i en alder af 81 år.

Notater: Fæster i Rolstedgård 1683-1715

Læs mere under Rolfstedgårds Historie

Hans blev gift med Anna Pedersdatter.¹⁴ Anna blev født i 1663 i Rynkeby og døde i 1737 i Rolfstedgård i en alder af 74 år.

Barn af dette ægteskab:

284       i.  Hans Hansen (født i 1689 i Rolstedgård - døde i 1776)

569. Anna Pedersdatter,¹⁴ datter af Peder Pedersen og Maren Knudsdatter Mule, blev født i 1663 i Rynkeby og døde i 1737 i Rolfstedgård i en alder af 74 år.

Anna blev gift med Hans Hansen.¹⁴ Hans blev født i 1651 i Havndrup og døde i 1732 i en alder af 81 år.

574. Anders Pedersen,¹⁴ søn af Peder Andersen og Inger Sørensdatter, blev født i 1650 i Lavindsgård og døde i 1727 i en alder af 77 år.

Begivenheder i hans liv:

• Beskæftigelse: Fæster i Lavindsgård

Anders blev gift med Anna Rasmusdatter.¹⁴ Anna blev født i 1653 i Lavindsgård og døde i 1711 i en alder af 58 år.

Barn af dette ægteskab:

287       i.  Inger Andersdatter (født i 1693 i Lavindsgård - døde i 1758)

575. Anna Rasmusdatter,¹⁴ datter af Rasmus Knudsen og Ukendt, blev født i 1653 i Lavindsgård og døde i 1711 i en alder af 58 år.

Anna blev gift med Anders Pedersen.¹⁴ Anders blev født i 1650 i Lavindsgård og døde i 1727 i en alder af 77 år.

  11. generation  

1136. Hans Rasmussen (Den sorte skriver) ¹⁴ blev født cirka 1620 og døde i 1695 i en alder af ca. 75 år.

Notater: Kilde: Anetavle for berømte danskere 1. samling ISBN 87 88742 36 9 (ib)

Fæster i Rolstedgård 1655-1683
Læs mere under Rolfstedgårds Historie

Ridefoged og Skriver på Hellerup.

Det er ham der omtales som "Den Sorte Skriver" i slægstbogen og i Møllebygger Niels Hansens erindringer side 2:
Andersen i Funkegården. Hans Hansens datter Johanne Hansdatter var gift med næste fæster:
Rasmus Knudsen, født 1719, død 1792. Søn af Knud Hansen, Eskildstrup, søn af "den sorte skriver", Hans Rasmussen,

Hans blev gift med Hansdatter.¹⁴ Hansdatter blev født cirka 1625.

Barn af dette ægteskab:

568       i.  Hans Hansen (født i 1651 i Havndrup - døde i 1732)

1137. Hansdatter,¹⁴ datter af Hans Nielsen og Karen, blev født cirka 1625.

Hansdatter blev gift med Hans Rasmussen (Den sorte skriver).¹⁴ Hans blev født cirka 1620 og døde i 1695 i en alder af ca. 75 år.

1138. Peder Pedersen,¹⁴ søn af Peder Pedersen og Ellen Larsdatter, blev født i 1626 i Kyrsinge og døde i 1705 i Rynkeby i en alder af 79 år.

Notater: Gårdmand i Rynkeby

Peder blev gift med Maren Knudsdatter Mule.¹⁴ Maren blev født i 1627 i Hundslev og døde i 1706 i Rolfstedgård i en alder af 79 år.

Barn af dette ægteskab:

569       i.  Anna Pedersdatter (født i 1663 i Rynkeby - døde i 1737 i Rolfstedgård)

1139. Maren Knudsdatter Mule,¹⁴ datter af Knud Mule og Anne Knuds, blev født i 1627 i Hundslev og døde i 1706 i Rolfstedgård i en alder af 79 år.

Maren blev gift med Peder Pedersen.¹⁴ Peder blev født i 1626 i Kyrsinge og døde i 1705 i Rynkeby i en alder af 79 år.

