d. 9 november 2014

Søg Hele www: Kun danske sider:
   

Min hjemmeside om ølbrygning

 Brygning · Forhandlere · Guider · Gær · Humle · Malt · Maltekstrakt
Mine egne bryg · Mit brygudstyr · Opskrifter · Krydderier · Karbonering · Tilbehør ·
Beregninger for Refractometer ·
Omregning fra Oechsle - Brix - Babo mfl. · Omregningstabel fra Oechsle - Brix - Babo mfl. ·
Sådan rister du din egen malt
· Om de forskellige øltyper

Mit brygudstyr




Efter at have brygget nogle AllGrain bryg har jeg fundet frem til det udstyr som virker for mig. Undervejs har jeg kigget på mange modeller -med pumper, slanger, ventiler osv. det ser rigtig spændende ud og jeg har da også fået købt noget af det som jeg nok aldrig får brug for, men pyt med det. De første gange jeg bryggede havde jeg gang i en masse forskellige hjælpemidler, men jeg har lært at indskrænke mig til det mest nødvendige (begrænsningens kunst) så jeg ikke ender op med flere timers opvask og oprydning efter en 4-5 timers brygdag.

Herunder kan du se hvad jeg bruger når jeg brygger og hvordan jeg gør det

2 suppegryder, den store kan rumme 45 ltr og den lille 32 ltr. Der er hane på den lille, men det bruger jeg ikke (endnu ihvertfald)
Et godt gasblus, det er på omkring 9kw så det går hurtigt at varme vandet op.
Den store gryde bruger jeg til at mæske i og senere til at koge urten i. Den lille bruger jeg til at varme spargevand i mens jeg mæsker i den store.
Når jeg mæsker bruger jeg jodprøve til at bestemme hvor langt processen er nået. Metoden går ud på at afsætte en lille dråbe jod på en hvid tallerken og så dryppe en lille dråbe urt på. Resultatet viser sig omgående ved at jod+urt skifter farve - hvis der er mere der kan udvindes bliver dråben grå til sort og når mæskningen er fuldført bliver dråben strågul.
Det er ret interessant og lærerigt at følge processen fra start til slut ved at tage en jodprøve hvert kvarter/halve time.
Når jeg har fyldt al mæsken i sikarret, skyller jeg de værste rester af gryden og hælder det i sikarret også.
Gryden bruges nu til at opsamle urten når jeg sparger. Jeg sætter gryden på gasblusset og når jeg har opsamlet de første ca 5 ltr tænder jeg for gassen og begynder at varme urten op til kogning.


Mit sikar består af 2 stk 32 ltr gærspande hvor jeg har boret huller i. Den ene har fået huller i bunden og skal stå oven i den anden som jeg har boret hul til en taphane. For at indvendige beholder skal stå ordentligt, stiller jeg 3-4 små dramglas i den yderste tønde før jeg sætter indsatsen på plads.
Denne måde at sparge på synes jeg er rigtig god fordi man hele tiden kan følge processen og går det lidt for hurtigt eller langsomt, så kan man regulere lidt på hanen.
Det jeg altid har været mest nervøs for når jeg brygger er, hvor meget fylder den mængde malt og vand jeg mæsker. Det værste senarie jeg har kunnet forestille mig er, at der er mere malt end der kan være i mit sikar.

Mit sidste bryg var på 9,120 kg malt i 23 ltr vand, og det kunne være i sikarret uden jeg behøvede at tappe urt. Jeg vil mene at der kan være 10 kg malt samt 23 liter vand og ellers kan jeg tappe lidt af urten inden jeg fylder resten af mæsken i. Dejligt at vide :-)


I starten afkølede jeg gærspanden med den varme urt i en stor murbalje, hvor jeg lagde en vandslange i bunden og lod vandet løbe ganske langsomt. Det kan køle urten ned (25 ltr) på et par timer og er acceptabelt, men her til vinter bliver det nok en blandet fornøjelse udendørs med is, sne, vand og en spand urt, så jeg har investeret i en chiller i rustfri stål. Den er i 10mm rør og den totale længde er på 16 meter og er beregnet til 50 ltr gryder. Den passer perfekt i min gryde, og køler 25ltr. urt fra 100°C til 27°C på 18 min. Jeg opsamler ca 25 ltr varmt vand til rengøring og resten leder jeg direkte i kloakken.
Chilleren koger jeg med de første 10 min af urtkogningen for at sterilisere den og efter jeg har afkølet urten skyller jeg den i det varme vand.

