pil pil pil pil
Ole Jørgensen
(1860-1900)
Karen Marie Sørensen
(1858-1922)
Tjener Hans Marius Daniel Lauritz Olesen
(1874-)
Ane Marie Hansen Pilegaard
(1875-1956)
Rasmus Søren Oluf Jørgensen
(1886-1938)
Karla Cecilie Olesen
(1894-1922)

Ole Gunnar Jørgensen
(1915-2006)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Jenny Eleonora Agnete Madsen

2. Elisabeth Porsgrunn
3. Margrethe Harder

Ole Gunnar Jørgensen 1

  • Født: 23-11-1915, Fredlund, Tarup Mark, Søllinge Sogn, Vinding Herred
  • Døbt: 30-1-1916, Sdr. Nærå Valgmenigheds kirkegård
  • Ægteskab (1): Jenny Eleonora Agnete Madsen den 29-8-1939 i Sdr. Nærå
  • Ægteskab (2): Elisabeth Porsgrunn den 5-8-1978 i Ringe
  • Død: 1-2006, Svendborg sygehus i en alder af 90 år
  • Begravet: 1-2006, Ringe kirkegård
Billede

punkttegn  Notater:

Født: KB svendborg_vindinge_soellinge 1909_1930_opslag 16.tif

Familierapport

Ole og Jenny

Erindringer om Ole Gunnar Jørgensen skrevet af hans søn Jørgen Filip Jørgensen.