1148. Peder Andersen,¹⁴ søn af Anders Pedersen og Ukendt, døde i 1687.

Begivenheder i hans liv:

• Beskæftigelse: Fæster i Lavindsgård

Peder blev gift med Inger Sørensdatter.¹⁴ Inger døde i 1693 i Lavindsgård.

Barn af dette ægteskab:

574       i.  Anders Pedersen (født i 1650 i Lavindsgård - døde i 1727)

1149. Inger Sørensdatter,¹⁴ datter af Søren Andersen og Maren Rasmusdatter, døde i 1693 i Lavindsgård.

Inger blev gift med Peder Andersen.¹⁴ Peder døde i 1687.

1150. Rasmus Knudsen,¹⁴ søn af Knud Madsen og Ukendt, døde i 1684 i Lavindsgård.

Begivenheder i hans liv:

• Beskæftigelse: Fæster i Lavindsgård

Rasmus giftede sig med ukendt.

Hans barn:

575       i.  Anna Rasmusdatter (født i 1653 i Lavindsgård - døde i 1711)

  12. generation  

2274. Hans Nielsen ¹⁴ blev født cirka 1595 og døde i 1655 i en alder af ca. 60 år.

Notater: Skriver på Hellerup

Hans blev gift med Karen.¹⁴ Karen blev født cirka 1600 og døde før 1658.

Barn af dette ægteskab:

1137       i.  Hansdatter (født cirka 1625)

2275. Karen ¹⁴ blev født cirka 1600 og døde før 1658.

Karen blev gift med Hans Nielsen.¹⁴ Hans blev født cirka 1595 og døde i 1655 i en alder af ca. 60 år.

2276. Peder Pedersen,¹⁴ søn af Peder Andersen og Pedersdatter, blev født cirka 1595.

Notater: Delefoged i Vindinge herred og fuldmægtig for herremanden på Hellerup,
gårdfæster i Ferritslev.

Peder blev gift med Ellen Larsdatter.¹⁴ Ellen blev født cirka 1600 og døde i 1691 i Biskopstorp, Skellerup Sogn i en alder af ca. 91 år.

Barn af dette ægteskab:

1138       i.  Peder Pedersen (født i 1626 i Kyrsinge - døde i 1705 i Rynkeby)

2277. Ellen Larsdatter,¹⁴ datter af Lars Pedersen og Karen Andersdatter, blev født cirka 1600 og døde i 1691 i Biskopstorp, Skellerup Sogn i en alder af ca. 91 år.

Ellen blev gift med Peder Pedersen.¹⁴ Peder blev født cirka 1595.

2278. Knud Mule,¹⁴ søn af Jørgen Mule og Ukendt, blev født cirka 1585 og døde fra 1636 til 1639 i en alder af ca. 51 år.

Notater: Fæster af Hundslev Skovgaard
Kirkeværke for Kølstrup Kirke

Knud blev gift med Anne Knuds.¹⁴ Anne blev født cirka 1595 og døde den 9-7-1660 i en alder af ca. 65 år.

Barn af dette ægteskab:

1139       i.  Maren Knudsdatter Mule (født i 1627 i Hundslev - døde i 1706 i Rolfstedgård)

2279. Anne Knuds ¹⁴ blev født cirka 1595 og døde den 9-7-1660 i en alder af ca. 65 år.

Anne blev gift med Knud Mule.¹⁴ Knud blev født cirka 1585 og døde fra 1636 til 1639 i en alder af ca. 51 år.

Anne blev derefter gift med Søren Nielsen.

2296. Anders Pedersen

Anders giftede sig med ukendt.

Hans barn:

1148       i.  Peder Andersen (døde i 1687)

2298. Søren Andersen ¹⁴ døde i 1638 i Davinde.

Begivenheder i hans liv:

• Beskæftigelse: Møller i Davinde

Søren blev gift med Maren Rasmusdatter.¹⁴

Barn af dette ægteskab:

1149       i.  Inger Sørensdatter (døde i 1693 i Lavindsgård)

2299. Maren Rasmusdatter

Maren blev gift med Søren Andersen.¹⁴ Søren døde i 1638 i Davinde.