Jeg bruger 2 størrelse gærspande, 32 ltr til almindelig bryg og 10 ltr til forsøgsbryg. De 10 ltrs er brugte remouladespande jeg har tiltusket mig i en grillbar og så har jeg selv skåret hul i låget til gærrør
Der brygges helst ikke mindre end 25-28 liter af gangen da det tager lige så lang tid at brygge 10 liter, men da jeg ikke ønsker at brænde inde med 25 liter nærmest udrikkelig øl, deler jeg den op i mindre portioner.
Det er så den samme maltsammensætning i hele brygget men så deler jeg de 25-28 liter op i mindre portioner og på den måde kan jeg afprøve forskellige humletyper, gærtyper og krydderi tilsætninger på en begrænset mængde urt.

Logbog
Når jeg brygger udskriver jeg min opskrift og her påfører jeg alle notater, målinger osv. vedrørende dette bryg, fra brygning indtil flaskning og prøvesmagning. Jeg gemmer notaterne til senere brug, da jeg synes de kan være gode at kigge igennem hvis jeg går tilbage og vil brygge den samme øl en gang til og det er ofte sket.
Næste gang jeg brygger laver jeg så en ny logbog og tager igen notater, det er nemlig ikke altid jeg gør det samme fra gang til gang. Alle bryg bliver nummereret, jeg nummererer f. eks. et bryg med 03A00, næste bryg vil så hedde 03A01 osv, men hvis jeg ændrer på malt og humleprofil vil jeg kalde den 03B00, 03C00 osv, på den måde har jeg let ved at finde rundt i mine notater.
Separering af mæsk og urt.

Når jeg er færdig med at mæske skal jeg have siet mæsken fra

. Det gør jeg ved at øse masken fra mæskekarret til mit sikar, når alt mæsken er kommet i sikarret stiller jeg en lille spand hvor jeg har boret huller i bunden, oven på sikarret og det er heri jeg hælder spargevandet med en kande/øse. Jeg hælder vandet igennem den lille spand for ikke at plumre unødigt i masken.
Fly sparge

Næste trin er at bringe urten i kog.


Her vil jeg på det kraftigste anbefale at du bliver stående/siddende indtil hotbreaket er ovre. Et øjebliks uopmærksomhed kan resultere i et sandt svineri med klistret maltekstrakt uden på gryden og ud over gulvet. Hot break

Når hotbreak er overstået

og du har et rullende kog er det tid at tilsætte humlen. Nogen bruger poser til humlen, det gjorde jeg også engang, men nu hælder jeg blot humlen direkte i den kogende urt. Humlen koges med i urten

Sining af urten


Når urt og humlekogningen er forbi er det tid til at skille humlerester fra urten og få den over i gæringstanken. Humlen sies fra urten inden den kommer i gæringstanken

Køling af urten

Jeg brugte tidligere at køle min urt hurtigt ned med en chiller. Det gør jeg ikke mere, i stedet hælder jeg den varme urt i gæringsbeholderen, sætter låg og gærlås på og lader spanden stå til den er kølet ned. Det plejer at være sket næste formiddag. Jeg tror at denne måde at behandle urten på er mere sikker fordi at den meget varme urt vil desinficere gærspanden nok engang samtidig med at det lukkede miljø der opstår i den meget varme urt i gærspanden sikrer et sterilt miljø til jeg åbner spanden og hælder gæren i.

Min kegerator


Jeg har ombygget et køleskab så jeg kan bruge det til at køle mine fustager i og tappe øl fra. Herunder kan du se hvordan jeg har gjort det.
Sådan køler jeg mit øl