Ole Gunnar Jørgensen gik i Nørre Broby Friskole samt i Koelbjerg og Holte skoler. Blev uddannet ved landbruget, besøgte Dalum Landbrugsskole i 1936-37. Forpagtede i 1939 en ejendom i Skovlund på 3 tdr. land, købte 2½ år efter en villa i Skovlund, fik i 1945 plads på Vejstrupgaard, boede i 1948-1951 i Boelsmose, var desuden ladefoged på hovedgården Broholm., havde 1951-52 en ejendom i Stokkebæk på 5 tdr. land. Købte derefter en ejendom i Gislev på 8 tdr. land og virkede senere som specialarbejder.
I deres unge dage arbejdede både far og mor på forskellige herregårde, bl.a. Lykkes Holm ved Gislev, Broholm, Tidselholt, Krengerup. Far som forkarl i marken og mor med husgerning. Far havde nogle fine anbefalinger fra de steder han havde været og dem var han stolt af.
Vi er 5 børn, født over en periode på ca. 16 år, først Mogens og Jytte med 2 års mellemrum, så mig 7 år senere, derefter Palle efter 7 år og så Marianne to år senere. Vi børn havde en tryk og dejlig barndom og et venligt og kærligt barndomshjem hvor der var plads til alle. Far gik på arbejde og ved siden af passede han jorden og dyrene på deres ejendom. Det har været nogle lange arbejdsdage for ham, op kl. 04:00 for at fodre og malke køerne, så på arbejde hele dagen og når han så kom hjem ved 5-6-tiden, fortsatte han i stalden eller i marken, mange år gik med alt det arbejde. Jeg var ofte med min far når han var hjemme, jeg syntes det var spændende at være med og jeg fik også lov til mange ting, f.eks at køre traktor når han var med. Jeg havde dog aldrig nogen pligter, det hele gik på frivillig basis.
Mor var et meget kærlig og tænksomt menneske, og der var mange ting som voldte hende mange unødige bekymringer, hvorimod far havde nemmere ved at "slå det hen", hvis han ikke kunne gøre noget ved det alligevel.
Far arbejdede henholdsvis på Lactosan i Ringe, hvor han smeltede gammel ost som så blev lavet om til smøreost; Gislev Maskinstation v/Hans Balle, hvor han kørte med rendegraver (JCB 4), Vormark Kalkleje v/Kjær hvor han kørte med gravemaskine. Ole var i kalklejet i flere perioder, jeg husker to perioder; han holdt første gang fordi der var for langt at køre og fordi han kunne komme til at arbejde for Hans Balle, men jeg husker at Kjær fra kalklejet var på besøg hos os nogle gange for at få far til at vende tilbage og det endte så med at de blev enige om lønnen og så vendte han tilbage til kalklejet igen. I en lang årrække passede han kalklejet som eneste mand, han gravede kalk op, læssede biler der kom og reparerede alle maskiner selv. Det var et arbejde han nød, selv om han var helt alene; han fortalte om sine naturoplevelser, og bl.a. om marsvinene som han kunne se i storebælt om sommeren. Når jeg havde sommerferie fra skolen og det så ud til fint vejr, så var jeg og en legekammarat ofte med ham på arbejde. Det var skønt og vi havde nogle rigtig dejlige oplevelser ved stranden sådan en hel dag.
Om foråret skulle køkkenhaven gøres klar. Far sørgede for at der blev pløjet eller gravet og så tog mor over når der skulle sås og plantes afgrøder. Jeg hjalp altid til og jeg fik mit eget lille stykke jord hvor jeg kunne så mine egne planter, det var altid spændende i starten, men som sommeren skred frem, så faldt min interesse og det kneb for mig at holde haven ren. Det var lidt pinligt, men mor og far gjorde ikke noget ved "min" have, så den måtte se ud som jeg magtede. Vi manglede aldrig noget i vores barndom, men vi kunne da godt fornemme at pengene ikke ligefrem hang på træerne. Mor var "finansminister", for så kunne hun jo se hvad der var at "rutte" med, sagde far. Far og mor fik slagtet til eget behov, vi børn var med og overværede det hele og der blev lavet leverpostej og medisterpølse og mor syede næsten alt vores tøj. Jeg lærte også at strikke, hækle og brodere stramej. En overgang var det moderne at sy ryatæpper og det broderede vi på gulvklude, de kunne så bruges til pyntepuder, det gik der meget tid med om vinteren.
Da vi boede i Gislev havde vi køer, grise og på et tidspunkt også høns og en hest. Far passede det hele selv og dyrkede de 10 tdr. land jord som hørte til ejendommen. Ud over de 10 tdr. land havde han forpagtet 7 tdr. land af en gammel eneboer som boede uden for Gislev mod Fjellerup. Selv om han var dygtig til at passe jorden og dyrene, var det ikke nok til at en familie kunne leve af det, så derfor havde han arbejde ved siden af. Pengene var nok små, selv om vi aldrig savnede mad eller tøj, kunne jeg godt fornemme at vi nok ikke var de rigeste (på penge) mennesker i byen. husker ganske tydeligt en dag hvor jeg legede på gårdspladsen da far kom ud fra stalden med en knækket le i hånden. Han kom hen til mig og sagde "Se nu her !" og jeg kunne godt høre at han var godt træt af det og så fortalte han historien :
Han skulle slå noget græs og havde taget sin le. Han begyndte at slå, men var uheldig at hugge leen i noget hårdt med det resultat at skaftet på leen knækkede. For ikke at skulle bruge penge på et nyt skaft lige med det samme, gik han over til naboen og lånte hans le. Vel hjemme igen fortsatte han med at slå græs og pludselig stødte han igen mod noget hårdt, med det resultat, at skaftet knækkede. Nu kunne han så købe et nyt skaft og sætte på naboens le. Han ville ikke være bekendt at aflevere leen med knækket skaft, selv om skaftet var noget gammel og mør og så havde han stadigvæk selv en le med brækket skaft. Enden på det blev, at han fandt sig en gren som han kunne passede til og skar den til som skaft på hans egen le.
Far og mor kom godt ud af det med alle mennesker. Jeg har aldrig hørt dem tale dårligt om nogen, far sagde også altid: "hvis du ikke kan sige noget pænt om folk, så kan du i det mindste tie stille!".
Fra min tidligste barndom har mine forœldre fortalt om vores forfœdre og deres historie. Det er nok årsagen til at jeg har fået interesse for mine aner.


Billede

Ole blev gift med Jenny Eleonora Agnete Madsen, datter af Christian Madsen og Kirsten Jørgensen, den 29-8-1939 i Sdr. Nærå. (Jenny Eleonora Agnete Madsen blev født den 31-1-1919 i Ellested Sogn, Vinding Herred, døbt den 23-3-1919 i Ellested Sogn, Vinding Herred, døde i 1977 i Odense sygehus og blev begravet i 1977 i Ringe kirkegård.)


Billede

Ole blev derefter gift med Elisabeth Porsgrunn den 5-8-1978 i Ringe. (Elisabeth Porsgrunn blev født den 21-6-1922.)


Billede

Ole blev derefter gift med Margrethe Harder.



Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 13-12-2014 med Legacy 7.5 fra Millennia