2300. Knud Madsen

Knud giftede sig med ukendt.

Hans barn:

1150       i.  Rasmus Knudsen (døde i 1684 i Lavindsgård)

  13. generation  

4552. Peder Andersen, søn af Anders Hansen og Jepsdatter Lerche, blev født cirka 1565 og døde fra 1632 til 1633 i en alder af ca. 67 år.

Notater: Delefoged i Vindinge herred og fæster af kongens gård i Ferritslev

Peder blev gift med Pedersdatter.

Barn af dette ægteskab:

2276       i.  Peder Pedersen (født cirka 1595)

4553. Pedersdatter

Pedersdatter blev gift med Peder Andersen. Peder blev født cirka 1565 og døde fra 1632 til 1633 i en alder af ca. 67 år.

4554. Lars Pedersen, søn af Peder Hansen og Ukendt, blev født cirka 1570 og døde i 1643 på Landkildegård, Fraugde Sogn i en alder af ca. 73 år.

Notater: Fæster af Landkildegård, Fraugde Sogn
Foged på "de svenske herrers" gods på Fyn,
Sandemand i Åsum herred 1631

Lars blev gift med Karen Andersdatter. Karen blev født cirka 1575.

Barn af dette ægteskab:

2277       i.  Ellen Larsdatter (født cirka 1600 - døde i 1691 i Biskopstorp, Skellerup Sogn)

4555. Karen Andersdatter blev født cirka 1575.

Karen blev gift med Lars Pedersen. Lars blev født cirka 1570 og døde i 1643 på Landkildegård, Fraugde Sogn i en alder af ca. 73 år.

Karen blev derefter gift med Simon Hansen.

4556. Jørgen Mule,¹⁴ søn af Knud Mule og Jørgensdatter, blev født i 1555 og døde i 1632 i en alder af 77 år.

Notater: Forpagter på Hundslev Skovgård fra 1581 til 1625
Kirkeværge for Kølstrup Kirke fra 1582 til 1625

Jørgen giftede sig med ukendt.

Hans barn:

2278       i.  Knud Mule (født cirka 1585 - døde i 1636-1639)

4598. Rasmus Madsen Black ¹⁴ døde i 1638.

Notater: Fra slægtsbogen for efterkommere efter Ingeborg Dorthea Salomonsdatter kan man læse følgende under Lavindsgårds historie:

år 1626 fremtræder slægtens stamfader: Rasmus Madsen Black som Ladefoged på Sanderumgård. (Se noter om slægten Black her nedenstående).

En datter, Maren er gift med mølleren i Davinde, Søren Andersen. En søn, Henrik er håndværker og bor i Langeskovhuse, sønnen Hans nævnes som Ladefoged på Sanderumgård i 1650 og 1653, og endelig en søn Anders figurerer som skomager i Odense.

Den 23 maj 1636 sender kongen et brev til Jørgen Brahe og Sten Bilde om at besigtige kongens gods, et skovhus i Tjørneskov og et skovhus i Lausgård, begge i Rønnige Sogn. Det er dog åbenbart kun jagtretten i Lavindsgå, at kongen holder for sin egen næse, thi ved år 1640 er Lavindsgård forlenet til Jytte Bild, Torpegård, med Landgilde og hoveri. Men forinden er der sket det, at Rasmus Madsen er død i spetember 1638. Broderen Tommis overtager fæstet, enken og to umyndige børn, og i det følgende år fører han proces med de umyndiges værge, Anders Black i Fraugde Kærby, kirkeværge i Fraugde, om kostpenge og "thou Kiør i Grees", som er sat til de umyndige børn. Men imidlertid er mølleren i Davinde død ca. 1638, og enken flytter hjem til Lavindsgård, hvor hun siden er gift med en Rasmus Hansen. Af første ægteskab er den datter Anna, gift med Laurits Pedersen i Måle, en datter Maren er gift med Rasmus Nielsen i Mellemmølle, sønnen Anders, der i mange år gør sig bemærket i Åsum Herreds tingbog med mange både frimodige og til dels skrappe indlæg mod øvrigheden, ender med at blive selvejerbonde i Ullerslev, og til sidst datteren Inger, der fører vor linje videre ved at gifte sig med ladefogeden på Sanderumgård, Peder Andersen, som i året 1649 stæder og fæster den anden gård, som olding Hinrich Nielsen fragår, efter at "Siuns Mend kort forinden har strandet frem på tinge og berettet, at gården er brøstfældig på lægter og spær och fattis foedstöcer under 12 fag uus, och at dend icke kand forfærdiges for under tiuge Slettedaller." Vi kan vist ikke tvivle om, at Peder Andersen har været en god ladefoged, når vi i tingbogen læser, at han den 23. april 1647 stævner gode mænd i Lavinde med opfordring om at give ham deres skudsmål, hvilket de med glæde afgiver med følgende erklæring: "at ald dend Tiid Hand er verit på Sanderumgaard hafuer hand moed dennem sig schicket och forhollet med goed och Christelig Omgængelse i alle Maader".

