Palle Stefan Jørgensen ⁷

  Notater:

Palle og Anne

Erindringer om Palle Stefan Jørgensen. fortalt af hans bror Jørgen Filip Jørgensen.

Der var syv års forskel på Palle og mig, så selv om vi da har leget sammen, så var han også, "den irriterende lillebror som jeg skulle have med allevegne." :-). Det værste var nok indtil jeg fik ham lært, ikke at fortælle alt, hvad vi havde lavet. Sådan tror jeg de fleste børn oplever deres søskende hvis der er for stor aldersforskel. Det er heller ikke helt rigtigt, når jeg skriver det på den måde, for jeg var jo glad nok for Palle og jeg fik også tit lov til at løbe ud og lege selv med mine kammerater.

Hver morgen fik vi øllebrød med mælk og sukker på. Vores mor satte rugbrødsskiver i blød i noget vand hver aften, og det blev så kogt næste morgen. Vi var glade for vores øllebrød og det smagte godt; det skete da også om sommeren, at vi fik Cornflakes eller måske Guldkorn hvis vi var heldige, i stedet for.

Hver morgen skulle vi have levertran og om vinteren fik vi også hybensaft. Én spiseskefuld af hver, hver dag. Vi børn hadede levertran, men der var ingen vej udenom, vi måtte tage det, "bare ned med det," sagde mor "og så skyl efter med et glas mælk". På et tidspunkt fik vi overtalt mor til at købe levertrans piller og de smagte jo godt, ihvertfald sammenlignet med almindelig levertran på flaske.

Palle derimod elskede levertran! Han hældte det tit over sin øllebrød og jeg kan stadig se for mig, hvordan levertranen perlede i mælken. Han ville også ofte gerne have en skefuld mere, men det fik han dog ikke. Hvis det hændte, og det gjorde det engang imellem, at mor eller far glemte at give os levertran, så var Palle der: "Hva', skal vi'et ha' noget levertran i dag ? spurgte han, mens vi andre tyssede på ham, men det blev altid hørt, og så fik Palle ros, og vi fik alle levertran! Palle skulle også have ketchup til sin varme mad; næsten ligemeget hvad vi skulle have, ville han gerne have ketchup til.

Da vi blev voksne, lærte jeg Palle at kende på en helt anden måde. Han var en meget hyggelig person, let til latter og rigtig god til børn, som han iøvrigt også altid var meget glad for at være sammen med og lege med. Han kunne lege med dem og så kunne han tegne Snurre Snup og Fedtmule kan jeg huske. Den evne har jeg tit ønsket jeg også havde.

Palle havde arbejde forskellige steder, bl. andet på Kumpan i Ringe. De lavede legesager til legepladser; du har sikkert set nogle af dem. Senere kom han til at arbejde for vores svoger Arne; han arbejdede bl.a. en periode i Arnes grusgrav, hvor han kørte gummiged og soldede sand og grus. Palle var meget dygtig til sit arbejde og hans hænder var skruet rigtigt på. Jeg husker han lagde brosten omkring Jyttes tørrestativ, det var rigtigt flot! og han hjalp mig, -eller rettere, jeg hjalp ham, med at lægge fliser på vores terasse og ind til vores gangdør.

Jeg husker hans latter. Den var højlydt og hjertelig. Når vi var i biografen sammen, var jeg sommetider lige ved at kvæle ham, fordi han lo på de mest mærkelige steder i filmen; han kunne altid se det sjove i enhver situation. Når Palle sådan slog en latter op i biografen, hændte det at en stemme lød: "hold så kæft Palle", for de som kendte ham, kendte også hans latter.

Palle flyttede på et tidspunkt i 1977-78 op til os i Ilskov. Vi havde et værelse hvor han kunne bo og så fik han arbejde hos Brdr. Christensen A/S i Ikast; et entreprenørfirma hvor han var meget vellidt. Her kørte han med gravemaskine, buldozer og gummiged. Palle pralede sommetider af, (han pralede ellers ikke!), at han kunne lægge sand ud med buldozeren med en cm nøjagtighed i højden, og det har sikkert været rigtigt, for han var meget dygtig til sådan noget.