Et par noter om slægten Black!

Slægtens oprindelse er dunkel for os. En gammel våbenbog fra 1787 nævner to slægter af dette navn og beskriver tillige to sigillier, knyttet til navnet Black. Her skelner man imellem en formodet urdansk slægt, hvis våben ses her. Og meddeler forfatteren: "Det er uvist, om dette Vaaben tilhører Forræderen Black, som 1086 foraarsagede Knud den helliges Død, eller en nyere Peder Black, som nævnes af Huitfeld ved Aaret 1532, Fol. 1391, idit. In. Fol."

En anden holstensk familie nævnes i Siebmachers våbenbog, hvor også våbenet findes afbildet som her. I året 1504 nævner Dronnning Kristinas regnskabsbog en Mattis Black, der er svend hos Otto Porsfeldt og Erik Bille på Næsbyhoved Slot. I 1532 er der en Hans Mattsen Black, foged på St. Knuds Kloster. I 1555 dør en på sin tid højt anset humanist og digter, Niels Black. En broder til denne, Hans Black, kannik ved domskolen i Roskilde nævnes også som en betydelig humanist i 1543. I det 17de og det 18de århundrede træffer vi adskillige borgere i Odense af dette navn, og en række fæstebønder af slægten finder vi samtidigt i Fraugde og Marslev sogne.

Begivenheder i hans liv:

• Beskæftigelse: Gårdfæster i Lavindsgård

Rasmus giftede sig med ukendt.

Hans barn:

2299       i.  Maren Rasmusdatter

  14. generation  

9104. Anders Hansen blev født cirka 1535.

Notater: Fæster af kongens gård i Ferritslev, nævnt 1563

Anders blev gift med Jepsdatter Lerche. Jepsdatter blev født cirka 1545.

Barn af dette ægteskab:

4552       i.  Peder Andersen (født cirka 1565 - døde i 1632-1633)

9105. Jepsdatter Lerche, datter af Jep Lerche og Ukendt, blev født cirka 1545.

Jepsdatter blev gift med Anders Hansen. Anders blev født cirka 1535.

9108. Peder Hansen blev født cirka 1545.

Notater: Fæster af Landkildegaard 1611

Peder giftede sig med ukendt.

Hans barn:

4554       i.  Lars Pedersen (født cirka 1570 - døde i 1643 på Landkildegård, Fraugde Sogn)

9112. Knud Mule,¹⁴ søn af Jørgen Mule og Maren Dragesdatter, blev født i 1520 og døde i 1591 i Kertinge, Kølstrup Sogn i en alder af 71 år.

Notater: Selvejer gårdmand og Herredsfoged i Bjerge Herred
Fæster af Hundslev Skovgaard
Kirkeværge i Kølstrup Kirke fra 1555 til 1581

Knud blev gift med Jørgensdatter. Jørgensdatter blev født cirka 1525.

Barn af dette ægteskab:

4556       i.  Jørgen Mule (født i 1555 - døde i 1632)

9113. Jørgensdatter, datter af Jørgen Grummesen og Ukendt, blev født cirka 1525.

Jørgensdatter blev gift med Knud Mule.¹⁴ Knud blev født i 1520 og døde i 1591 i Kertinge, Kølstrup Sogn i en alder af 71 år.

  15. generation  

18210. Jep Lerche blev født cirka 1520 og døde i 1592 i en alder af ca. 72 år.

Notater: Herredsfoged i Vindinge herred
Bonde i Havndrup

Jep giftede sig med ukendt.

Hans barn:

9105       i.  Jepsdatter Lerche (født cirka 1545)

18224. Jørgen Mule,¹⁴ søn af Jep Mule og Knudsdatter Peel, blev født i 1490 og døde fra 1548 til 1549 i en alder af 58 år.

Notater: Forpagter eller foged, måske parthaver af Hundslev Skovgård
Nævnes her i 1546 og 1548.
Kirkeværge for Kølstrup Kirke fra 1546 til 1548

Jørgen blev gift med Maren Dragesdatter. Maren blev født cirka 1500 og døde fra ca. 1577 til 1578 i en alder af ca. 77 år.

Barn af dette ægteskab:

9112       i.  Knud Mule (født i 1520 - døde i 1591 i Kertinge, Kølstrup Sogn)

18225. Maren Dragesdatter, datter af Hans Drage og Ukendt, blev født cirka 1500 og døde fra ca. 1577 til 1578 i en alder af ca. 77 år.

Maren blev gift med Jørgen Mule.¹⁴ Jørgen blev født i 1490 og døde fra 1548 til 1549 i en alder af 58 år.

Maren blev derefter gift med Niels Kobber.

18226. Jørgen Grummesen blev født cirka 1495.

Notater: Herredsfoged i Bjerge Herred
Bonde i Kejrup (Kølstrup), nævnt 1548

Jørgen giftede sig med ukendt.

Hans barn:

9113       i.  Jørgensdatter (født cirka 1525)

  16. generation  

36448. Jep Mule ¹⁴ blev født cirka 1450 og døde før 1510.

Notater: Skriver sig til Hundslev Skovgård i Kølstrup Sogn 1490
Foged på Hundslev Skovgaard under Antvortskov Kloster, skødede 1490 en stuf jord til Antvorskov Kloster, liggende i Grindløse mark, som han arvede efter Knud Peel

Jep blev gift med Knudsdatter Peel.¹⁴ Knudsdatter Peel blev født cirka 1455.

Barn af dette ægteskab:

18224        i.  Jørgen Mule (født i 1490 - døde i 1548-1549)

36449. Knudsdatter Peel,¹⁴ datter af Knud Peel, den yngre og Ukendt, blev født cirka 1455.

Knudsdatter Peel blev gift med Jep Mule.¹⁴ Jep blev født cirka 1450 og døde før 1510.

36450. Hans Drage, søn af Anders Drage og Johanne Eggertsdatter Satzlef, blev født cirka 1470 og døde før 1570.

Notater: Ejer af Anderupgaard

Hans giftede sig med ukendt.

Hans barn:

18225        i.  Maren Dragesdatter (født cirka 1500 - døde cirka 1577-1578)

  17. generation  

72898. Knud Peel, den yngre,¹⁴ søn af Knud Peel, den ældre og Ukendt, blev født cirka 1415 og døde før 1490.

Notater: Bonde i Grindløse, nævnt 1447
Levede i Skamby Sogn d. 9. juni 1447

Knud giftede sig med ukendt.

Hans barn:

36449        i.  Knudsdatter Peel (født cirka 1455)

72900. Anders Drage, søn af Otto Drage og Ukendt, blev født cirka 1440 og døde efter 1494.

Notater: Ejer af gården Knyle i Norup sogn, Lunde Herred, nævnt 1483, 1490 og 1494

Anders blev gift med Johanne Eggertsdatter Satzlef. Johanne blev født cirka 1445 og døde før 9-12-1483.

Barn af dette ægteskab:

36450        i.  Hans Drage (født cirka 1470 - døde før 1570)

72901. Johanne Eggertsdatter Satzlef, datter af Eggert Jensen Satzlef og Hansdatter Mule, blev født cirka 1445 og døde før 9-12-1483.