Palle blev gift med Anne og sammen fik de pigerne Anja og Maja som Palle tog sig meget af. Anja blev født på Fyn og Maja blev født i Herning. På et tidspunkt rejste han og hans familie til Herning for at prøve lykken. Vi hjalp dem med at flytte ind i deres lejlighed på Silkeborgvej. Lejligheden eksisterer ikke mere; den blev revet ned og nu går der en vej i forlængelse af Sjællandsgade og ned til Dronningens Bouleward. Derfra flyttede de til en lejlighed i Smedegade nr 13 1tv, der ligger i dag en rutebilstationen lige over for. Jeg kan huske at de havde en stor tam kanin. Kaninen havde sit bur, men fik sommetider lov til at hoppe rundt i stuen, det var en pudsig oplevelse og første gang jeg så det, kiggede jeg lige en ekstra gang.

Mens Palle boede i Herning, var vi sommetider på fisketur sammen. Jeg husker engang vi havde planlagt at køre til Fornæs på Mols, lidt nord for Grenå. Det var en kold dag, vistnok om efteråret og vi kørte fra Herning en fredag, sidst på eftermiddagen med vores madpakker, termokaffe, fiskestænger og fiskegrej. Der er langt til Mols en fredag sidst på dagen og vi snakkede også lidt om vor "lidt kloge vi var" at køre helt derud på det tidspunkt.

Nå, vi fandt stedet og fik pakket ud så vi kunne få snøren i vandet. Det blæste en del fra øst, og da det blev mørkt, blev det meget mørkt, for der var overhovedet ingen gadelamper eller andre lyskilder, kun månen kom os lidt til hjælp på et tidspunkt. Nå, men vi fiskede og fiskede, men der var ikke rigtigt nogen fisk der bed på krogen. Vi skulle også have noget mad på et tidspunkt og vi delte vores madpakker, men det er ikke nemt at spise en madpakke i mørke, og specielt ikke røgede sild som Palle havde med; tænk, alle de ben og så i mørke; men Palle sagde; "bare ned med det hele", men det havde jeg det ikke så godt med. Nå, men hen på på aftenen syntes jeg det var nok med fiskeriet for mig, så jeg satte mig hen i bilen for at få lidt varme og på et tidspunkt lagde jeg mig på bagsædet for at prøve om jeg kunne sove lidt. Palle fiskede ivrigt videre mens jeg sov lidt; jeg vågnede efter et stykke tid, kold og forkommen og vi snakkede lidt om vores situation og enedes om at samle vores grej sammen og vende næsen hjemad igen. Det var dejligt da der blev varme i bilen, for vi var begge to blevet godt kolde, og trætte var vi jo også. Vi var hjemme i Herning ved tre tiden om morgenen, en stor oplevelse rigere og vi sov godt den nat.

Vi kørte også sommetider til Hvide Sande for at fange sild eller rødspætter om sommeren. Det var altid om dagen, vi tog aldrig mere på natfiskeri sammen; sjovt nok nævnte ingen af os noget om muligheden, så måske havde vi, hver især, fået nok den ene gang og fiskeriet ved Hvide Sande gav mindst lige så mange fisk :-)

Palle arbejdede en periode for Gustav Christensen, en entreprenør i Herning. Palle og Anne blev desværre skilt; Anne rejste tlbage til Fyn med pigerne og Palle blev i Herning i en periode.

Senere hen kom han altid ind til os i Ilskov, når hans vej faldt forbi og det var altid en glæde at mødes med ham. Desværre døde han i en alt for ung alder, bare 39 år gammel. Han døde i Svendborg og blev begravet på Ringe Kirkegård.

Palle blev gift med Anne Lohmann.