Johanne blev gift med Anders Drage. Anders blev født cirka 1440 og døde efter 1494.

  18. generation  

145796. Knud Peel, den ældre,¹⁴ søn af Ukendt og Ukendt, blev født cirka 1380.

Notater: Bonde i Grindløse, nævnt 1409
Storbonde i Rosendorp, Skamby Sogn, Nordfyn
Levede i Rosendorp i 1409

Knud giftede sig med ukendt.

Hans barn:

72898        i.  Knud Peel, den yngre (født cirka 1415 - døde før 1490)

145800. Otto Drage blev født cirka 1410 og døde efter 1454.

Notater: Væbner med gods på fyn

Otto giftede sig med ukendt.

Hans barn:

72900        i.  Anders Drage (født cirka 1440 - døde efter 1494)

145802. Eggert Jensen Satzlef, søn af Arnold Clementsen Satzlef og Ukendt, blev født cirka 1405 og døde før 1483.

Notater: Væbner og rådmand i Odense, nævnt 1436

Eggert blev gift med Hansdatter Mule. Hansdatter blev født fra ca. 1415 til 1420 og døde før 1468.

Barn af dette ægteskab:

72901        i.  Johanne Eggertsdatter Satzlef (født cirka 1445 - døde før 9-12-1483)

145803. Hansdatter Mule, datter af Hans Mule og Edele Mikkelsddatter, blev født fra ca. 1415 til 1420 og døde før 1468.

Notater: En datter af Hans Mule (1368-1439), gift med rådmand i Odense, Eggert Jensen (Satzlef).

Hansdatter blev gift med Eggert Jensen Satzlef. Eggert blev født cirka 1405 og døde før 1483.

  19. generation  

291604. Arnold Clementsen Satzlef blev født cirka 1375 og døde efter 1415.

Notater: Borger i Odense, nævnt 1415

Arnold giftede sig med ukendt.

Hans barn:

145802       i.  Eggert Jensen Satzlef (født cirka 1405 - døde før 1483)

291606. Hans Mule, søn af Hans Mule og Ukendt, blev født cirka 1387 og døde efter 1466.

Notater: Fra Danmarks Adels Årbog 1904

Borgermester Hans Mule i Odense fik 18 Aug. (feria tertia infra octaves assumprionis beate virginis Marie) 1444 i Kalmar af Kong Christoffer for Troskab og villig Tjeneste Brev paa Frihed og Frelse med Skjold og Hjelm, som er :
"i skiolden en halff hwith wlff vdi eth røth fældh oc pa hielmen een halff hwit wlff vdi eth røth fældh oc pa hielmen een halff hwit wlff" (1).
Hans efterkommere, er fortrinsvis knyttede til Fyn og Odense.

Højesteretsassessor Willum Mule fik 15. Juni 1679 stadfæstelse på slægtens Adelsbrev og ved samme lejlighed indført et forandret våben:
"Skioldet deeles i fire qwarteer, igiennem det første quarteer i dend øverste Part gaar tvende noget fra hinanden stående sorte og blaa Skacktaffeler oc giør i bemeldte quartier tvende Triangler med it Morians Havit udi hver Triangel oc altsammen udi Guldfeldt, det andet quarteer, i bemeldte øverste Part deelis udi tvende lige Deele, i dend øverste Deel af bemeldte quartier staar it blaat Taarn i Sølf-Feldt, och udi dend nederste Deel it Hermelin Foeder, her oc der med sorte Spetter i strøid. Det første quartier i dend nederste Part er ligesom det andet udi dend første part, oc det andet quartier i bemeldte nederste Part ligesom det første i fire quartier fordeelte Skiold staar et andet lidet Skiold, udi huilcket staar en half Sølf-Ulf med tvende lige ud fra sig strachte Been, visendis Tunge oc Tænderne udi rødt Feldt. Oven paa det store Skiold staaer en aaben adelig kronit Tournier Hielm, hvoraf i ligemaade opspringer en half Sølf-Ulf. som før er meldt" . Dette våben blev dog atter nedlagt ved hans egen barnløse Død.

Slægten angives at være uddød på mandssiden i 1773.
Til stamfaderens forfædre hører måske den notarius Nicholaus Mule, som nævnes i et Thingsvidne af Fynbo Landsthing 1394 (2)

Hans Mule, født 1387, angives at være søn af borgmester i Odense Hans Mule, der skal være født 1368 og død 1439. Han var 1425 og 1433 rådmand i Odense og fik 1433 tildømt den af ham boede gård i Odense (3). Han besegler 1435 Skraaen for det Elende Gilde i Odense og kalder sig da Hans Hintzon, men i Sigillet, der viser et af en Vildmand holdt Skjold, hvori et fritstående kors (4), var samme år borgmester (5), fik 18. August 1444 Kalmar brev på frihed og frelse med skjold og hjelm, beseglede 1451 et brev til vitterlighed, førende sit adelige våben, og nævnes da foran væbneren Hinse Brun (6), levede 17 jan 1466 (7), gift med Edele NN.død før 1468, begge er begravet i Gråbrødre Kirke i Odense, hvorfra deres gravsten dog siden blev ført til Vor Frue Kirke.







Begravet Gråbødre, Odense
Købmand og borgmester i Odense
adlet 18 august 1444

Mule: dansk adelsslægt; adlet 1444, uddød 1772. Især knyttet til Odense, hvor den oprettede Mulernes Legatskole ved testamente (1717) af krigssekretær Rasmus Mule (1649-1720). Hans fætter, professor Erik Mule (1669-1751), forestod skolens oprettelse 1721 og skænkede sammen med sin søster Anna Mule Bircherod en del gods til den.
1831 blev skolen overtaget af det offentlige, og dens midler indgik i en fond. Tidligere realskole for drenge; fra 1962 fællesgymnasium, Odense kommunale Gymnasium; fra 1973 amtskommunalt.
Mule af Odense+ En halv hvid ulv i rødt. Adels-Brev 16.8.1444 for Hans Mule, borgmester i Odense.

Justitsråd Michel Johannes Mule til Serridslevgaard begr. 13.12.1772.

Konfirmations- og Vaabenforbedrings-Patent 15.6.1679 for Wilhelm Mule, assessor i Højesteret død efter 1699 uden børn.
Oplysninger hentet i
NYT DANSK ADELSLEXIKON årgang 1904. A. Thiset og P.L. Wittrup
Fortegnelse over dansk adel i fortid og nutid.
Udgivet af "Foreningen til udgivelse af dansk adels aarbog"

*********************************
Hans Mules historie
Hans Mule #198 født 1387, gift Edele Mikkelsdatter #199, født omk 1395, død inden 1468.
Hans døde efter 1466, begravet: Gråbrødre, Odense.
Han er nævnt som rådmand i Odense 1425 og 1433.
1435 besegler han det Elende Gilde og bliver samme år borgmester. Han kalder sig også Hans Hintzon.
1444 fik han i Kalmar brev på Frihed og Frelse med Skjold og Hjelm og beseglede 1451 et brev til vitterlighed, hvor han fører adeligt våbenmærke og står foran væbneren Hinse Brun.

Hans blev gift med Edele Mikkelsddatter. Edele blev født cirka 1395 og døde før 1468.

Børn af dette ægteskab:

             i.  Johanne Mule

            ii.  Niels Mule

           iii.  Jens Mule (født cirka 1410)

145803      iv.  Hansdatter Mule (født cirka 1415-1420 - døde før 1468)

291607. Edele Mikkelsddatter blev født cirka 1395 og døde før 1468.

Notater: Edele Mikkelsdatter født omk 1395, død inden 1468. Hun var søster til landsdommer Jens Mikkelsen, Eskelund.

Edele blev gift med Hans Mule. Hans blev født cirka 1387 og døde efter 1466.

  20. generation

583212. Hans Mule blev født cirka 1368 og døde i 1439 i en alder af ca. 71 år.

Notater: købmand og borgermester i Odense

Hans giftede sig med ukendt.

Hans barn:

291606       i.  Hans Mule (født cirka 1387 - døde efter 1466)